Ingen energirenovering uden bedre incitamenter

Forskningschef: Vi kan ikke hente den nødvendige vedvarende energi, der skal til, hvis vi ikke sparer på det nuværende energiforbrug.

Birgitte Dela Stang, der er forskningschef hos ALECTIA, har været med i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets netværksgruppe om "Innovation og grøn udvikling", der ligesom de øvrige fem netværksgrupper har afleveret deres anbefalinger til energirenoveringsstrategien.

Det var den daværende minister Martin Lidegaard, der modtog anbefalingerne, og nu ventes der med spænding i hele byggebranchen på resultatet af arbejdet i form af en ny energirenoveringsstrategi.

Hun understreger over for Dagens Byggeri, at den eksisterende bygningsmasse byder på store udfordringer i forhold til energirenovering, da der er masser af boliger fra 1930erne og frem til 1970erne som alle er renoveringstrængende.

Beslutningerne skal tages nu

Problemet er imidlertid, at der i skyggen af finanskrisen mangler økonomisk incitament på boligområdet i forhold til at energirenovere. Derfor er det en forudsætning for en kommende energirenoveringsstrategi, at der kobles et finansieringsgrundlag på initiativerne.

- Hvis vi ønsker at opretholde målet om kun at bruge vedvarende energi og egen produktion i 2035, skal de store politiske beslutninger tages nu. Ikke om 20 eller 50 år, siger Birgitte Dela Stang.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har givet 50 millioner kroner til forskning inden for energirenovering, men ifølge Birgitte Dela Stang ændrer innovation ikke på "det uomtvistelige faktum", at der ikke med de nuværende energipriser er et økonomisk incitament for den enkelte - hverken for private boligejere eller beboere i private udlejningsboliger.

Pisk og gulerod

- Der skal laves et ?pisk og gulerods system?, så folk kan se ideen i at foretage energirenovering. Det kan være i form af afgifter på energiforbruget. Men der kan også laves en anden prisstruktur på eksempelvis fjernvarmeområdet, hvor man betaler en forholdsvis stor del af den samlede udgift som en fast afgift, der betales uanset, hvor meget eller lidt man bruger. Det er ikke med til at inspirere til at lave energirenovering. Fjernvarmebrugerne får for lidt ud af det på bundlinjen - faktisk kun halvdelen af, hvad de sparer. Den anden halvdel går til faste afgifter. Tilbagebetalingstiden bliver simpelthen for lang, siger Birgitte Dela Stang og fortsætter:

- Det kan kapacitetsmæssigt ikke lade sig gøre at overgå til vedvarende energi og egenproduktion i 2035, hvis vi ikke også sparer på energien. Vi kan ikke hente den nødvendige vedvarende energi, der skal til, hvis vi ikke sparer på det nuværende energiforbrug, mener ALECTIA's forskningschef.

Opsparing via afgift

Nogen har peget på en model, hvor der betales en form for afgift på det samlede energiforbrug i boligen, men pengene fra afgiften ender som en opsparing, der så kan anvendes af den enkelte boligejer til energirenoveringsprojekter.

Da afgiften er afhængig af energiforbruget, bliver afgiften lavere efterhånden, som der energirenoveres:

- Folk skal kunne se en værdi af deres investeringer. Det gælder både private boligejere, lejere og virksomheder, siger Birgitte Dela Stang, der peger på, at det først og fremmest er i parcelhusene, der vil være en gevinst at hente.

Hun er i øvrigt ikke særlig imponeret af kvaliteten i den eksisterende energimærkning:

- Energimærkningen skal foretages inden for et budget på ganske få tusinde kroner, og dermed er det ikke en særlig høj kvalitet, der opnås. Nogle af energimærkningerne er ikke det papir værd, de er skrevet på, lyder det fra Birgitte Dela Stang.

Hun peger også på, at undersøgelser viser, at omkring halvdelen af alt energiforbrug er styret af adfærd:

- Du kan have to familier af samme størrelse i ens boliger, men den ene har et energiforbrug, som er mere end dobbelt så stort, som den anden. Derfor ville det være en "lavt hængende frugt" at hente, hvis man kunne få danskerne til at ændre adfærd, så alle optræder så energimæssig fornuftigt, som muligt. De fleste ved det godt, men de er bare ligeglade, fordi det ikke er dyrt nok. Mens vi venter på energirenoveringsstrategien, vil jeg minde politikerne om, at markedet ikke løser problemet af sig selv - der skal politiske beslutninger og en god portion risikovillighed til, slutter Birgitte Dela Stang.

Hele vejen rundt

Det giver ifølge Birgitte Dela Stang god mening at "tænke hele vejen rundt", idet en helhedsorienteret energirenovering også betyder øget velfærd gennem et bedre indeklima.

Det giver både større velvære hos beboerne - og på længere sigt en mindre varmeregning.

Der findes ikke en klar forretningsmodel eller en åbenlys løsning på problemet. Derfor er staten ifølge Birgitte Dela Stang nødt til at få den økonomiske forretningsmodel til at fungere.

Hun peger på, at ligesom gevinsten ved en energirenovering kommer på lang sigt, vil en offentlig investering i energirenovering også kunne give gevinst på lang sigt, idet danske producenter skal finde de rigtige løsninger. Hvis der kommer økonomi i det, kan Danmark eksportere denne viden i fremtiden. Men det vil kræve, at vi er hurtigere ude med løsningerne end vores udenlandske konkurrenter.