Regeringen bad i 2012 en såkaldt Produktivitetskommission om at undersøge årsagerne til den dårlige produktivitetsudvikling i Danmark i forhold til sammenlignelige lande samt komme med forslag til at styrke produktiviteten.
Slutrapporten, der blev præsenteret mandag formiddag, indeholder 25 hovedanbefalinger og mere end 100 konkrete forslag, herunder om skat, de offentlige udgifter og energi. Det understreges blandt andet, at der ikke er nogen “snuptagsløsninger”, hvis den danske produktivitet skal tilbage på sporet.
Når det gælder byggesektoren, gjorde leder af kommissionen, Peter Birch Sørensen, allerede inden arbejdet blev påbegyndt opmærksom på, at der mangler statistisk materiale til, at der på et seriøst grundlag kan gives bud på højere produktivitet i selve byggeprocessen.
Langsomme byggesager
Den statistik mangler fortsat, men det betyder ikke, at der ikke er noget, der kan øge produktiviteten, og her peges der først og fremmest på for megen regulering og for langsom byggesagsbehandling.
Ansøgning om byggetilladelse skal ifølge kommissionen foregå efter et kvikskrankeprincip, så virksomhederne kun skal henvende sig ét sted i kommunen for at indhente alle fornødne tilladelser.
Samtidig skal der indføres et slags indre marked for dansk byggeri, således at hvis en bestemt type byggeri bliver godkendt til opførelse i én kommune, så er det automatisk godkendt til opførelse i en anden kommune, hvis det ikke strider mod de relevante lokalplaner og deklarationer.
Modul-håndværkere
Kommissionen anbefaler også, at der skal indføres en maksimalgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at behandle en byggesag. Grænsen sættes lavere for ukompliceret byggeri, for eksempel parcelhuse, og højere for kompliceret byggeri som erhvervsbyggeri.
Ligeledes skal der åbnes for, at Fødevarestyrelsens og Beredskabsstyrelsens godkendelser af byggeplaner kan gives på forhånd på baggrund af plantegninger.
Fleksibiliteten for autorisationer på el, vvs- og kloakområdet skal øges, så man skaber bedre betingelse for delautorisationer til mere snævre og rutineprægede opgaver med dertil knyttet udvikling af modulopbyggede håndværkeruddannelser.
Unødvendige anlægsprojekter
På anlægsområdet konstateres det, at siden 2002 har hvert femte danske transportprojekt, som Produktivitetskommissionen har set på, haft en samfundsøkonomisk gevinst, der er så lav eller endog negativ, at de fra et produktivitetssynspunkt ikke burde være gennemført. Flere af disse projekter er tilmed store.
Hele 40 procent af de samlede anlægsomkostninger er gået til projekter med et lavt eller direkte negativt afkast. Samfundets tab som følge af urentable projekter, der er gennemført siden 2002, beløber sig samlet til omtrent 21 milliarder kroner, vurderer kommissionen.
Anbefalingen her er, at der kun investeres i infrastruktur, der er samfundsøkonomisk rentabel.
Alternativer
Det understreges, at politikerne – når de forelægges samfundsøkonomiske analyser af projekter med lavt samfundsøkonomisk afkast – skal have anvist alternativer med højere afkast, som opfylder “omtrent samme formål”.
Eksempelvis kan afkastet ved en højklasset busløsning og en letbane belyses i samme beslutningsgrundlag.
Der skal også etableres en statslig pulje, som medfinansierer kommuners arbejde med trængselsreducerende tiltag, for eksempel optimering af signalanlæg i lyskryds.
Priserne sænkes på Storebælts- og Øresundsforbindelsen i perioder uden trængsel, og staten skal etablere incitamenter til, at priserne i den kollektive transport i større udstrækning differentieres i forhold til efterspørgslen.
Godt tilfreds
Peter Birch Sørensen sagde til Dagens Byggeri, at han er ganske godt tilfreds med resultatet af anstrengelserne, selv om der var områder, herunder byggesektoren, hvor man kunne have gravet dybere:
– Vi har i hvert fald sået nogle frø, man kan arbejde videre med. De områder, vi har peget på, kan nedbringe virksomhedernes omkostninger, når de eksempelvis skal udføre opgaver for det offentlige, forklarede Peter Birch Sørensen.
– Dertil kommer forslag til en mere fleksibel håndværkeruddannelse med en opblødning af faggrænserne, som kan være produktivitetshæmmende, tilføjede han.
Politisk opgave
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) frygter ikke, at det går med Produktivitetskommissionens oplæg, som det er gået med så mange andre kommisisoners arbejde, og det således ender i en godt tillukket mølpose:
– Det handler om, hvilken opgave, kommissionen blev bedt om at løse, og vi bad kommissionen om et bud på, hvordan Danmark kan blive mere produktivt. Der er en sammenhæng mellem, hvor produktive vi er, hvor mange penge vi tjener og dermed vores velfærd. Den opgave har de løst. Bagefter er der en politisk opgave med at afbalancere tingene, sagde Margrethe Vestager til Dagens Byggeri.
