Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Stenbank til Aarhusbugten: Kommune søger private stensamlinger

Anlæg | Af los | 9. maj. 2023 KL. 13:38

Aarhus Kommune er allerede i fuld gang med at opbygge stenrev ved Aarhus Ø, hvor både dyr og dykkere får glæde af sten fra en kommunal udvidelse på den offentlige badeanstalt Den Permanente. Nu skal private virksomheder også sætte sten i en fælles stenbank.
120417_1
  • 120417_1

Sten fra virksomheder og private skal booste havmiljøet i Aarhusbugten. Kommunen forestiller sig en slags bank for sten.

Fiskeyngel, tangplanter og små krebsdyr lever en sølle tilværelse på havbunden i Aarhusbugten, hvor stenene, de kan gemme sig i, i bedste fald er i undertal. Det vil teknik- og miljøforvaltningen i Aarhus Kommune nu gøre noget ved, så de kystnære stenrev kan genopstå som en et sted, hvor biodiversiteten kan blomstre.

Ideen er opstået hos Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem og medlem af teknisk udvalg. Sammen med Radikale Venstre bragte han det mildest talt alternative - og ret så geniale - forslag til torvs tidligere på året:

Virksomheder og private skal fremover nemt kunne deponere deres overskydende sten i en aarhusiansk stenbank. Stenene skal bruges til at etablere kystnære stenrev til glæde for de arter, som mangler steder at bo i bugten.

- Kommunen har mange anlægsprojekter, hvor det er oplagt at genbruge de sten, som kommer op af jorden, til at forbedre havmiljøet i bugten. Ved også at give private og virksomheder mulighed for at sætte sten i banken, så giver vi også flere mulighed for at engagere sig i kampen for at bevare og beskytte vores havmiljø og dermed kan vi med stenbanken også skabe et stærkere ejerskab til Aarhusbugten, siger Jakob Søgaard Clausen.

Læs også: Fiskefest i Aarhus Havn: Udvider stenrev med 2.000 tons sten

Miljøtilstanden er udfordret

Baggrunden for det begrænsede dyreliv i Aarhusbugten er, at størstedelen af de oprindelige stenrev er forsvundet, fordi stenfiskere de sidste 100 år har fisket sten og solgt dem som byggematerialer.

- Vi ved, at miljøtilstanden er udfordret i Aarhus Bugt, og det påvirker biodiversiteten negativt. Derfor skal vi sikre tilgængelighed af sten, så vi kan etablere nye stenrev og dermed levesteder, som kan hjælpe biodiversiteten på vej tilbage til bugten, siger rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.

Han anerkender, at genopretning af Aarhusbugten er en langsigtet indsats, og en stenbank kan ikke i sig selv løse opgaven.

- Det kommer til at tage mange år at rette op på skaderne. Men marksten og for eksempel gammel kystsikring kan være en del af løsningen, fordi de giver en hurtig effekt, siger Nicolaj Bang, der har givet forvaltningen til opgave at undersøge muligheden for sådan en stenbank.

rich-media-1
Rådmand Nicolaj Bang anerkender, at en stenbank ikke kan stå alene, hvis der skal skabes liv under havoverfladen i Aarhusbugten.

I det arbejde har rådmanden ønsket mere fokus på samarbejdet med relevante virksomheder.

- Jeg går efter en plug and play-løsning. Et koncept, der er nemt og ligetil for virksomhederne, så det bliver oplagt for dem at investere i havmiljøet som en del af deres klimastrategi, fortæller Nicolaj Bang.

Læs også: Skal bruge 150.000 tons sten fra istiden til 42 hektar rev

Genopretningsplan for Aarhusbugten

Næste trædesten på vejen mod en aarhusiansk stenbank er, at Magistraten og byrådet godkender forvaltningens forslag til, hvilke forhold der skal undersøges. Indstillingen har blandt andet fokus på, hvor en stenbank kan lokaliseres, hvordan indsamlingen af sten kan organiseres og formidles samt hvordan stenene kan blive genanvendt til nye stenrev.

I budgetforliget for 2023 blev der bl.a. afsat midler til at udarbejde en genopretningsplan for Aarhusbugten og igangsætte tiltag til forbedring af plante- og dyrelivet. Indstillingen adresserer netop de formål, og foreslår udmøntning af de afsatte midler i sammenhæng med etablering af en stenbank.

Aarhus Kommune er også en del af det tværkommunale samarbejde om forbedring af havmiljøet i den østjyske del af Kattegat. Her skal der arbejdes på projekter i større skala.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Fakta

Hvorfor stenrev?

- Stenrev spiller en vigtig rolle ift. biodiversiteten i havet, fordi de fungerer som levested for mange arter, der ikke trives på bar sandbund. Revene giver blandt andet mulighed for, at tang kan sætte rødder.

- Stenrev giver skjulested for smådyr, krebsdyr og fiskeyngel og udgør vigtige levesteder for mange marine organismer, som søger beskyttelse og finder føde blandet tangplanterne og i de hulrum, som stenrevene danner.

- Stenrev kan desuden være med til at tiltrække fisk, sæler, odder og marsvin.

Lignende artikler

  • 'Et storskalaprojekt på den helt høje klinge': Aarhus' to første geotermiske anlæg er på plads
  • Kommunalt ikonbyggeri i Gellerup vedtaget
  • Snart triller Aalborgs hurtigbusser ud på vejene - nu vil Aarhus også være med
  • Boligøkonom: Stort fald i lånetilbud bremser boligmarkedet
  • Esbjerg giver havvandet kamp til stregen
Se flere

Sponserede artikler

  • Nu kan solcelleanlæg hurtigt flyttes til byggepladsen
  • Trægulve tåler spildt væske i tre døgn
  • LAUFEN lancerer armatur sortiment
  • Dansk patent sikrer døre og vinduer i byggefasen
  • Facaden er certificeret til en bæredygtig fremtid
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook