Klimabeskyttelse på dagsordenen

Københavns Kommune arbejder i øjeblikket på klimatilpasningsplanerne, der forventes at rumme 2-3 mia. kroner til klimabeskyttelse.

Efter stormen Bodils hærgen i december sidste år er stormflodssikring rykket længere op på dagsordenen. I København nåede vandstanden dengang op på problematiske 170 cm over daglig vande, og det skabte problemer flere steder.

Københavns Kommune arbejder i øjeblikket på at færdiggøre klimatilpasningsplanerne, og her spår branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri, at et stort punkt på dagsordenen bliver klimabeskyttelse.

- Københavns Kommune skal efter beregningerne bruge 2-3 mia. kroner, hvis byen skal gardere sig mod oversvømmelser, lyder det fra Niels Nielsen, som henviser til, at Københavns Kommune i øjeblikket kigger på mulighederne for lave en dæmning med sluseporte, som kan hæves i tilfælde af stormflod i den nordlige og sydlige del af Københavns Havn. Denne løsning skal suppleres af diger og et netværk af kunstige øer og forventes at koste 2-3 mia. kroner.

Fokus på oversvømmelser

En analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsplaner, som Københavns Universitet udførte i slutningen af 2013 for Danske Anlægsentreprenører, viser, at kommunerne har stor fokus på risikoen for oversvømmelser og mulighederne for at forebygge oversvømmelser. Dette gælder både for skybrud, oversvømmelser ved storme og generelle vandstigninger.

Københavns Kommune er allerede gået sammen med Frederiksberg Kommune om en skybrudsplan, som i fremtiden skal sikre København mod voldsomme oversvømmelser.

- Klimatilpasningsplanerne er en god begyndelse, men planerne i sig selv giver ingen beskyttelse mod oversvømmelser. Det er gennemførelsen af de aktiviteter, som planerne peger på, der er afgørende, og det vil i mange tilfælde kræve en koordineret indsats fra flere sider - kommuner, lodsejere og staten samt det erhvervsliv, der kender udfordringerne, siger Niels Nielsen.

Danske Anlægsentreprenører peger derfor på behovet for, at de offentlige myndigheder og de rådgivende og udførende brancher finder sammen om at udveksle løsninger og erfaringer, så klimatilpasningsplanerne realiseres og udfordringerne tackles så effektivt og økonomisk rationelt som muligt.

Klimatilpasningsplanerne skulle have været afleveret ved udgangen af 2013, men nu forventer de sidste kommuner at være med på holdet inden udgangen af andet kvartal 2014.