Huset med den levende facade

Verdens første algehus i Hamburg skal vise, hvordan vi har lyst til at bo i det 21. århundrede. Den knaldgrønne facade signalerer grønne værdier på alle måder.

Normalt kan man let beherske sin henrykkelse, hvis alger holder deres indtog i en bolig. Men på et Hamburger Passivhus forskønner alger et beboelseshus. De er indesluttet i solfangere og kaster grønne skygger på sydfacaderne. Dette levende bygningsdække er samtidig et led i et smart energikoncept.

Det knaldgrønne algehus hedder egentlig Smart Materialehus BIQ. Forkortelsen står for Bio-Intelligens-Quotient og betyder "det kloge energikoncept på algebasis". Husmodellen er blandt de spektakulæreste projekter på den internationale byggemesse IBA i Hamburg. I den tidligere noget forsømte Hamburgdel Wilhelmsburg opstod i årene 2007-2013 fremadpegende byggerier, blandt dem flere smart-materiel-huse, hvis materialer ikke efterlod et stift beton-indtryk, men derimod virkede dynamiske. Således også algehuset. Indtil dato er det det eneste hus med bioreaktorfacade.

Turboalger med energi

Facadeelementerne, som er fyldt med mikroalger, kaldet fotobioreaktorer, findes på husets sydøst- og sydvestfaçade. I de 130 pladeformede glaspaneler bobler en klar grøn væske. Luft hvirvler konstant algerne rundt mellem hinanden, så de ikke klumper sig sammen, mens de vokser, eller brænder op i sollyset.

Under tilførsel af lys, CO2, vand og næringsstoffer bliver mikroalgerne bag glasset hurtigt til biomasse. De små encellede organismer har en lynhurtig fotosyntese sammenlignet med højere planter. De vokser i turbotempo. Senere bliver den fremstillede algemasse filtreret af husets teknikcentral og brugt til fremstilling af biogas. Hvert kilo tørrede alger indeholder tre fjerdedele af en tilsvarende mængde olies brændværdi.

Varmegenbrug

Disse fotobioreaktorer fremstiller ikke kun biomasse; de fungerer også som solfangere og leverer varme til opvarmning og varmt vand. I centralen afgiver de varmen til husets varmesystem via varmevekslere. Er der til tider ikke brug for varmen, kan den kobles til jordledninger og via en varmepumpe gøres klar til genbrug ved senere lejlighed.

Et biogasanlæg, som fremstiller gas af algerne, hører med i husets regenererende energikredsløb. Biogassen driver en kraftvarmeblok, som leverer el og varme. CO2 fra emissionen strømmer som gødning tilbage i algefacaden, og så begynder kredsløbet forfra.

Erfaringsopsamling

I de kommende år vil brugerne lære, hvor megen energi algefacaden faktuelt leverer. På papiret kan den levere det årlige strømforbrug for én af husets 15 lejligheder, og dertil varmeforbrug for flere af dem.

Allerede i dag er det muligt, at etablere biofacader på flere passivhuse. Senest har facaden kunnet opleves på messen Swissbau i 2014.