Boligejere risikerer at smide skattefradrag væk

Det er nu, der skal smedes, inden jernet bliver for varmt, når boligejerne omkring nytår opdager, at de er for sent ude til at udnytte BoligJobordningen.

Tusinder af danske familier risikerer at miste deres mulighed for at trække minimum 30.000 kroner fra i skat. Travlhed op mod nytår kan nemlig betyde, at de risikerer at få nej, når de kontakter håndværkeren for at få foretaget reparationer eller vedligeholdelse på deres bolig med dertil hørende skattefradrag.

- Vi så det sidste gang, hvor politikerne stoppede det såkaldte håndværkerfradrag, som de så siden genindførte. I slutningen af november og begyndelsen af december kommer boligejerne i tanke om et projekt, hvor de kan bruge fradraget, men det skal foregå inden årsskiftet. I år risikerer mange at få et høfligt "nej" fra deres håndværker, fordi han simpelthen ikke kan nå flere opgaver inden årsskiftet, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Erik Møbius.

Grænser for overarbejde

Typisk fortæller virksomhederne, at de får voldsomt travlt fra slutningen af november og starten af december. Sidste gang, håndværkerfradraget udløb, betød det, at murere, tømrer og snedkere allerede i starten af november måtte sig nej til selv gode kunder. De kunne ganske enkelt ikke sætte folkene på mere overarbejde, end de allerede havde. Og de kan ikke ansætte ekstra medarbejdere, for så snart nytårsklokkerne ringer, og skattefradraget falder bort, bliver der meget stille på det private vedligeholdelsesområde, forklarer arbejdsgiverdirektøren.

Han understreger dog over for Dagens Byggeri, at bevarelsen af BoligJobordningen har et sidste skud i bøssen ved de kommende forhandlinger om en finanslov:

- Venstre kunne passende leve op til Lars Løkke Rasmussens ord om, at han ikke kunne forestille sig en vækstpakke uden Boligjobordningen. Nu er vækstpakken forpasset, men så kunne det jo indgå i finanslovsforhandlingerne, siger Erik Møbius.

Hinsides sund fornuft

Han undrer sig fortsat over, at politikerne har mere tiltro til regnedrengene i Finansministeriet end til de virksomheder, der i praksis har oplevet virkningerne af håndværkerfradraget, ligesom de svenske erfaringer er helt anderledes end de teoretiske beregninger fra det danske Finansministerium.

- Det er helt hinsides sund fornuft, når regeringen påstår, at Boligjobordningen ikke har den store betydning. Over alt i byggesektoren advares der mod konsekvenserne af at fjerne ordningen, men desværre ikke usædvanligt er politikere og embedsmænd "meget klogere" end de virksomheder, der har fingeren på pulsen i virkelighedens verden, siger Erik Møbius

Planlægning skal starte nu

Han opfordrer boligejerne til hurtigt at overveje, om de i år vil bruge fradraget eller ej.

- Det haster, fordi man først skal man gøre op med sig selv, hvad man vil have lavet for de 30.000 kroner, som to voksne kan trække fra, og derefter skal man have fat i håndværkeren. Er der voksne børn i husstanden, der fortsat bor hjemme, er der yderligere 15.000 kroner at trække fra.

- Håndværkeren skal både have mulighed for at se på opgaven, regne på et tilbud og sikre sig, at den måde, arbejdet laves på, er den bedste løsning for kunden. Der kan let gå et par uger på, at boligejeren får en pris og kan bestille arbejdet. Derfor gælder det om, at boligejerne allerede i løbet af august eller begyndelsen af september kommer på banen, hvis de vil være sikre på, at det kan nås, inden skattefordelen forsvinder. Det ville selvfølgelig være bedre, om politikerne ombestemmer sig, men det skal man ikke have alt for stor tillid til, advarer Erik Møbius.

Sommerhuse forfalder

Han minder i øvrigt om, at håndværkerfradraget også kan bruges på sommerhuset.

- Der er typisk en række, mindre opgaver og vedligeholdelsesarbejde på sommerhusene, der bliver glemt. Derfor er det en god idé, hvis man ikke bruger hele fradraget eller dele af det på villaen, at hæve kvaliteten på sommerhuset, lyder rådet fra Dansk Håndværks direktør.

Håndværkerfradraget er på 15.000 kroner per person i husstanden- altså typisk 30.000 kroner for et par, og er der hjemmeboende, voksne børn, kan de hver især bidrage til fradraget med yderligere 15.000 kroner.