Stenbank til Aarhusbugten: Kommune søger private stensamlinger

Sten fra virksomheder og private skal booste havmiljøet i Aarhusbugten. Kommunen forestiller sig en slags bank for sten.

Fiskeyngel, tangplanter og små krebsdyr lever en sølle tilværelse på havbunden i Aarhusbugten, hvor stenene, de kan gemme sig i, i bedste fald er i undertal. Det vil teknik- og miljøforvaltningen i Aarhus Kommune nu gøre noget ved, så de kystnære stenrev kan genopstå som en et sted, hvor biodiversiteten kan blomstre.

Ideen er opstået hos Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem og medlem af teknisk udvalg. Sammen med Radikale Venstre bragte han det mildest talt alternative - og ret så geniale - forslag til torvs tidligere på året:

Virksomheder og private skal fremover nemt kunne deponere deres overskydende sten i en aarhusiansk stenbank. Stenene skal bruges til at etablere kystnære stenrev til glæde for de arter, som mangler steder at bo i bugten.

- Kommunen har mange anlægsprojekter, hvor det er oplagt at genbruge de sten, som kommer op af jorden, til at forbedre havmiljøet i bugten. Ved også at give private og virksomheder mulighed for at sætte sten i banken, så giver vi også flere mulighed for at engagere sig i kampen for at bevare og beskytte vores havmiljø og dermed kan vi med stenbanken også skabe et stærkere ejerskab til Aarhusbugten, siger Jakob Søgaard Clausen.

Læs også: Fiskefest i Aarhus Havn: Udvider stenrev med 2.000 tons sten

Miljøtilstanden er udfordret

Baggrunden for det begrænsede dyreliv i Aarhusbugten er, at størstedelen af de oprindelige stenrev er forsvundet, fordi stenfiskere de sidste 100 år har fisket sten og solgt dem som byggematerialer.

- Vi ved, at miljøtilstanden er udfordret i Aarhus Bugt, og det påvirker biodiversiteten negativt. Derfor skal vi sikre tilgængelighed af sten, så vi kan etablere nye stenrev og dermed levesteder, som kan hjælpe biodiversiteten på vej tilbage til bugten, siger rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.

Han anerkender, at genopretning af Aarhusbugten er en langsigtet indsats, og en stenbank kan ikke i sig selv løse opgaven.

- Det kommer til at tage mange år at rette op på skaderne. Men marksten og for eksempel gammel kystsikring kan være en del af løsningen, fordi de giver en hurtig effekt, siger Nicolaj Bang, der har givet forvaltningen til opgave at undersøge muligheden for sådan en stenbank.

Rådmand Nicolaj Bang anerkender, at en stenbank ikke kan stå alene, hvis der skal skabes liv under havoverfladen i Aarhusbugten.

I det arbejde har rådmanden ønsket mere fokus på samarbejdet med relevante virksomheder.

- Jeg går efter en plug and play-løsning. Et koncept, der er nemt og ligetil for virksomhederne, så det bliver oplagt for dem at investere i havmiljøet som en del af deres klimastrategi, fortæller Nicolaj Bang.

Læs også: Skal bruge 150.000 tons sten fra istiden til 42 hektar rev

Genopretningsplan for Aarhusbugten

Næste trædesten på vejen mod en aarhusiansk stenbank er, at Magistraten og byrådet godkender forvaltningens forslag til, hvilke forhold der skal undersøges. Indstillingen har blandt andet fokus på, hvor en stenbank kan lokaliseres, hvordan indsamlingen af sten kan organiseres og formidles samt hvordan stenene kan blive genanvendt til nye stenrev.

I budgetforliget for 2023 blev der bl.a. afsat midler til at udarbejde en genopretningsplan for Aarhusbugten og igangsætte tiltag til forbedring af plante- og dyrelivet. Indstillingen adresserer netop de formål, og foreslår udmøntning af de afsatte midler i sammenhæng med etablering af en stenbank.

Aarhus Kommune er også en del af det tværkommunale samarbejde om forbedring af havmiljøet i den østjyske del af Kattegat. Her skal der arbejdes på projekter i større skala.