Værner om arkitektonisk værk: 113 år gammel ejendom står som da den blev bygget

Kommunen har én gang præmieret den 113 år gamle hjørneejendom på Frederiksberg for de løbende og nænsomme renoveringer. Bestyrelsen i ejerforeningen fortsætter, for ejendommen er kun til låns.

På Frederiksberg prioriterer en ejerforening bestandigt kvalitetsrenovering af ejendommen på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Amalievej, så bygningens særlige identitet med runde vinduer i opgangene, sirlige ornamenter i pudset og krummelurer på altanerne bevares for eftertiden.

- Vores ejendom er meget mere end tag over hovedet. Den er rammen for vores liv, og så er den et arkitektonisk værk. Bygningen er til låns hos os i en tid, og så skal vi aflevere den videre til de næste beboere i en ordentlig og vedholdt tilstand, siger bestyrelsesmedlem Mette Mosegaard i ejerforeningen EF Amalievej 21?23 og H.C. Ørsteds Vej 23.

Bestyrelsesmedlem og industriel designer Mette Mosegaard har boet i ejendommen i 22 år. Den er tegnet af arkitekten Peter Nicolai Hansen, som blandt andet har været med til at skabe Hotel D'Angleterre. Her ses hun i indgangen til sin gård.

I 2020 blev ejendommen præmieret af Frederiksberg Kommune for 'den respektfulde renovering/vedligeholdelse' på baggrund af ejendommens løbende renovering af facader og vinduer.

Den nyeste renovering følger i samme spor for fortsat at bidrage til bevaringen af ejendommens unikke udseende: Senest er ejendommens vinduer, kviste og malede facadeelementer blevet afrenset, renoveret og malet, mens overfacaden er renoveret partielt. Herunder er murværket renoveret, sålbænke og fuger omkring vinduer er blevet gennemgået, revner i overfacaden er udbedret og facadeelementer er renoveret.

Underfacaden er afrenset og delvist pudset, repareret og malet, mens alle facadens hvidmalede dekorationer og dekorative elementer er renoveret. Dertil er korroderet bære-/udliggerjern i udsmykningerne udbedret. Altanbundene har fået ny, vandskyende belægning.

Undersiden af karnapperne er et studie i sig selv. Også de er velrenoverede.

Et fremtrædende eksempel

Ejendommen er da også anerkendt. Den har en høj bevaringsværdi i kategorien 2 i SAVE-registret. I Frederiksberg Kommune anses bygninger med SAVE-værdierne 1-4 i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse som fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Den høje bevaringsværdi optager også mange af ejerne i ejendommen. Der er bred opbakning til bestyrelsens indstillinger, når der skal renoveres. Den store motor bag det er Mette Mosegaard fra bestyrelsen. Hun er selv uddannet industriel designer på Arkitektskolen i Århus, så æstetikken fylder naturligt meget hos hende.

- Der er selvfølgelig forskellige grader af engagement og passion omkring bygningen og dens historie, men i bestyrelsen og på vores generalforsamlinger er der stor forståelse for det vigtige i ikke at gå på kompromis med bygningens oprindelige udseende og historie, fortæller Mette.

Det er detaljer som dette runde vindue, der gør de ældre ejendomme værd at bevare.

Det er ikke alle ældre ejendomme i bydelen, der løbende har prioriteret renoveringer i den kvalitet. Mange af bygningerne ser lidt trætte ud og er igennem tiden blevet renoveret efter forskellige mode- og prisluner blandt andet i forhold til vinduesvalg og facaderenoveringer.

Her skiller ejendommen på hjørnet af Amalievej sig markant ud.

- Vi kan være stolte over vores ejendom. Jeg tror på, at det både er vigtig for os, der bor her, men også for hele nærmiljøet. Og det er positivt, at Frederiksberg Kommune også går op i det og passer på kommunens ejendomme, siger Mette Mosegaard.

Den oprindelige elevator fra 1910 fungerer stadig.

Pas på de ældre ejendomme

Projektleder og arkitekt fra Gaihede, Mette Gammelby Kruse, der har stået i spidsen for renoveringen, kalder bygningen for 'en meget vellykket bygning, der kan noget helt særligt'. Hun er enig med sin navnesøster fra bestyrelsen:

- Det er positivt for os alle, at der er nogle myndigheder, der ser byens ejendomme i en større sammenhæng og i længere tidsperspektiv og passer på helheden i forhold til æstetik og miljø. Det kan hurtigt blive glemt i en 'her og nu'-beslutning ved renovering, og det er trist. Det kan ende med, at vi kommer til at bo og leve i en by uden den kvalitet og soliditet, de ældre ejendomme oprindeligt er født med. Det er ikke godt for os eller for de kommende generationer. Vi skal passe på byens sjæl.