Erhvervslejelov gøres parat til energirenovering

Med lovforslaget får udlejeren - i modsætning til i dag - mulighed for at varsle og gennemføre en lejeforhøjelse for både forbedrings- og vedligeholdelsesdelen.

Går det, som regeringen ønsker, træder nye regler omkring energirenovering af erhvervslejemål i kraft 1. april næste år. Det fremgår af det lovforslag, som by, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) har fremsat.

Formålet med lovforslaget er - ligesom med energisparepakken for lejeboliger i private udlejningsejendomme - at gøre det mere attraktivt for udlejere og lejere at gennemføre energirenoveringer i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.

Hensigten med forslaget er at skabe et væsentligt forbedret incitament til gennemførelse af energibesparelser i denne type ejendomme og dermed løse det såkaldte "paradoksproblem", der består i, at selv umiddelbart rentable investeringer i energibesparelser ofte ikke bliver foretaget på grund af usikkerhed om, hvem der vil høste de økonomiske fordele af investeringerne:

Mangler incitament

- Selvom både lejer, udlejer og samfundet kunne have gavn af energirenoveringer med deraf følgende økonomiske besparelser og miljømæssige forbedringer, foretages de ikke, primært fordi udlejer i dag på kort sigt ikke har et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at foretage dem, oplyser Carsten Hansen.

Det er udlejeren af erhvervslejemål, der beslutter, om der skal foretages energiforbedringer i en ejendom, og som foretager selve investeringen. Det er derimod lejerne, der efterfølgende opnår en besparelse på energiregningen og opnår en komfortforbedring.

Lejerne betaler for energiforbedringerne gennem en lejeforhøjelse for forbedringerne. Hvis lejernes energibesparelse overstiger lejernes lejeforhøjelse for forbedringsarbejderne, kan lejerne opnå en økonomisk nettobesparelse.

Bruttoetageareal

Men den nye lovgivning på området skal sikre, at enkelte lejere ikke kan hindre, at der gennemføres energiforbedringer i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, som et stort flertal af erhvervslejerne - opgjort efter bruttoetageareal - er enige med udlejeren om at gennemføre.

Med forslaget gøres det muligt for udlejeren at gennemføre energiforbedringer på ejendommen efter aftale med et kvalificeret flertal af lejerne - opgjort efter bruttoetageareal - og herefter forlange en lejeforhøjelse af samtlige lejere i ejendommen. Altså også af det mindretal af lejere, der ikke har ønsket at indgå aftalen.

Det er dog en forudsætning for udlejerens mulighed for at varsle lejeforhøjelser for alle lejemål i ejendommen, at der kan opnås aftale om lejeforhøjelsen med et antal lejere, hvis lejemål tilsammen udgør mindst 2/3 af ejendommens bruttoetageareal.

Følgearbejder

Med lovforslaget får udlejeren dermed mulighed for at varsle og gennemføre en lejeforhøjelse for både forbedrings- og vedligeholdelsesdelen. Dog vil lejeforhøjelsens størrelse ikke kunne overstige et beløb, der svarer til besparelsen i forbrugsudgifterne for lejerne ved gennemførelsen af energiarbejderne.

Der skal ikke efter forslaget, som en del af de totaløkonomisk rentable forbedringer, kunne gennemføres andre arbejder end energibesparende foranstaltninger og de vedligeholdelsesarbejder, der indgår som en del heraf, eller som er nødvendige følgearbejder til energibesparelsesarbejderne.