Arbejdsgivere kan misbruge medarbejderes skattefradrag

Arbejdsgivere kan på en udenlandsk medarbejders vegne - og uden dennes vidende - indberette eksempelvis transportfradrag og fradrag for dobbelt husførelse.

Det undrer mange, at udenlandsk arbejdskraft ofte er meget velbevandrede i de danske skatteregler og ikke mindst de fradrag, der kan bidrage til, at skattebetalingen bliver meget lille og dermed afkastet af selv en mindsteløn meget høj for de pågældende.

Men forklaringen skal måske søges i, at en dansk arbejdsgiver på en udenlandsk medarbejders vegne kan anmode skattemyndighederne om at få tildelt et såkaldt "skattepersonnummer" og derigennem selv meddele skattemyndighederne den pågældende medarbejders transportfradrag og fradrag for dobbelt husførelse.

Beløbet løber let op i 100.000-150.000 kroner årligt, uden at den pågældende medarbejder overhovedet behøver at være orienteret, og uden at arbejdsgiveren identificerer sig - eller kræver underskrift eller anden form for godkendelse fra lønmodtageren selv.

Det fremgår af et svar fra skatteminister Morten Østergaard til SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Særlig blanket

Skat oplyser, at når en udenlandsk lønmodtager kommer til Danmark for at arbejde, skal der oprettes et skattepersonnummer og et skattekort. Der er udarbejdet en særlig blanket, som skal udfyldes. Blanketten findes på dansk, engelsk, litauisk, polsk og tysk.

- Skats procedure for udstedelse af skattekort til en udenlandsk lønmodtager kan ske uden, at den pågældende udenlandske lønmodtager har underskrevet den nævnte blanket. Ofte er det den danske arbejdsgiver, der på vegne af den udenlandske lønmodtager anmoder om at få udstedt et skattekort og et skattepersonnummer, oplyser skatteministeren.

- Skat har de seneste år gjort en indsats for at få arbejdsgiverne til at være behjælpelige med at udfylde blanketten - dette af hensyn til at sikre kvaliteten i anmodningerne.

Dokumentationskrav

Ministeren oplyser videre, at der til blanketten hører en vejledning, hvoraf det fremgår, hvilke dokumentationskrav, der gælder for de oplysninger, der afgives ved udfyldelse af blanketten.

Af vejledningen fremgår det også, at der er pligt til at rette henvendelse til Skat, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er angivet på blanketten - eksempelvis flere eller færre rejser mellem hjemland og opholdssted i Danmark end forudsat ved udfyldelsen af blanketten. En sådan ændring vil have betydning for befordringsfradragets størrelse.

- Det er helt galt. Især når det gælder udenlandske lønmodtagere. Det gør det muligt for arbejdsgiveren at skabe social dumping, og sådan bliver det brugt, siger SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen til Dagens Byggeri.

Anede ikke et klap

Han henviser til en sag i Østjylland, hvor en virksomhed benyttede arbejdskraft fra et vikarbureau. Vikarbureauet indberettede skattefradrag på 10.000 kroner pr. måned for litauiske arbejdere. Det anede de pågældende ikke et klap om, og de blev meget forbavsede, da de hørte om sagen.

Hvis de skulle have så stort et fradrag, skulle de rejse til Litauen hver fjortende dag, hvilket de ikke havde gjort. Men arbejdsgiveren slap ifølge Eigil Andersen med en løn på 65 kroner i timen:

- Meget tyder på, at de pågældende arbejdere blev lokket til Danmark med et løfte om, at de kun skulle betale de otte procent i bruttoskat. Nu risikerer de et kæmpemæssigt skattesmæk, fordi Skat inden for fem år kan genoptage skattesager, og kan de ikke dokumentere blandt andet de mange rejser til Litauen, skal de betale restskat, forklarer Eigil Andersen.

Skattehul

Han understreger over for Dagens Byggeri, at der er tale om et skattehul, der skal lukkes:

- Det er ikke meningen, at Skats procedurer skal bane vej for social dumping. Arbejdsgiverne har skabt en udnyttelsesindustri, og jeg er meget forbavset over, at en arbejdsgiver kan foretage indberetninger på andre menneskers vegne om eksempelvis forskudsopgørelse, siger Eigil Andersen

Det fremgår i øvrigt at det forlig om "international personrekruttering", der blev indgået 26. juni, at regeringen inden begyndelsen af 2015 vil undersøge, "om der sker misbrug blandt arbejdsgivere af muligheden for at indberette visse skattefradrag for udenlandske medarbejdere".

Eigil Andersen havde selv gerne set en mere skærpet form og foreslog i forhandlingerne følgende ordlyd:

"Forligspartierne vil analysere muligheden for at en arbejdsgiver kan indberette forventede skattefradrag for udenlandske lønmodtageres vedkommende med henblik på at undgå, at arbejdsgiveren indberetter oppustede skattefradrag til for eksempel transport og dobbelt husførelse, som er uden hold i virkeligheden".

- Jeg er sikker på, at det finder sted, og det må betyde, at vi justerer reglerne, siger Eigil Andersen.