BAT-kartellet: Behold BoligJobordningen
Politik | Af Dan Bjerring |
Det går fremad på beskæftigelse og realløn i byggeriet, men der er ikke noget at råbe hurra for.
Ifølge de seneste tal fra BAT-kartellet går det den rigtige vej med byggebeskæftigelsen - ledigheden er et stykke under fem procent - omend det går langsomt. Samtidig kan det konstateres, at byggeriet også igen kan præstere en reallønsfremgang, men det er mindre, end der kan opnås i andre brancher.
Derfor er det da også en behersket optimistisk BAT-sekretariatschef Gunde Odgaard, der siger til Dagens Byggeri, at der i fremstillingsindustrien er lønstigninger i størrelsesordenen 1,5 procent, mens den i byggeriet er 0,8 procent:
- Til gengæld får funktionærerne og cheferne i byggeriet en fremgang på 1,8 procent og 2,1 procent. Det er os, der udviser krisebevidsthed og ikke direktørerne, siger Gunde Odgaard, der kalder situationen "utilfredsstillende".
Timelønnede presses
Han erkender dog samtidig, at det ikke er unormalt, at byggebranchen lønmæssigt svinger mere end andre brancher, men han peger på, at det ville "tjene alle dem, der taler om tilbageholdenhed, at de selv holdt mere tilbage":
- Det gør de ikke. Hele laget af højere funktionærer og ledere har kvartal efter kvartal procentmæssigt højere lønstigninger end de timelønnede. Det viser, hvordan virksomhederne tænker - at det er de timelønnede, der skal presses, når der er krise. Der er heller ingen tvivl om, at det i sig selv har en løndæmpende effekt med de mange udlændinge på det danske arbejdsmarked, siger Gunde Odgaard
Cirkulation
Beskæftigelsen i byggeriet er faldet fra over 192.000 til knap 150.000, og mange ledige byggearbejdere er forsvundet over i andre job, fået efterløn eller er gået pension.
- Når det går godt for byggeriet, trækker vi folk tilbage fra andre erhverv, og det skaber en "cirkulationspumpe" med jobåbninger. Derfor er en høj beskæftigelse i byggeriet strukturelt set en god idé. Jeg ville ikke have noget imod, at BoligJobordningen fortsætter og tilpasses et strategisk sigte med mere grønne investeringer. Det kunne eventuelt være at lade betalingen for en energikonsulent komme ind under BoligJobordningen. Man kunne også udvide ordningen til at omfatte et ekstra fradrag, når man køber en ny bolig. Når folk køber en bolig, skal der ofte foretages visse forbedringer, eksempelvis nye vinduer eller et nyt køkken. Det skaber job. Man kunne også begunstige udkantsdanmark. BoligJobordningen har også en psykologisk betydning, som måske i virkelighedens verden er den største, slutter Gunde Odgaard