Kloakering giver stadig hovedbrud

Spildevandsselskaber kan give henstand med tilslutningsbidrag, og kommunerne kan undtage grupper af ejendomme fra krav om forbedret rensning.

Mange boligejere rundt om i landet, ikke mindst i udkantsområderne, er kommet i klemme, efter at kommunerne med loven i hånden kan stille krav om kloakering.

Mange af disse boligejere er truet på deres eksistens og risikerer at skulle gå fra hus og hjem med store tab på ejendommene til følge, og nogle er endda truet med store bøder. Det store problem er nemlig ikke alene at skulle betale af på et lån til kloakeringen, men mange steder i landet vil hverken banker eller realkredit finansiere kloakprojekterne.

Per Clausen (EL) har over for miljøminister Kirsten Brosbøl (S) peget på, at "det er uholdbart, at en række husejere ikke har mulighed for at låne penge til de investeringer, der er nødvendige for at overholde lovgivningens krav om separatkloakering eller forsvarlig bortskaffelse af spildevand i det åbne land".

Kø ved håndvasken

Men ministeren tager plads i køen ved den politiske håndvask og henviser blot til, at det er kommunerne, der beslutter, hvordan spildevand skal håndteres i kommunen.

Hvis kommunen efter en samlet afvejning af tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold konkret vurderer, at der er behov for afledning via et separatkloakeret to-strengsystem - eksempelvis af hensyn til klimatilpasning - kan kommunen via et påbud pålægge borgerne at sørge for separatkloakeringen på deres egen grund.

- Jeg er opmærksom på den uheldige situation, der kan opstå, hvor enkelte grundejere ikke har de økonomiske midler eller mulighed for at låne penge til at følge kommunernes beslutninger og påbud om såvel separatkloakering som kloakering i det åbne land. Regeringen følger derfor situationen nøje, oplyser ministeren.

Henstand

Hun peger desuden på, at det af en undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land fremgår, at spildevandsselskaberne har mulighed for at give henstand med tilslutningsbidraget, og at kommunerne konkret kan undtage specifikke grupper af ejendomme fra kravet om forbedret rensning, for eksempel kondemneringsmodne ejendomme.

Hun oplyser desuden, at der ikke i gældende lovgivning er hjemmel til at oprette nye lånepuljer til

berørte borgere, der som følge af kommunens beslutninger skal forbedre spildevandsrensningen på deres ejendom.

DANVA model

Samtidig slår hun fast, at "regeringen har ingen aktuelle planer om at etablere

statslige lånepuljer, der kan støtte boligejere, som er berørt af krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land".

Hun er dog åben over for at drøfte en model som vandværkernes organisation DANVA har foreslået. Den indebærer, at spildevandsselskaberne får mulighed for at overtage grundejernes forpligtelser i forbindelse med separatkloakering og kloakering i det åbne land:

- Miljøministeriet er ved at skabe klarhed over forslagets konsekvenser, slutter Kirsten Brosbøl.