Er solpaneler i vejen fremtiden?
Byggeri | Af Niels Johan Juel Jensen |
Amerikansk opfinder-ægtepar har udviklet solpaneler i glas, som de mener kan erstatte asfalt på vejene.
Veje af solpaneler. Det lyder som en meget sød tanke med masser af muligheder - men det rejser også en række praktiske udfordringer.
Et ægtepar i Idaho i det nordlige USA har imidlertid taget udfordringen op, og de tror på, deres ide vil revolutionere vores måde at tænke veje på. De vil ganske enkelt udskifte asfalten med et netværk af solpaneler, kaldet Solar Roadways.
De er allerede langt i udviklingsprocessen, og mange har modtaget deres ideer med begejstring - og penge. Andre ser derimod med lidt større skepsis på Solar Roadways og er ikke sene til at kalde det urealistisk.
Indbygget lys
Scott og Julie Brusaw, som ægteparret hedder, begyndte først at arbejde med ideen tilbage i 2006. Uanset hvad man måtte mene om konceptet, er det nu så langt fremme, at der eksisterer flere prototyper.
Systemet er bygget op af en lang række specialudviklede sekskantede glasplader, som har en ujævn overflade for at sikre mod skrid.
Under hver glasplade er der ikke blot et elproducerende solpanel - der er også et netværk af små LED-lys, mikroprocessorer samt mulighed for at tilføje varmeelementer, der holder overfladen isfri og tør om vinteren.
Det giver ifølge de to opfindere et væld af muligheder. For udover veje kan Solar Roadways også bruges til eksempelvis stier, fortove og parkeringspladser. De mange programmerbare LED-lys kan bruges til at markere parkeringsbåse, parkeringsfrie zoner, fodgængerfelter, vejstriber - og generelt alle øvrige informationer, der ellers skal males på asfalt. Det giver i øvrigt stor fleksibilitet, da man blot skal omprogrammere lysene, hvis der skal ændres på noget.
Advarer om dyr
Men det stopper ikke her. Pladerne er også trykfølsomme. Det vil sige, at hvis der eksempelvis er et stort dyr, der kommer ud på kørebanen om natten, vil der være oplyst omkring den, og på den måde er billisten advaret.
Langs vejstrækningerne, hvor Solar Roadways benyttes, skal der desuden laves to render af beton, hvor den ene er afskærmet, mens den anden har en rist for oven. Risten lader regnvandet løbe ned i renden, så det ledes væk fra overfladen.
Det nævnes blandt andet som en mulighed, at vandet kan renses af filtre på stedet, hvorefter det kan ledes frem til områder, det kan gøre gavn. Den anden rende indeholder alle ledninger og kabler, der skal trækkes i forbindelse med vejsystemet.
Holder ikke vand
Ambitionerne er store for det amerikanske ægtepar, og lige nu arbejder de på at rejse penge til at få udbredt konceptet.
Kritiske røster mener imidlertid ikke, det behøver at komme så langt, da de pointerer, konceptet indeholder for mange urealistiske scenarier.
Et af de mere farverige bidrag står YouTube-kommentatoren ThunderfOOt for. Han gennemgår i en YouTube-video de forskellige argumenter, der taler for, at Solar Roadways er et vidunderprodukt, hvorefter han argumenterer for, hvorfor det ikke holder vand.
Han stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorvidt der vil være nok vejgreb, når overfladen er af glas - især hvis det er vådt eller beskidt. Han mener heller ikke, der er taget højde for slitage på glasset - og hvordan det så bliver at køre på.
Han stiller sig også mildest talt tvivlende over for økonomien i det hele, ligesom det også pointeres, at der jo ikke altid er solskin til solpanelerne - specielt ikke når det sner, og der er behov for at smelte sneen. Derudover tror han heller ikke på, at LED-lysene vil kunne ses i dagslys - og dermed ryger en meget vigtig del af anvendeligheden.
Se ThunderfOOts Youtube-kommentar her.
Skal gennemtestes
Den navnløse kritiker er blot én ud af mange, der ikke tror på konceptet. Han proklamerer højt og helligt, han ikke er betalt af asfaltindustrien, og mange af hans kritikpunkter er da også resultatet af helt naturlige spørgsmål, der vil komme, når sådan et produkt lanceres.
Om Solar Roadways har en fremtid, afhænger nok i høj grad af, hvorvidt systemet bliver gennemtestet og analyseret til sådan en grad, at kritikerne ikke længere har så meget at hænge deres hatte på. Men det kræver naturligvis samtidigt, at systemet beviser sit værd.
