Rød finanslov gravlægger BoligJobordning
Politik | Af Dan Bjerring |
Finansminister Bjarne Corydon præsenterede finanslovsforslag med 60 milliarder i samlet underskud, fortsat store offentlige investeringer men til gengæld intet comeback for BoligJobordningen.
Finansminister Bjarne Corydon (S) præsenterede tirsdag formiddag regeringens forslag til næste års finanslov under overskriften "Et stærkere fællesskab".
Det er en finanslov med et underskud på 60 milliarder kroner, svarende til at regeringen på samtlige danskeres vegne fra spæd til olding stifter gæld på cirka 11.000 kroner.
Det er også en finanslov, der fjerner den populære BoligJobordning, hvad ikke mindst byggesektoren advarer mod.
Regeringen vurderer, at beskæftigelsen i år stiger med 21.000 personer og næste år yderligere 22.000 personer, og for at sikre, at så mange af disse som muligt melder sig i fagforening hæves loftet over fradrag for fagforeningskontingent til 6000 kroner årligt.
Samtidig indføres som en del af finanslovsforslaget et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet "for at sætte fokus på et ordentligt arbejdsmiljø samt forebyggelse og korrekt håndtering af arbejdsskader".
Bygge- anlægsinvesterniger
Hvad angår offentlige investeringer på bygge- anlægsområdet, slog finansministeren den optimistiske tone an med konstateringen af, at "regeringen fortsætter det historisk høje niveau for offentlige investeringer, der i 2015 udgør knap 43 milliarder kroner".
- Konkret er der frem mod 2020 planlagt massive offentlige investeringer i blandt andet nye veje, bedre jernbaner og en ny sygehusstruktur. Dertil kommer en række store, politisk besluttede investeringsprojekter i blandt andet Femern Bælt forbindelsen, metroen i hovedstadsområdet og investeringer i den danske energiinfrastruktur. Herudover er der lagt op til betydelige investeringer i almene boliger som følge af en række fremrykninger og forøgelser af Landsbyggefondens ramme til renoveringer. Samtidig forventes den ambitiøse energiaftale fra 2012 at indebære investeringer på 90-150 milliarder kroner, oplyses det i finanslovsforslaget.
Lidt til vejnettet
Der er også investeinger på vejområdet med i finanslovsforslaget, herunder en udbygning af Kalundborgmotorvejen syd om Regstrup (428 millioner kroner), Ribe omfartsvej (372 millioner kroner), Motorvej fra Rønnede mod Næstved med 1. etape (350 millioner kroner), Haderup omfartsvej (250 millioner kroner), Modulvogntog på hele statsvejnettet (75 millioner kroner) og en ny cykelpulje (50 millioner kroner).
Arbejdsmiljø
Det oplyses videre, at forhøjelsen af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter øger den disponible indkomst for de lønmodtagere, der er medlemmer af fagforeninger, hvor kontingentet er højere end det nuværende loft på 3.000 kroner, i størrelsesordnen 600 kroner årligt.
Det skønnes, at omkring 1,3 millioner personer får en højere disponibel indkomst som følge af fradragsforøgelsen.
Omkring sikkerhedskortet noteres det i finansloven, at "bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, der er hårdest ramt af alvorlige ulykker, og hvor ulykkestallet ikke er faldende, som man ser det i andre brancher":
- Samtidig er branchen blandt dem, hvor der oftest ikke sker anmeldelse af arbejdsskader. Med sikkerhedskortet sættes der mere fokus på et ordentligt arbejdsmiljø samt forebyggelse og korrekt håndtering af arbejdsskader. Alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen får udstedt et sikkerhedskort med oplysning om blandt andet navn, arbejdsgiver, social sikring og obligatorisk arbejdsskadeforsikring, hvis den ansatte er social sikret i Danmark. Dermed får alle ansatte klarhed over, hvordan vedkommende er stillet i tilfælde af en arbejdsulykke...
Skuffelse
Efter pressemødet talte Dagens Byggeri med finansministeren og pegede blandt andet på skuffelsen i byggeriet over, at BoligJobordningen nedlægges, men Bjarne Corydon giver sig ikke i det spørgsmål:
- Der er ikke noget overraskende eller forkert i skuffelsen. Det er selvfølgelig en mærkesag i den sektor, men som den, der prioriterer vores fælles ressourcer i Danmark, skal man sørge for at bruge pengene der, hvor de gør mest gavn. BoligJobordningen har været et konjunkturpolitisk instrument, som blev brugt i de værste kriseår. Den skal ikke være permanent. Vi skal ikke for evigt i Danmark have statsstøtte til alt håndværkerarbejde, så jeg, der tjener ganske godt, skal have støtte fra andre skatteydere, der betaler skat til den ordning uden selv at have råd til at benytte den, sagde finansministeren til Dagen Byggeri.
Dagens Byggeri spurgte direkte finansministeren, om det er vigtigere for regeringen at skabe job i den offentlige sektor, hvor man øger bevillingerne voldsomt, i forhold til de job, der med BoligJobordningen mistes i bygge- anlægssektoren:
- Væksten i den private beskæftigelse vil for alvor stige de kommende år, sagde ministeren.
Mærkesag
De Konservatives finansoprdfrer finansordfører Mike Legarth læger ikke skjul på, at BoligJobordninge står øverst på ønskesedlen ved finanslovsforhandlingerne, om end han erkendte, at der lægges op til en MEGET rød finanslov:
- Det er tydeligt, at regeringens forslag er designet til at være en rød finanslov, som Enhedslisten og SF skal lægge de afgørende stemmer til. Man udvider den offentlige sektor ved at ansætte flere, og de penge skal betales af den private sektor. Vi vil det direkte modsatte. Vi vil fastholde og udvide BoligJobordningen. Den også skal kunne anvendes til både indbrudssikring, internetetablering og fritidshuse. Det er en mærkesag for De Konservative, sagde Mike Legarth til Dagens Byggeri.
