Energisparepakken koster 1000 byggejob

Folketinget skal i morgen færdigbehandle lovforslaget fra Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S) om den såkaldte "Energisparepakke".

En lang række organisationer har indsendt høringssvar, og der er da også udfærdiget et 21 sider langt "høringsnotat", hvori embedsmændene over for politikerne redegør for høringssvarene, men den mest brugte sætning - 35 gange - i notatet er, at " høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget".

Altså kan konkluderes, at bortset fra "enkelte ændringer af teknisk art, der er peget på i høringssvarene", har svarene ingen indflydelse haft på lovforslaget. Embedsmændene mener altså ikke, at de af forslaget berørte parter har haft nogle kommentarer, der er værd at tage hensyn til.

Der indgår seks hovedelementer i energisparepakken

- Gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer.

- Aftalt grøn byfornyelse.

- Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

- Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser.

- Forhøjelse af råderetsbeløbet.

- Udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere til måling af energiforbrug til køling.

Rimelig balance

De første fem hovedelementer udgør en pakke, der ifølge ministeren "samlet set er afbalanceret, således at balancen mellem lejere og udlejere fastholdes".

Det sidste hovedelement har baggrund i et EU-direktiv om energieffektivitet, så det bliver muligt at indføre krav om individuel måling af varmt og koldt vand samt køling i flerbrugerejendomme.

Embedsmændenes konklusion - og dermed ministerens - er, at "flere af høringsparterne synes at bedømme pakkens enkelte elementer isoleret fra helheden i stedet for at forholde sig til forslaget som en samlet pakke, hvoraf nogle forslag primært er til gavn for udlejerne, mens andre primært er til gavn for lejerne. Parterne er ikke enige om, hvilke forslag der ikke bør indgå i den samlede pakke. Dette må opfattes som et udtryk for, at der er en rimelig balance i forslaget".

Bedre afkast

Som tidligere nævnt i Dagens Byggeri mener udlejerne i Ejendomsforeningen Danmark ikke, at lovforslaget rummer tilstrækkeligt med incitamenter til at skabe en afgørende vækst i energirenoveringerne, og at elementerne ikke vil virke efter hensigten.

Det afvises af ministeren, der peger på, at "aftalt grøn byfornyelse og totaløkonomisk rentable energiforbedringer vil kunne give udlejeren et bedre afkast af sin energiinvestering, end de gældende regler giver mulighed for."

- Det må antages, at professionelle udlejere vil være opmærksomme på at indtænke behovet for at gennemføre energiforbedringer i forbindelse med gennemførelse af større vedligeholdelsesarbejder på ejendommen for herved at opnå en bedre rentabilitet af energiforbedringerne, fremgår det af høringsnotatet.

Samtidig peges der på, at flere elementer i lovforslaget sikrer, at der i forhold til de eksisterende regler sker en ændret fordeling af gevinsterne ved at foretage energiforbedringer i private udlejningsejendomme mellem udlejere og lejere, så det bliver mere attraktivt for udlejerne at energiforbedre, uden at lejernes samlede udgifter til at bo ændres:

- Hermed løses paradoksproblemet, lyder konklusionen, hvoraf det dog fremgår, at der skal foretages en evaluering af elementerne i lovforslaget, når loven har været i kraft i to år.

Hurtig ikrafttræden

Der har i årevis fra både lejere og udlejere været peget på behovet for en forenkling af Lejeloven. Det understreges der imod i høringsnotatet, at "formålet med lovforslaget er ikke at forenkle lejelovgivningen, men at fremme gennemførelse af energiforbedringer i den private udlejningsboligsektor".

Det afvises i øvrigt også at udsætte lovens ikrafttræden, selv om branchen har bedt om længere tid til at indrette sig på de nye regler. Loven træder i kraft den 1. juli i år, og til den tid vil der foreligge det nødvendige vejlednings-, informations- og bekendtgørelsesmateriale. Der gives altså ingen tid til, at parterne INDEN lovens ikrafttræden kan sætte sig ind i forholdene.

Sværdslag

Administrerende direktør Torben Christensen fra Ejendomsforeningen Danmark er ikke ligefrem begejstret for det endelige forslag, men han er ikke overrasket over, at høringssvarene ikke har givet anledning til ændringer:

- Det er oprindelig et forslag fremsat under den borgerlige regering, og derfor har det ikke givet anledning til de store politiske sværdslag. I denne sag har høringssvarene ikke ført til ændringer, men meget har været behandlet i den politiske proces, og undervejs er det lykkedes os at opnå mindre ændringer. Det store problem er dog, at den nye lovgivning ikke kommer til at give nogen nævneværdig energimæssig effekt, men antallet af gennemgribende moderniseringer reduceres med omkring 1000 om året, og det koster et lignende antal job i byggesektoren, siger Torben Christensen til Dagens Byggeri.