Byt svendebrevet ud med en ph.d.

Både tømrermestre og store anlægsvirksomheder har brug for medarbejdere med en længerevarende uddannelse, men ganske få unge vælger at udbygge svendebrevet med en videregående uddannelse. Erhvervsskolerne har et ansvar for at få flere til at bygge videre på svendebrevet, mener Dansk Byggeri.

Det er en velbevaret hemmelighed, at en erhvervsuddannelse kan være første skridt på vejen til en kandidatgrad eller en ph.d. Men for bygningssnedker Anders Kudsk førte svendebrevet til en uddannelse som ingeniør på DTU og senere en ph.d. samme sted. Der findes dog kun ganske få, der vælger at gå samme vej som Anders Kudsk.

Tal fra Dansk Byggeri viser, at 1,2 procent af de unge tager en erhvervsakademiuddannelse, 2,6 procent tager en professionsbachelor og 0,1 procent tager en universitetsbachelor eller en lang videregående uddannelse.

Det undrer ikke snedker og ph.d. Anders Kudsk.

- Der var ingen på teknisk skole, der hverken fortalte mig om mulighederne for at læse videre eller motiverede mig til det. Hvis svendebrevet var blevet perspektiveret, så tror jeg også, at der var flere i min klasse, der havde gjort som mig. Hvis jeg ikke havde haft venner, der var ingeniører, så havde jeg aldrig set ingeniøruddannelsen som en mulighed, fortæller Anders Kudsk.

Erhvervsskolerne fejler

Der er brug for, at mange flere bygger videre på svendebrevet og læser videre, mener Dansk Byggeri.

- Erhvervsskolerne har et stort ansvar her, men vi oplever desværre, at de glemmer at vejlede de unge til at læse videre, blandt andet fordi de ikke tror på, at de unge kan klare en videregående uddannelse. Heldigvis giver den nye erhvervsskolereform flere elever mulighed for at tage en EUX-uddannelse, som giver adgang til flere videregående uddannelser, siger uddannelseschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

I dag er 60 procent i byggebranchen faglærte, 30 procent er ufaglærte og 10 procent har en videregående uddannelse, typisk som installatør. Og sådan har det været de sidste 30 år.

- Vi har brug for, at flere bliver endnu dygtigere indenfor ledelse, styring, økonomi og logistik, så virksomhederne kan blive endnu mere produktive og klare sig bedre i konkurrencen om opgaverne. Vi ser typisk, at virksomheder, der har flere ansatte med en videregående uddannelse, har en mellem eller høj produktivitet, mens det er modsat i virksomheder med lavt uddannelsesniveau, siger Louise Pihl.