Byggesektoren er en god skatteyder
Erhverv | Af Dan Bjerring |
Hver beskæftiget håndværker bidrager over 15 procent mere til statskassen end gennemsnittet på det danske arbejdsmarked.
Der tales meget om mangel på produktivitet i byggesektoren, men når det kommer til skattebetaling, har de ansatte i byggesektoren ikke noget at skamme sig over.
Med 144.400 ansatte i den udførende del af bygge- og anlægsbranchen løber det op i cirka 37 milliarder kroner i skatter og afgifter i 2013.
Faktisk bidrager de ansatte i byggesektoren gennemsnitligt langt mere til den fælles husholdning, end gennemsnittet blandt de beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Det viser beregninger fra Dansk Byggeris nyhedsbrev Barometer, der offentliggøres torsdag.
Hver beskæftiget håndværker sendes årligt 254.800 kroner i statskassen via virksomhedsbeskatning, forbrugsafgifter og indkomstskatter.
Til sammenligning bidrog samtlige 2,7 millioner beskæftigede i Danmark ifølge Dansk Byggeris beregninger i snit med cirka 220.800 kroner til statskassen - altså i gennemsnit 34.000 kroner mindre. Eller sagt på en anden måde bidrager en ansat i byggebranchen med et plus på over 15 procent mere end gennemsnittet på det danske arbejdsmarked.
Positiv bivirkning
Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg kalder den høje skattebetaling for en særdeles positiv bivirkning til en branche, der i forvejen bidrager med samfundsnyttige investeringer som eksempelvis bedre infrastruktur, uddannelse af lærlinge og vedligeholdelse af bygningsmassen.
Han mener endda, at de fremlagte resultater af analysen er et meget forsigtigt skøn, idet der kan være yderligere skatter og afgifter, hvor det ikke har været muligt at identificere bygge- og anlægs-branchens andel, og som derfor ikke er inkluderet.
De 37 milliarder kroner svarer eksempelvis til mere end halvdelen af de årlige udgifter til folkeskolen eller til samtlige forsvars- og politiudgifter tilsammen.
Rank ryg
Bo Sandberg siger til Dagens Byggeri, at tallene viser, at når det gælder om at bidrage til den danske samfundshusholdning, kan byggebranchen ranke ryggen.
Han bekræfter, at gevinsten er størst ved arbejdskraft, der bor og betaler deres skatter og afgifter i Danmark, mens udstationeret, udenlandsk arbejdskraft og arbejdskraft, som ikke bor fast i Danmark, ikke bidrager i samme grad til samfundshusholdningen, men i øvrigt heller ikke trækker i samme grad på de fælles goder.
Grønt bidrag
Der fokuseres i øvrigt ofte på de høje energiafgifters indflydelse på industriens arbejdspladser, men noget overraskende når Bo Sandberg frem til, at fordelingen af energiafgifterne indebærer, at husholdningerne betaler relativt mere for energien end erhvervslivet, idet virksomhederne vælter afgifterne over på slutbrugerne i ind- og udland. Og når det gælder virksomhederne stod bygge- og anlægsbranchen i 2012 for cirka 1,6 procent af det samlede danske energiforbrug - men betalte 3,4 procent af energiafgifterne.
- Byggeriet betaler mere pr. forbrugt energienhed end industrien, fordi industrien har forskellige refusionsmuligheder og støtteordninger. Ser man nøgternt på afgiftsbelastningen pr. forbrugt enhed energi, så er byggeriet faktisk hårdere belastet af energiafgifter end industrien. Det er som bekendt ikke altid den, der råber højst, der har ret, slutter Bo Sandberg.