Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

"Danmark skal være bedre til at udfordre EU-systemet"

Politik | Af Dan Bjerring | 9. maj. 2014 KL. 10:31

Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet, stiller op til valget til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Foto: Pressefoto.
79247_1
  • 79247_1

Portræt: Kædeansvar, arbejdsklausuler og social dumping er blot nogle af de mærkesager, som sekretariatsleder i BAT-Kartellet, Gunde Odgaard, tager med sig i kampen for en plads i EU-Parlamentet.

Hans rødder er solidt plantet i Vendsyssels muld, og selv om han i mange år har boet på Sjælland, er han stadig efter eget udsagn en "fodboldtosse" med hjertet i AaB, og det er jo ikke så ringe endda i disse tider.

Gunde Odgaard er nummer syv på den socialdemokratiske liste ved EU-Parlamentsvalget, men han tilskrives alligevel en ganske fair chance for at blive valgt, hvis Socialdemokraterne holder status quo med fire mandater.

Det skyldes, at den 51-årige cand.scient.pol gennem en årrække har arbejdet for fagbevægelsen, og han er kendt som sekretariatsleder i BAT-kartellet, hvor han har været bannerfører i kampen mod social dumping:

- Jeg har i fagbevægelsen arbejdet meget med europapolitiske spørgsmål og de senere år i særdeleshed med social dumping. Det synes jeg rent arbejdsmæssigt kvalificerer mig til at søge udfordringen i Europa-Parlamentet, siger Gunde Odgaard til Dagens Byggeri.

Forbundne kar

For Gunde Odgaard går der en lige linie mellem det faglige arbejde, over det lobbyarbejde, han selv har lavet over for de politiske beslutningstagere på alle niveauer, og til den retning der lægges i EU for arbejdsmarkedet og dermed bekæmpelse af social dumping:

- Det er forbundne kar, og jeg kender hele det spektrum. EU blander sig mere og mere i arbejdsmarkedsspørgsmål. Det har været en stigende kurve, siden vi blev medlem. Det skal vi i højere grad begynde at forholde os til. Det giver os nogle problemer, fordi vi har en anderledes arbejdsmarkedsmodel og måde at regulere tingene på. Vi har dog altid været dygtige til at implementere direktiverne i vores overenskomster og har på den måde fået det ind i det fagretlige system. Det tror jeg, at vi i Danmark stadig kan blive ved med. Men jeg tror også, at det er vigtigt, at der sidder nogen i Europa-Parlamentet, som kan fortælle, hvordan virkeligheden ser ud i Danmark, når man laver europæisk lovgivning, så der kan tages hensyn til forskellene.

Working poor

Gunde Odgaard kalder selv sine kontakter i fagbevægelsen en utrolig god ballast til at arbejde i EU-Parlamentet - ikke bare for danske lønmodtagere, men for europæiske lønmodtagere, idet han har et enormt kontaktnet at trække på i den europæiske fagbevægelse bredt.

Gunde Odgaard peger i øvrigt på, at problemet med social dumping ikke så meget skyldes de gældende regler på området, men at reglerne ikke overholdes:

- Det handler i virkelighedens verden mere om at få overholdt eksisterende regler omkring udstationering end om at skulle have nye regler. Social dumping handler om to ting - nogle urimeligt grådige arbejdsgivere og at der i en række europæiske lande ikke er job. Er der et job, kan du ikke leve af det, og vi får dermed "working poor". Så søger folk væk. Derfor handler det grundlæggende om at skabe vækst og beskæftigelse i Europa med lønninger, folk kan leve af. Det er en brændende platform under både social dumping og velfærdsturisme.

Kædeansvar

Sekretariatslederen lægger ikke skjul på, at han gerne ser mere kontrol med udstationerende virksomheder, og at der indføres kædeansvar og arbejdsklausuler:

- Arbejdsklausuler er en sorteringsmekanisme, så man bliver mere bevidst om, hvem det er, man hyrer ind. Mange veje fører til, at vi eliminerer social dumping og den grove udnyttelse af andre mennesker. Der er sjældent kun en løsning på et problem. Det er der nogen, der tror, men det skyldes måske, at deres viden om det faktiske arbejdsmarked er ret begrænset. Nogle af de EU-lande, hvor myndighederne ikke bare er modstræbende, men modvillige, når det gælder vores muligheder for at kunne kontrollere deres udstationerende virksomheder. Men det problem kan kun ændres i EU, hvor man bliver nødt til at tage fællesskabet i hånden og sige til de pågældende lande, at "det dur ikke, at I konsekvent eksporterer Jeres arbejdsløshed og Jeres sociale problemer til os, og at vi skal tage os af det uden at vide, hvem det egentlig er, der kommer". Jeg har tidligere kaldt det statsstøttet udstationeringssvindel, og det vil jeg gøre igen, siger Gunde Odgaard, som ønsker en effektiv forlods kontrol af virksomheder, der udstationerer.

Ud af klappen

Gunde Odgaard efterlyser, at de danske myndigheder optræder langt mere kontant i forhold til udstationerende virksomheder, der ikke kan dokumentere, at de er registrerede i deres hjemlande. Han har selv oplevet, at de polske myndigheder nægtede at kontrollere 634 virksomheder, der hævdede at være udstationerede i Danmark:

- De danske myndigheder skulle have taget de 634 polske virksomheder og smidt dem ud af landet. Så kunne vi se, hvad der var sket, indtil nogen kunne fortælle, om de måtte være her eller ej. Hvis ikke, de kan fortælle, hvem de er, så er det ud af klappen. Så måtte vi tage de sager, vi kunne få ved EU-Domstolen. Hvis ikke man udfordrer systemerne, får man dem heller ikke ændret. En gang imellem skal man smaske igennem, ellers hjælper det ikke. Det skulle man også have gjort med børnechecken, sige Gunde Odgaard

Farlig udvikling

Han er af den opfattelse, at de grundrettigheder i EU, som er omkring 60 år gamle, måske var rigtige dengang, men ikke nødvendigvis længere:

- Der er nogle unoder i EU og i EU's beslutningssystem og de beslutninger, der kommer ud af det, som gør folk utrygge og usikre. De kan ikke se et perspektiv med tilværelsen, de har mistet tilliden til de politiske systemer nationalt, og nu gør de det i langt højere grad også til det fælles europæiske politiske system. Det er en farlig udvikling. Politiske systemer, der ikke leverer det, borgerne vil have, har altid været i fare, og det er måske et eller andet sted et sundt træk, slutter Gunde Odgaard.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Sponserede artikler

  • Gp-link: Trafikværn og støjskærm som beskytter medarbejdere og beskytter mod støj fra byggepladsen
  • Kingspan rykker nærmere sine mål for klodens helbred
  • Nu dropper byggebranchen egne regneark og griber ud efter digitalt værktøj
  • I-Wood Denmark® halverer monteringstiden med patenterede 5G låseteknologi
  • Byggebranchen har opdaget kvaliteterne ved bambus
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Vindues-gigant hårdt ramt: Resultat falder 3,4 mia. kroner fra sidste år
  • To Henning Larsen-folk skal styrke Norrøns tværfaglighed
  • Der bliver kræset om byfællesskabet i ny Køge-bydel
  • 100.000 flere københavnere: Kampen om de vandnære boliger intensiveres
  • DAC viser dansk arkitekturhistorie frem for hele verden
  • Over 11.000 m2 tager form: Et trækplaster for Esbjerg
  • Efterlyser håndværkerfradrag i finanslov
  • "Historisk aftale" med Tyskland - Danmark kan blive storeksportør af grøn brint
  • Bygma tilslutter sig klimaalliance - kunder trækkes i grønnere retning
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook