Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Billede af beskæftigelsen ser mudret ud

Politik | Af Redaktionen | 20. aug. 2014 KL. 12:13

Tendensen er mudret, og det er skuffende, hvis det holder stik, mener, cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
80691_1
  • 80691_1

Stabil nedadgående tendens i ledigheden, men alligevel skuffer beskæftigelsen, der ligger lavere i år end i 2013.

- Det er positivt, at den såkaldte AKU-ledighed fortsætter sin faldende tendens. I modsætning til den registrerede ledighed indgår nemlig også de personer, der for eksempel har mistet dagpengeretten indenfor det seneste år i AKU-ledigheden, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Der var i 1. halvår af 2014 11.000 færre ledige end i 1. halvår 2013. Og AKU-ledigheden er fra toppunktet i 2. kvartal 2012 - hvor den var 8,1 pct. - faldet til nu 6,6 pct.

Beskæftigelsen skuffer

Den positive udvikling i ledigheden afspejles dog desværre ikke i beskæftigelsesudviklingen - i hvert fald ikke, hvis der tages udgangspunkt i den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse, AKU.

- Ganske vist steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse fra 1. til 2. kvartal - tilmed ret kraftigt. Men man skal være meget nærsynet for at udlægge det som en triumf for arbejdsmarkedet. For træder man blot et enkelt skridt tilbage og sammenligner de faktiske tal for 1. halvår 2014 med 1. halvår 2013, så er beskæftigelsen faldet med 12.500 personer siden sidste år, forklarer Bo Sandberg og fortsætter:

- Det er jo ikke just imponerende. Men heller ikke voldsomt overraskende. For med de moderate vækstrater i dansk økonomi i almindelighed og på hjemmemarkedet i særdeleshed, er den generelle tendens i erhvervslivet, at man er i stand til at håndtere de små ændringer i efterspørgslen med den eksisterende arbejdskraft.

Tendensen er mudret

Det skal nævnes, at beskæftigelsesudviklingen opgjort ved den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse bør tages med et gran salt.

- Med tanke på de forskellige beskæftigelsesopgørelser bør man i dag ikke svinge sig op til mere end at sige, at tendensen er mudret, og at det er skuffende, hvis det holder stik, at beskæftigelsen er lavere i år end sidste år. Dog vil nogle af de andre opgørelser formentlig vise det modsatte resultat, siger Bo Sandberg.

Byggeriet foran dyk

Dansk Byggeri mener, at samfundsøkonomien har det bedre end for et år siden. Men selvom retningen er positiv, er tempoet i vendingen fortsat ganske lavt, hvilket beskæftigelsesudviklingen bekræfter.

- Noget af det, der har udviklet sig positivt i dansk økonomi i 1. halvår 2014, er bygge- og anlægsaktiviteten, som steg 3-4 pct. sammenlignet med det sløje 2013. Men fremgangen må tilskrives vejrguderne, der både gav en mild vinter og en række midlertidige éngangseffekter fra udbedring af stormskader efter Allan og Bodil, der trak sine ødelæggende spor henover Danmark i slutningen af 2013, siger Bo Sandberg og uddyber:

- Til gengæld står bygge- og anlægsbranchen foran et kraftigt aktivitetsmæssigt dyk i 2015. Og dykket bliver endnu større, hvis der fokuseres på beskæftigelseseffekten. For det er nemlig den arbejdskraftintensive reparationsaktivitet, der fra nytår bombes flere år tilbage, når dels udbedringen af stormskader klinger af, når Boligjobordningen desværre ophører, og når også renoveringsomfanget i den almene boligsektor drosles ned.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Sponserede artikler

  • Nu kan solcelleanlæg hurtigt flyttes til byggepladsen
  • Trægulve tåler spildt væske i tre døgn
  • LAUFEN lancerer armatur sortiment
  • Dansk patent sikrer døre og vinduer i byggefasen
  • Facaden er certificeret til en bæredygtig fremtid
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook