Drømmen om Urbania bliver nu endelig til virkelighed
Bæredygtighed | Af los |
Efter 13 års venten kan foreningen Urbania CPH nu se sit bæredygtige, almene bofællesskab i lyset for enden af tunnelen. Bofællesskabet vil fra slutningen af 2026 kunne byde velkommen til ca. 300 beboere.
Initiativtagerne til foreningen Urbania CPH har siden stiftelsen i 2010 drømt om at opføre et bæredygtigt, alment bofællesskab højest fem km fra Rådhuspladsen. Den drøm ser ud til at gå i opfyldelse, nu hvor borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har godkendt lokalplanen for Lundtoftegade Syd.
For at få adgang til en passende grund til at huse de ca. 300 beboere i bofællesskabet blev Urbania i 2017 en del af Boligselskabet AKB, København, der ejer grunden beliggende på hjørnet af Lundtoftegade og Borups Allé på ydre Nørrebro. Det er på dette hjørne, at de op mod 120 almene boliger skal bygges.
Byggeriet forventes opført fra februar 2025 til november 2026.
Først skal den eksisterende dagligvarebutik dog rives ned. I stedet bygges op mod 120 boliger til ca. 300 beboere, der fra slutningen af 2026 vil kunne bo i boliger af meget varieret størrelse, så de passer til både enlige og til store familier.
Særligt er det, at en del af boligarealet bliver udlagt til fællesområder. Det betyder f.eks., at en bolig på 80 kvm vil rumme et privat område på 60 kvm, mens de 20 kvm vil indgå i fællesområdet.
Det almene bofællesskab forventes opført med ca. 6.600 kvm nye familieboliger, ca. 700 kvm fællesareal, ca. 1.050 kvm dagligvarebutik og 310 kvm til mindre erhverv. Til sammen udgør erhvervet ca. halvdelen af stueetagen. I den anden halvdel ønsker bygherre sig et stort beboerlokale med fælleskøkken.
Boligerne placeres ovenpå stueetagen og vil få varierende højder. Samlet vil bygningen variere i højde fra 6-24 m. Til sammenligning er Telefonhuset ved siden af 39 meter højt, hvilket svarer til 9 etager. Teletårnet er ca. dobbelt så højt.
Læs også: Grønne Eng skal leve op til sit navn
Placerer boligtårnene på en plint
Vandkunsten har siden 2019 bistået Urbania med rådgivning og procesledelse ifm. udarbejdelse af det arkitektoniske helhedsgreb og grundlag til lokalplan, forundersøgelser og efterprøvning af boligprojektet.
Herfra har man valgt at opdele bofællesskabet i fem mindre grupper, der alle deler en fælles opgang og et mindre fælleshus. Alle bogrupperne deler derudover de større fællesrum i stueetagen samt tagterrasser og landskabsrum mellem bebyggelserne.
For at give liv til gaderummene og samtidig skærme boliger, bygges en plint med fællesfunktioner og publikumsorienterede serviceerhverv, hvorpå boligtårne placeres. Således undgås boliger i stueetagen og gaderne podes med åbne stueetager og aktivitet.
Læs også: Delvis nedrivning, rekreativt område og måske en åben å
Nederst i Urbania placeres dagligvarebutik, andre småerhverv, en byttebiks, fælleskøkken, tumlesal, værksted, spisesal mm.
I hver ende af bygningen åbner strukturen sig og byder byen og andre københavnere velkommen gennem to landskabelige trapper mod Borups Plads og sportsengen. Her inviteres man ind i Urbanias semioffentlige fællesrum (plinten), hvor man finder et knækket gangforløb, mindre opholdszoner, beplantning, gode vind- og støjforhold samt kig ind til bogruppernes fælleshuse.