Vigtigt: 6 pct. flere ingeniører i sigte
Uddannelse | Af los |
6 % flere er kommet ind på en af landets ingeniøruddannelser, mens it-uddannelserne viser en fremgang på 10 %. Det glæder både uddannelses- og forskningsministeren og ingeniørforeningen IDA.
Opdateret kl. 11.28 med kommentar fra Landdistrikternes Fællesråd.
Der har uden tvivl været både været jubelskrig, dybe suk og måske lidt tårer ude i de danske hjem i nat, hvor unge over hele landet sad klar online for at tjekke, om de er kommet ind på deres ønskede videregående uddannelse.
Årets opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der var gode nyheder til 61.382 kommende studerende fra både Danmark og udlandet. Bl.a. er antallet af unge, der har fået en plads på landets ingeniøruddannelser i forhold til sidste år, samlet set går pænt frem:
I forhold til 2022 er 11 % flere blevet optaget på civilingeniøruddannelsen, mens optaget på diplomingeniøruddannelsen ligger på samme niveau sammenlignet med sidste år. Samlet set giver det en fremgang for ingeniøruddannelserne på 6 %, og hertil kommer, at it-uddannelserne bredt set har en fremgang på 10 %. Samtidig optages flere internationale studerende, ligesom optagelsen på videregående uddannelser uden for de fire største byer er steget med 6 %.
Det er vigtige tal, da efterspørgslen på dygtige ingeniører og it-specialister i Danmark er stor - ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Jeg glæder mig over, at der er lidt flere end sidste år, der er blevet optaget på en videregående uddannelse. Uddannelse giver muligheder til den enkelte og er med til at danne os som mennesker. Samtidig er det vigtigt, at vi har et balanceret uddannelsesoptag, som tager højde for arbejdsmarkedets dynamikker og behov. Både i dag og i fremtiden. Særligt årets stigning på IT- og ingeniøruddannelserne er positiv. Der er stor efterspørgsel på dygtige ingeniører og it-specialister i Danmark.
Stjæle medarbejdere fra hinanden
Også formanden for Ingeniørforeningen, IDA, Laura Klitgaard, glæder sig over, at der er en fremgang at spore, og understreger, at der bliver brug for dem alle, da de allerede i dag er eftertragtede på arbejdsmarkedet.
- Danske virksomheder sukker allerede efter arbejdskraft på disse områder, og er hensat til at stjæle medarbejdere fra hinanden. Med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet, vil efterspørgslen på ingeniører og it-uddannede kun stige de næste mange år, siger hun.
Manko på 13.000 indenfor ingeniør, teknik og it
Ifølge en prognose udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Ingeniørforeningen, IDA, vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.
Derfor håber Laura Klitgaard, der også er formand for den teknologiske alliance Engineer the Future, at vi også de kommende mange år vil se en stigning i optaget på STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics).
- Det nytter ikke at tale om kunstig intelligens, kvantecomputere, generel digitalisering og nye grønne løsninger, hvis ikke der bliver uddannet nok til at løse disse udfordringer. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi også kommer til at se et stigende optag i årene der kommer, hvis erhvervslivets efterspørgsel skal imødekommes. Står der bare én kvalificeret ansøger til it- og ingeniøruddannelserne tilbage, er det udtryk for manglende klarsyn, siger hun.
Læs også: Bøn fra FRI: Det skal være lettere at ansætte udenlandske ingeniører
Der er brug for alle
Laura Klitgaard hæfter sig også ved, at antallet af udenlandske studerende er steget markant.
- Det er glædeligt, da vi har brug for alle.
På to af de store velfærdsuddannelser - sygeplejerske og lærer - er flere års fald aftaget - mens pædagoguddannelsen fortsat oplever et mindre, men fortsat bekymrende fald.
Stadig ikke en succes
Tallene viser bl.a. også, at 15.183 kommende studerende er optaget på en uddannelse uden for de fire uddannelsesmetropoler Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på 6 % sammenlignet med 2022, og det glæder formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Det vidner om, at flere unge har ønsket en uddannelse uden for de største byer, eller måske en lokal uddannelse, i år, fremhæver Steffen Damsgaard.
Dog er der et men. For tre ud af fire studerende, der starter på en videregående uddannelse, er optaget i én af de fire største byer i Danmark. Det vidner ifølge Steffen Damsgaard om, at de decentrale uddannelser fortsat er under pres.
- Der er fortsat lang vej til at kalde søgningen til de decentrale uddannelser for en succes, og det vil kræve både tid og ressourcer at vende udviklingen.
Han kommer derfor med et løsningsforslag:
- For at gøre uddannelser uden for de store byer mere attraktive, foreslår vi at give studerende mulighed for at veksle SU-gælden, der eventuelt optages under uddannelser længst væk fra de største byer, til et attraktivt skattefradrag.
