BoligJobordning udsat for regneark

BoligJobordningen synger på sidste vers, men det forventes, at ekstra mange vil gøre brug af den i år.

Skatteminister Morten Østergaard gør i et svar til Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen status for BoligJobordningen.

Han understeger, at det er en betingelse for at få fradrag, at det indberettes til SKAT, hvem der har udført arbejdet. Drejer det sig om arbejde i forbindelse med udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af boligen, skal arbejdet være udført af en virksomhed, der er momsregistreret.

Der er dog tale om et skøn over antallet af husstande, der har benyttet fradraget, og ifølge optalte og skønnede tal fik 260.000 husstande i 2011 BoligJobfradrag, mens tallene for 2012 og 2013 var 390.000 og 385.000.

I 2012 fik cirka 535.000 personer fradrag, hvoraf de 219.000 har fået fradrag på de maksimale 15.000 kroner.

Fagfolk

Ifølge Finansministeriet ville en videreførelse af BoligJobordningen kun bidrage med beskæftigelse svarende til i størrelsesordenen 1.200 personer. Primært i form af at det med BoligJobordningen bliver mere sandsynligt, at danskerne vil få fagfolk til at udføre håndværksarbejde og serviceydelser i hjemmet:

- Det giver en bedre arbejdsdeling og kan få færre til at vælge gør-det-selv-løsninger, mener ministeren.

På grund af at mange netop i år ved udsigten til at ordningen bortfalder fra årsskiftet vil gøre brug af ordningen, forventes en jobeffekt i 2014 på cirka 2.750 personer inklusive arbejde udført i forbindelse med fritidsboliger.

Ikke flere lærlingepladser

- Ordningens midlertidige karakter betyder, at de beskæftigelsesmæssige effekter ligeledes må forventes at være midlertidige. Ordningen vurderes derfor heller ikke at have betydning for den varige beskæftigelse i byggesektoren, herunder på antallet af lærlingepladser, konstaterer Morten Østergaard, der i forbindelse med BoligJobordningens indflydelse på sort arbejde henviser til Rockwoolfondens seneste analyse, der konkluderer, at ordningen "ikke har haft en synlig effekt på omfanget af sort arbejde".

Ordningen skønnes i 2011 (syv måneder) at have kostet 700 millioner kroner i mindre provenu for statskassen fraregnet "tilbageløb" og ændret adfærd. For 2012 var tallet 1.120 millioner kroner, 2013 1.025 millioner kroner og 2014 1.100 millioner kroner.

Provenuforskellen mellem 2013 og 2014 skyldes i overvejende grad, at fritidsboliger var omfattet af BoligJobordningen i ca. 2/3 af 2013 og i hele 2014.