De kunne jo også få en erhvervsuddannelse

Den anden dag kunne man læse i Jyllands-Posten, at 78.000 unge mellem 15 og 24 år hverken har taget eller er i gang med en uddannelse efter folkeskolen - svarende til 14 procent i en aldersgruppe. Regeringens målsætning er ellers, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse. Derfor ser man nu på erfaringer med at slå 10. klasser, gymnasier og erhvervsskoler sammen på samme adresse på et såkaldt campus.

Idéen er, at det skal samle de unge op, som er på vej til at droppe ud. Hvis det hele ligger fysisk det samme sted, skaber det en forståelse for de forskellige uddannelser, og herudover er det nemmere, hvis man bare skal overtale de unge til at vælge en anden linje og ikke et andet miljø.

I DS Håndværk & Industri synes vi, det er synd, at så mange unge ikke får en uddannelse. Det er ikke noget, man behøver acceptere. Vi mener, at man skal sætte mere fokus på erhvervsuddannelsernes muligheder. Uddannelser med gode udsigter til beskæftigelse og som tilbyder de unge rige muligheder for at starte deres eget. Dernæst skal der gøres op med et uddannelsessnobberi, som ikke alene er dybt gammeldags, men også samfundsøkonomisk problematisk, når de seneste fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi om seks år vil mangle 30.000 håndværkere.

Idéen med at slå gymnasier og erhvervsskoler sammen på en adresse er et skridt i den rigtige retning. Den kraftige skelnen mellem håndværksfag og boglige fag er sandsynligvis én af årsagerne til, at mange unge tror, at en erhvervsuddannelse er en karrieremæssig blindgyde. Men faktisk er der gode muligheder for senere at læse videre efter en erhvervsuddannelse, hvis man skulle få den interesse. Faktisk viser de seneste tal fra tænketanken DEA, at unge med en erhvervsuddannelse, der vælger at læse på en videregående uddannelse, har et lavere frafald end studenter fra det almene gymnasium. Vi hilser derfor tankerne om at skabe et mere sammenhængende miljø mellem gymnasier og erhvervsuddannelser velkommen.