Konservative: Vores vækstplan gavner byggesektoren
Politik | Af Dan Bjerring |
De Konservative vil blandt andet ikke bare bevare - men fordoble det populære håndværkerfradrag.
De Konservatives udspil til en kommende vækstplan indeholder en række initiativer, der blandt andet dels vil sikre arbejdspladser i byggesektoren og dels styrke landdistrikternes muligheder.
En analyse fra Jyske Bank pegede for nylig på, at 63 af landets 98 kommuner i perioden 2010 til 2012 har oplevet større fraflytning end tilflytning. Kun 15 kommuner uden for hovedstaden har fået flere tilflyttere.
De Konservative mener, at den udvikling blandt andet skyldes, at det er væsentligt nemmere at få job i og omkring de større byer, ikke mindst for lavt uddannede.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har peget på, at cirka 20 procent af de unge i udkantskommuner, hverken har uddannelse eller job.
Fordobling af håndværkerfradraget
De Konservative har afsat mere end 2,5 milliarder kroner til initiativer, der især er målrettet udviklingen i landdistrikter og på øer.
Det gælder specielt en fordobling af BoligJobordningen - håndværkerfradraget.
Det vil ikke mindst gavne byggesektoren, der har påpeget, at det populære fradrag har skabt tusinder af job, og at udgiften til ordningen reelt set er meget lille, idet man samtidig fjerner en del af det sorte arbejde.
I Sverige, hvor en lignende ordning - "RotAvdraget" - giver et langt større fradrag, er det sorte arbejde nærmest udryddet, og nogle beregninger har vist, at ordningen ligefrem har givet et positivt provenu på de offentlige kasser.
Finansiering
Det vil ifølge De Konservatives beregninger koste cirka 2,25 milliarder kroner at udvide BoligJobordningen. Af andre forslag i det konservative udspil til en vækstplan kan nævnes hjælp til boligejere i forbindelse med kommunale påbud om kloakforbedringer og en fordobling af puljen til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger i landområder.
Finansieringen af den konservative vækstplan, der løber op i cirka 14,7 milliarder kroner, er blandt andet nulvækst i det offentlige forbrug i 2015 (3,1 milliarder kroner), øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver (4 milliarder kroner), afskaffelse af de grønne checks (4,3 milliarder kroner) og fjernelse af fradraget for fagforeningskontingenter (1,1 milliarder kroner).
