Dækning med tilbagevirkende kraft

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er på vej med en ændring af stormflodserstatningen. Også nedskrivningsreglerne skal undersøges.

Der er opstået en hård diskussion om dækningen af skader efter ikke mindst stormfloden. Mange mennesker føler, at de er kommet i klemme, og blandt andre Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) har kastet sig ind i kampen på borgernes side for at sikre, at de berørte familier kan få dækket deres reelle udgifter efter stormfloden.

I henvendelsen til Folketinget nævnes blandt andet nedskrivninger i forbindelse med skadesopgørelse, udgifter til skimmelsvamp og manglende muligheder for at låne penge i banken som eksempler på, hvor de skadesramte er særligt berørte.

Kun katastrofer

Erhvervsminister Henrik Sass Larsen har selv besøgt Jyllinge Nordmark i slutningen af januar og kunne der konstatere, at det har været en ganske alvorlig stormflod med omfattende effekter på både boliger og fritidshuse.

Han understreger dog, at stormflodsordningen er en "katastrofeordning", og at det blandt andet betyder, at ordningen "kun dækker situationer, der statistisk set forekommer sjældnere end hver tyvende år, og kun skader, hvor der ikke i almindelighed er mulighed for at tegne en privat forsikring".

Der blev i udformningen af den nuværende lovgivning, som stammer fra 2010, lagt vægt på at bevare stormflodsordningen som en katastrofeordning:

- Det har været et bærende princip siden ordningens etablering tilbage i 1991 for at fastholde et generelt incitament til at sikre sig mod skader. Dette ønske om at fastholde den enkeltes incitament og ansvar skal ses i lyset af, at stormflodsordningen er en kollektivt finansieret ordning, som betales af alle, der har tegnet en brandforsikring - uanset om de selv er i risiko for at blive ramt af en stormflod, oplyser ministeren.

Et vigtigt princip

Der blev også i forbindelse med udformningen af den gældende lovgivning lagt vægt på, at skadesopgørelses- og værdiansættelsesprincipperne i stormflodsordningen skulle lægge sig op ad de principper, der i almindelighed anvendes i de private forsikringsselskaber.

Derfor udregnes erstatningsopgørelsen i forbindelse med en stormflodsskade med udgangspunkt i genanskaffelsesprisen - altså hvad det i dag koster at erhverve tilsvarende nyt med fradrag for slid og ælde:

- Der er i samarbejde mellem Stormrådet og forsikringsselskaberne udarbejdet levetids- og afskrivningstabeller, som forsikringsselskaberne kan anvende i forbindelse med takseringen og behandlingen af de konkrete sager. Jeg mener, at det er nogle fornuftige principper, som ligger bag opgørelsen af erstatningen for skader på fast ejendom og løsøre, forårsaget af en stormflod. Skadelidte skal ikke stilles væsentligt ringere, men heller ikke bedre, end før skaden skete. Det er et vigtigt princip at holde fast i, særligt i lyset af at det er en kollektivt finansieret ordning, fortsætter Henrik Sass Larsen.

Tilbagevirkende kraft

Han har i øvrigt foreslået at udvide stormflodsordningen til også at kunne betale erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med genhusning, opmagasinering og flytning - og det skal ske med tilbagevirkende kraft, sådan at også de, der er ramt af stormfloden i december, vil være omfattet:

- Jeg vil også på baggrund af den helt særlige situation, som er opstået, rette en henvendelse til penge- og realkreditinstitutternes brancheorganisationer med en opfodring til, at institutterne udviser samfundsansvar i den konkrete situation. Det er vigtigt, at institutterne i forbindelse med rådgivning af familier, som blev ramt af stormfloden, udviser forståelse for disse familiers specielle situation. I forhold til skimmelsvamp har Stormrådets sekretariat oplyst, at omkostninger til affugtning er en del af stormflodsordningen, og omkostninger til det skadesforebyggende arbejde med at undgå skimmelsvamp er dækket af ordningen, slutter erhvervsministeren.