CEPOS: Rigeste betaler rigeligt til samfundskagen

"Top 1 procent" af skatteyderne betaler 51 milliarder kroner i skatter og afgifter. Det svarer ifølge CEPOS til finansiering af 102.000 offentligt ansatte.

CEPOS har præsenteret et nyt notat om skatte- og afgiftsbetalingen fra de én procent rigeste i det danske samfund. Notatet viser, at de betaler 8,3 procent af alle skatter og afgifter, der kan fordeles ud på personer.

De 51 milliarder kroner fordeler sig med 38 milliarder kroner i indkomstskatter, og 13 milliarder kroner er afgifter:

- De 51 milliarder kroner kan finansiere de samlede udgifter til dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, eller det kan finansiere cirka 102.000 offentligt ansatte. Man kan også sige, at en person, der er blandt de én procent rigeste, betaler 1,2 millioner kroner i skatter og afgifter og finansierer i gennemsnit knap 2,5 offentlige ansat, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS

Provenu

Han henviser til, at når der tales om at fjerne topskatten, bruges det ofte som modargument, at det er vigtigt, at de rigeste betaler den største skattebyrde:

- Det gør de også, hvis man fjerner topskatten. Så vil "Top 1 procent" betale 7,8 procent af alle skatter og afgifter. Uden topskat vil den samlede skattebetaling fra "Top 1 procent" være på 47 milliarder kroner, hvilket svarer til finansieringen af cirka 94.000 offentligt ansatte. Det er provenumæssigt ikke den store forskel i forhold til i dag, hvor vi har topskatten, fortsætter cheføkonomen .

Hvis man indregner tilbageløb og adfærdsvirkninger ud fra Finansministeriets antagelser, så betaler "Top 1 procent" 49 milliarder kroner uden topskat, fordi der bliver arbejdet ekstra, og fordi pengene forbruges i forretningerne.

Lavere marginalskat

Mads Lundby Hansen henviser i øvrigt til beregninger fra vismændene, der peger på, at en forhøjelse af marginalskatten på seks procentpoint for de 10 procent højest lønnede danskere betyder et tab for de offentlige kasser på 500 millioner kroner.

Mads Lundby Hansen anbefaler derfor, at topskatten fjernes. Det vil ifølge Finansministeriet koste syv milliarder kroner og bringe marginalskatten ned fra 56 procent til 43 procent:

- Det vil være lavere end Tyskland og England, og det vil forbedre incitamentet markant til at arbejde flere timer og mere produktivt. BNP vil vokse med knap 10 milliarder kroner ud fra Finansministeriets antagelser om dynamiske effekter. Og de én procent rigeste herhjemme vil fortsat betale en stor del af skattebyrden, slutter Mads Lundby Hansen.