Gråt genbrug - grønt regnskab

Ombygningen af Københavns Universitet byder blandt andet på genbrug af gamle betonbyggerier

Det gamle Københavns Universitet Amager blev opført midt i 1970-erne som en midlertidig løsning på universitetets pladsproblemer. Og lad det være sagt med det samme: Betonbyggerier fra den periode hører nok ikke til de mest inspirerende. Derfor kan det også lyde som det rene vanvid at genbruge dele af de gamle bygninger - men fornuften er nu alligevel til at spore.

Det er B. Nygaard Sørensen A/S, der udfører råhusentreprisen på det 42.000 kvadratmeter store byggeri. De oplyser, at det i udgangspunktet var begrundet i byggeøkonomien, at man i sin tid besluttede at genbruge de eksisterende konstruktioner, men at de forventede gevinster kan blive udfordret af de uventede forhindringer, man løber ind i undervejs.

Til gengæld understreger B. Nygaard Sørensen A/S, at der uomtvisteligt er en stor gevinst på CO2-regnskabet over bygningens levetid. De henviser til klimatænketanken Concito, som i en rapport tidligere på foråret påpegede, at op mod tre fjerdedele af en bygnings klimabelastning over sin levetid kan henføres til produktion og transport af byggematerialerne. I det regnskab fylder beton og jern i de bærende konstruktioner godt, og derfor giver det god mening, at genbruge gamle betonbyggerier på stedet.

Forstærker konstruktionen

For at store dele af de eksisterende betonkonstruktioner kan bevares, skal de forstærkes, så de kan indgå i nybyggeriet, hvor der oven i købet bygges to etager på.

For at det kan lade sig gøre, er man nødt til partielt at forstærke fundamenter, bærende vægge og søjler i bygningernes kælderetage, hvor det ikke er nemt at komme til med maskiner og grej. Derfor er arbejdet hårdt og larmende i de snævre kælderrum og indvendige trappetårne, oplyser B. Nygaard Sørensen A/S.

Lettere bliver det i de tre etager over jorden, hvor det konstruktive system af søjler, dragere og dæk med ganske få modifikationer kan sættes i stand til at bære den efterfølgende tilbygning af endnu to etager plus tekniketage.

Der er tale om tredje og sidste etape af ombygningen, og når den om et par år er helt færdig, bliver komplekset hjemsted for blandt andet de juridiske og teologiske fakulteter med op mod 5.000 ansatte og studerende.

Styringsopgave

B. Nygaard Sørensen A/S udfører den byggesagen i en storentreprise, hvor man har påtaget sig alle de med omdannelsen og udførelsen af råhuset forbundne entrepriser - bemærkelsesværdigt nok uden at B. Nygaard Sørensen A/S selv har egenproduktion på sagen. Det er således i realiteten en ren styringsopgave, man udfører.

- Vores opgave handler jo grundlæggende om at tilvejebringe et godt samarbejde, løse udfordringerne og få tingene gjort. Selv om vi ikke har nogen egenproduktion her, er der i høj grad en BNS-ånd(B. Nygaard Sørensen - Red.) over pladsen og den måde, tingene gøres på. Det er jo i ledelsen af en byggeplads, at du slår rytmen an, og her kan vi tilføre metodik og erfaring, siger pladschef Klaus Peter Nielsen fra B. Nygaard Sørensen A/S.