Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Vindues-gigant hårdt ramt: Resultat falder 3,4 mia. kroner fra sidste år

Erhverv | Af kej | 24. mar. 2023 KL. 08:38

CEO for VKR Holding, Mads Kann-Rasmussen. Foto: VKR Holding.
120125_1
  • 120125_1

I 2022 opnåede VKR Gruppen en solid vækst i omsætningen på 22,2 %, hvoraf 11,7 % var organisk, mens driftsresultatet er på linje med sidste år. Et negativt afkast på den finansielle portefølje giver dog et stort fald i årets samlede resultat.

VKR Gruppen opnåede i 2022 en omsætning på i alt 31,9 mia. kroner, hvilket er en stigning fra 26,1 mia. kroner året før.

Driftsresultatet (EBITA) landede på 4,3 mia. kroner, der var en stigning fra 4,1 mia. kroner i 2021.

Afkastet på den finansielle portefølje var dog negativt på 2,0 mia. kroner, og som konsekvens faldt årets samlede resultat til 1,6 mia. kroner (5,0 mia. kroner i 2021 - 3,7 mia. kroner i 2020).

Forretningsområderne, Velux Gruppen og Dovista Gruppen, opnåede begge en stigning i omsætningen. Det skyldes især et stærkt salg i første halvår, hvorefter efterspørgslen aftog i anden halvdel af året.

Velux opnåede en omsætning på 22,3 mia. kroner, og væksten var udelukkende organisk.

Dovistas omsætning landede på 9,6 mia. kroner, hvilket er en stigning på 53 % i forhold til det foregående år.

Stigningen er primært drevet af helårseffekten af opkøb i 2021 og sekundært af organisk vækst. I lyset af de udfordringer, der har været i 2022 med stigninger i råvarepriser og leveringsudfordringer, vurderes driftsresultatet at være tilfredsstillende for begge virksomheder.

Vidner om fremtidssikret forretningsmodel

Ifølge Mads Kann-Rasmussen, CEO for VKR Holding, forventedes afkastet på den finansielle portefølje at falde i 2022 i lyset af det ekstraordinære høje afkast i 2021, men markederne endte endnu dårligere end forventet.

Afkastet på den finansielle portefølje vurderes dog over flere år, og der lægges derfor mindre vægt på afkastet i et enkelt kalenderår, siger han:

- 2022 var et turbulent år præget af den tragiske krig i Ukraine, energikrise og høj inflation, der påvirkede både forbrugere og virksomheder. Det har naturligvis lagt en dæmper på forbrugertilliden, og som resultat har vi set en opbremsning i både nybyggeri og renoveringsprojekter. At vi formår at forbedre både toplinjen og driftsresultatet selv i svære tider som disse, er for mig et vidnesbyrd om, at vi har en solid og fremtidssikret forretningsmodel. Derfor er vi også optimistiske i forhold til fortsat langsigtet vækst.

- Selvom det er svært at forudse, forventer vi et forbedret afkast på vores finansielle portefølje i 2023. Uanset, hvordan økonomien og den geopolitiske situation udvikler sig, så producerer vores forretningsområder kvalitetsprodukter, der fortsat er relevante for forbrugerne - også i fremtiden, siger Mads Kann-Rasmussen.

Ambitiøse bæredygtighedsstrategier

Han fortæller videre, at VKR Holding og forretningsområderne, Velux Gruppen og Dovista Gruppen, fortsat arbejder målrettet på at opfylde deres ambitiøse bæredygtighedsstrategier.

I 2022 indgik Velux blandt andet en partnerskabsaftale om at producere vedvarende elektricitet i et omfang, der svarer til det samlede strømforbrug for alle virksomhedens europæiske aktiviteter. Velux indgik også de første partnerskabsaftaler med leverandører af aluminium, der vil reducere CO2e-udledningen i værdikæden signifikant.

Dovista underskrev Science Based Targetsinitiativet (SBTi) og forpligter sig dermed til at reducere sin CO2e-udledning på linje med målene i Paris-aftalen. Sammenlagt reducerede VKR Gruppen CO2e-udledningen (Scope 1 og 2) med mere end 40 % i 2022.

I 2021 blev VKR Holding hovedinvestor i den uafhængige venture kapitalfond, Kompas.

Og i 2022 foretog kapitalfonden ni direkte investeringer i start-up-virksomheder med fokus på innovation.

Renoveringer er afgørende

Målet er at accelerere den digitale omstilling samt minimere CO2e-udledningen fra bygningsindustrien og fremstillingsindustrien.

- Det er svært at forudse, hvad der sker i fremtiden, særligt i disse turbulente tider, og derfor er vores forventninger til 2023 noget usikre, siger Mads Kann-Rasmussen.

- Flere af vores vigtige markeder er allerede påvirkede af en recession i byggeindustrien, hvilket har en afdæmpende effekt på efterspørgslen, og vi forventer ikke toplinjevækst i 2023. Samtidig er der et stort behov for renovering af bygninger ikke mindst i Europa - et behov der kun forstærkes af energikrisen. Der er ingen tvivl om, at renovering er afgørende for at opnå bedre og sundere leveforhold og bedre energieffektivitet. Vi forventer, at dette vil drive fremtidig vækst, når både forbrugere og myndigheder for alvor får øjnene op for de potentielle gevinster.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Mange stikkontakter er (stadig) ikke sikre nok
  • Lynetteholms havbund sendes i høring: Skal ikke længere klappes ud ved Køge Bugt
  • Nyt Gellerup-kvarter tager imod de første beboere
  • Hurtigtvoksende Hillerød-bydel skæpper godt i M. Goldschmidts kasse
  • 1,7 milliarder i omsætning: Aarhus-entreprenør vil gøre bygherrer trygge
Se flere

Sponserede artikler

  • Søger du en ultraresistent, bæredygtig facadebeklædning?
  • Brandgodkendt, holdbar og fremtidssikret bolig med Thermomur
  • Succes-armaturer flytter til køkkenet
  • GROHE hjælper med livscyklusvurderingerne
  • Først i Danmark: Belægningssten sparer over 50 procent CO2
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Byggefakta opkøber TBCs aktieandel i Grow Your Business
  • Dorte Mandrups nye adm. direktør kigger mod udlandet
  • LM Byg når ny milepæl på Mary Elizabeths Hospital
  • Jönsson med rekordår: Forventer samme niveau for 2023
  • Tre teams finaleklar: De skal redde Vikingeskibsmuseet fra bølgerne
  • Aalborg Portland-aftale: Sender 400.000 tons CO2 til lagring
  • Boligselskab starter transformationen af unikke Sankt Hans-bygninger
  • Tennisstjerner tog turen hjem for at indvie tilbygning
  • Her skal nye lokalplaner sikre over 120 boliger i Syddanmark
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook