Finansloven bør skubbe ledigheden ned

Ledigheden i juli udgør 5,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 134.400 fuldtidspersoner. Dermed er ledigheden for juli ca. på niveau med juni måned, og tallene bekræfter, at vi er stadig i ingenmandslandet mellem krise og opsving.

Ved regeringens fremlæggelse af finanslovsforslaget blev foden lettet fra den finanspolitiske speeder, men argumentationen for den beslutning skal ikke hentes i tallene for ledigheden. Retningen i dansk økonomi er positiv, men tempoet er moderat, og lav vækst i Eurozonen bringer et moment af usikkerhed ind i økonomien.

Dagens ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en lille stigning i forhold til juni måned, og ser vi på hele 2014, er beskæftigelsen kun langsomt krøbet opad. Det vidner om, at der stadig er langt til højkonjunktur.

Det er den private efterspørgsel, som er den motor, der for alvor skal sætte gang i den økonomiske vækst, og den har regeringen mulighed for at holde hånden under ved at bevare BoligJobordningen. Her er det jo netop den helt almindelige dansker, som skaber vækst og jobs ved at beslutte sig for at skifte ruden eller forny badeværelset.

Nettet strammes for tidligt

Stormene i sidste vinter har givet ekstra opgaver det første halvår af 2014, og dermed skubbet beskæftigelsen opad, men det er midlertidige effekter, der driver over, når arbejdet færdiggøres. Samtidig med stormarbejdet ophører, falder BoligJobordningen væk, og niveauet for renoveringsaktivitet i alment boligbyggeri falder. Det betyder, at Dansk Byggeri forventer, at bygge- og anlægsbeskæftigelsen falder i 2015 sammenlignet med 2014.

Der er desværre ikke nogen succeshistorie gemt i ledighedstallene. Tværtimod er vi fanget i ingenmandsland, og uden de rette rammer fra regeringens side, risikerer vi at blive fastholdt i den situation længere tid end nødvendigt. Alene afskaffelsen af BoligJobordningen vil resultere i 5.000 fyresedler.