Dansk Byggeri: Lad kommunale formuer gøre gavn

Hver dansker taber årligt omkring 5.000 kroner med det nuværende offentlige investeringsniveau i bygge- og anlæg.

De kommunale kassebeholdninger er i løbet af de seneste tre år vokset med 38 procent til hele 35 milliarder kroner. Det svarer til cirka 6.200 kroner pr. borger, men i Kommunernes Landsforening har man tidligere påpeget, at det for at klare de løbende udgifter kun er nødvendigt med omkring 2.400 kroner pr. borger i kommunen.

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri undrer sig over, at kommunerne samtidig med, at de har store vedligeholdelsesefterslæb på infrastruktur og bygninger - hvilket alt andet lige er en dårlig forvaltning af kapitalapparatet - har så store formuer på kistebunden:

- Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at få genoprettet en række veje, kloakker og bygninger. Der er også i mange kommuner behov for at få bygget studieboliger til de unge. Derfor ville det være rart, om de mange penge kommer ud at arbejde, siger Lars Storr-Hansen.

Ikke selvbærende opsving

En række kommuner peger på, at dels anlægsloftet forhindrer dem i at investere yderligere i vedligeholdelse, og dels at de vil spare sammen til fremtidige projekter:

- Men pengene kunne med god fornuft anvendes nu. Regeringen har argumenteret med, at årsagen til, at vi ikke skal have BoligJobordning, men "normaliseret anlægsbehovet", er, at vi skal passe på ikke at komme over EU's tre procent målsætning for statsligt underskud. Men statens underskud bliver kun halvdelen af det forventede, så det argument lyder hult. Danmark har generelt i en international sammenligning været dårlige til at investere i offentlige bygge- og anlægsprojekter. Selv om Finansministeriet påstår, at vi har et usædvanligt højt anlægsniveau, ligger vi som det syvende dårligste land i en EU-sammenligning mellem 27 lande - dog uden Rumænien, men med Norge. Vi investerer altså ikke meget i forhold til andre lande, siger Lars Storr-Hansen til Dagens Byggeri.

Dårlig forvaltning

Han noterer, at det er et større milliardbeløb, der mangler til den løbende vedligeholdelse og til at indhente det oparbejdede efterslæb ude i kommunerne:

- Man lukkede tidligere efterslæbet på vejene, men siden har man igen ladet stå til. Når man har foretaget en investering i en bygning eller infrastruktur, opretholdes værdien kun, hvis det vedligeholdes. Så er det bedre med et mindre kapitalapparat, man til gengæld kan vedligeholde. Ellers taber man penge. Dansk Byggeri har udregnet, at hver dansker årligt taber omkring 5.000 kroner med det nuværende investeringsniveau. Det er en dårlig forvaltning af vores fælles goder. Vi har svært ved at forstå påstandene om, at bygge- og anlægssektoren er tæt ved kapacitetsgrænsen. Det kan godt være, at andre dele af økonomien er ved at være oppe i normalt tempo, men den private del af bygge- og anlægsbranchen er endnu ikke kommet igang. Det er ikke et selvbærende opsving, slutter Lars Storr-Hansen, der gerne ser nogle af de penge, der ligger i kommunerne, komme ud og gøre gavn.