Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Tema magasin
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Efter syv år: Endelig går AlmenBolig+-byggeriet i gang

Byggeri | Af los | 16. nov. 2023 KL. 16:03

Tegnestuen Vandkunstens illustration af den 5. udgave af et AlmenBolig+-byggeri (fra 2016) er udgangspunktet for de 74 boliger på Åmosevej i Hillerød, der bliver opført i 10 rækker. Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten
121436_1
  • 121436_1

Efter at have ventet i ca. syv år er første spadestik endelig taget til 74 AlmenBolig+-familieboliger på Åmosevej i Hillerød. Rækkehusene bliver på mellem 56 og 114 kvm og får alle egen terrasse.

For syv år siden tog det oprindelige Frederiksborg Boligselskab initiativet til at bygge 74 almene boliger på en grund på Åmosevej centralt i Hillerød, der fungerede som gratis parkeringsplads for handlende og medarbejdere i det centrale Hillerød.

Mange benspænd som en forurenet grund, den oprindelige entreprenørs konkurs, manglende afledning af regnvand og problemer med tilkørsel til grunden bragte dog boligselskabet i knæ - og i fare for selv at gå konkurs.

En fusion med Furesø Boligselskab, der også er en del af KAB, blev redningen.

- Og nu kan vi heldigvis - og endelig - opføre de nye boliger, sagde Anette Fogh, næstformand i Nordsjællands Almene Boligselskab, som de fusionerede boligselskaber kalder sig i dag, da første spadestik blev taget i denne uge.

rich-media-1
Byggegrunden på Åmosevej måtte bl.a. renses for forurening, hvilket var medvirkende til, at opstarten på byggeriet blev forsinket. Byggegrunden var tidligere gratis p-plads for bl.a. medarbejdere i det nærliggende Slotsarkaderne. Foto: Louise S. Strøbech

Boligerne på Åmosevej opføres som rækkehuse i op til fire plan og er femte generation af KAB's såkaldte AlmenBolig+ byggeri. Boligerne bygges som præfabrikerede moduler, der på sigt hejses ind på byggepladsen med køkken, bad og hele molevitten.

'Robuste, smukke og enkle'

Totalentreprenør på projektet er BM Byggeindustri, der bl.a. har modtaget både DGNB Guld og udmærkelsen DGNB Hjerte for Ranunkelhaven i Middelfart - som den første boligetageejendom i Danmark.

Boligerne er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og bliver - med tegnestuens eget udtryk - 'robuste, smukke og enkle boliger til familier', ligesom de øvrige AlmenBolig+-byggerier, der allerede findes i mange af KAB's boligforeninger i hele hovedstadsområdet.

- Og så har det præfabrikerede AlmenBolig+-byggeri også det allerlaveste klimaaftryk blandt KAB-Fællesskabets nybyggerier, kunne byggedirektør i KAB, Rasmus Jessing, tilføje, da også han var med til spadestiksceremonien.

rich-media-2
Anette Fogh (tv.), næstformand i Nordsjællands Almene Boligselskab, borgmester i Hillerød Kommune, Kirsten Jensen, og Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, var alle med til at tage første spadestik til de første AlmenBolig+ i Hillerøds - og Nordsjælland. Foto: KAB

Også Hillerøds borgmester Kirsten Jensen tog et symbolsk spadestik på den mudrede byggegrund:

- I Hillerød Kommune vil vi have boliger til unge, til familier, til ældre, boliger til dem, der vil bo alene, og til dem, der gerne vil bo i bofællesskaber. Og så har vi en beslutning om, at 20 % af dem skal være almene. Vi har nu 17 % almene boliger, men med boligerne her på Åmosevej kommer vi den målsætning et skridt nærmere, sagde borgmesteren.

De 74 boliger forventes klar til indflytning i midten af 2026.

Om AlmenBolig+

AlmenBolig+ er udviklet af KAB. Det er arkitekttegnede storrumsboliger på 85-130 kvadratmeter. Boligerne er rækkehuse, lavenergiboliger med varmegenindvinding, så udgifterne til opvarmning er lavere end i traditionelt byggeri.

Som beboer er man selv med til at holde huslejen nede. Der er ikke tilknyttet vicevært til boligafdelingen, så beboerne skal i fællesskab klare renholdelse og så meget af vedligeholdelsen som muligt.

Kilde: KAB

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Fakta

AlmenBolig+, Åmosevej, Hillerød

Byggestart: November 2023

Forventet indflytning: Medio 2026

Estimeret budget: 125 mio. kr.

Bygherre: Nordsjællands Almene Boligselskab

Byggeforretningsfører: KAB

Bygherrerådgiver: Dominia

Arkitekter & landskab: Tegnestuen Vandkunsten

Totalentreprenør: BM Byggeindustri

Miljørådgiver: DJMG

Ingeniør, installationer: Dansk Energi Management

Ingeniør, konstruktioner: Vognsen Rådgivende Ingeniører

Omfang: 8.056 kvm, 1-4 etager, 74 almene boliger efter AlmenBolig+-konceptet (præfabrikeret modulbyggeri) med en gennemsnitsstørrelse på 110 kvm i 1-4 etager. Der etableres 3 stk. 2-rumsboliger, 27 stk. 4-rumsboliger og 44 stk. 5-rumsboliger.

Bæredygtighed: Bygningsreglementets Bygningsklasse 2020, Bæredygtighedstiltag ud over bygningsreglementet

Kilde: SMART/Byggefakta

Lignende artikler

  • Ny Hillerød-station klar til vinterkøreplanen
  • Flere billige boliger på vej
  • Højere krav til gymnasiet: Så mange elever kan blive faglærte i stedet
  • Hvordan ser fremtidens byggeri ud? JCN Bolig prøver at finde svaret
  • Det regner med rammeaftaler hos Skou Gruppen
Se flere

Sponserede artikler

  • Facadeentreprenør stiller skarpt på bæredygtighedscertificeringer i byggeriet
  • Biologisk baseret støvbindingsmiddel er en klar succes
  • Gp-link: Trafikværn og støjskærm som beskytter medarbejdere og beskytter mod støj fra byggepladsen
  • Slidstærke vinylgulve er populære hos udlejerne
  • Nyd stilheden på badeværelset
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • AI udnævner 6 nye partnere - for at undgå opkøb
  • Udvider partnergruppen: "Hvert projekt skal skabe værdi i det åbne rum"
  • Ny kædechef skal udvikle Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker
  • Top10: De mest læste historier på Dagens Byggeri - november
  • 16 tiny houses får egen lokalplan i Køge
  • Plan for privatskole i Nordsjælland godkendt
  • A. Enggaard tager første spadestik til 3 kunstbygninger
  • Energirenoveringer udebliver - trods frygt for høje energipriser
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook