Stramt finanslovsforslag får ris og ros fra byggeriet

Regeringen har netop præsenteret et finanslovsudspil, og hos både DI, SMVdanmark og Dansk Metal fremhæves positive elementer, mens forslaget også efterlader noget at ønske.

Regeringen har netop præsenteret et finanslovsforslag, hvori der samlet set er planlagt en markant stramning af finanspolitikken i år svarende til en finanseffekt på -0,9 %-point, hvilket dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi.

- Formålet med finansloven for 2023 er meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen.

- Det er det ansvarlige og rigtige at gøre. Hvis vi skal styrke vores forsvar, forbedre vores velfærd, og samtidig sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling, så kræver det, at vi holder fast i reformsporet, og at vi fortsat træffer kloge og ansvarlige beslutninger, tilføjer han.

Undgår skattesmæk for klimainvesteringer

I Dansk Industri glæder man sig over, at regeringens forslag til finanslov, der sikrer, at der ikke bliver sat aktiviteter i gang, som skubber unødigt til inflationen.

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen roser blandt andet, at regeringen har fundet ny finansiering frem for den såkaldte 'lagerbeskatning' fra den tidligere regering, der ville betyde, at værdistigninger herunder for eksempel energirenoveringer af ejendomme løbende ville blive beskattet:

- Dermed undgår man at give et skattesmæk for klimainvesteringer som efterisolering, skift til nye ruder og grønnere varmekilder i erhvervsejendomme. Så det er helt rigtigt set, siger han.

Erhvervsorganisationen havde dog håbet, at regeringen havde indfriet sit løfte om et permanent fradrag for forskning og udvikling (FoU):

- Usikkerheden er det værste for virksomhederne. De var blevet lovet et fradrag på 130 % for deres FoU-investeringer, og nu ved de ikke, hvad de skal regne med. Derfor bør regeringen hurtigst muligt sikre anden finansiering af erhvervslivets forskning, så man kan indfri løftet om et permanent FoU-fradrag på 130 % allerede i år.

Tak - men hvad med erhvervsskolerne?

Hos SMVdanmark mødes den generelle stramme økonomiske linje med et tak:

- Det er helt rigtigt set af regeringen, at den letter foden lidt fra bremsen, når det kommer til byggeriet. Byggevirksomhederne oplever allerede nu, at deres ordrebøger svinder ind og på visse områder, for eksempel nybyggeri af huse, er markedet fuldstændigt frosset til. Det ville have været endnu en blodtud til en hårdt ramt byggesektor, hvis regeringen havde fastholdt, at der skulle spares på fx vedligeholdelse og byggeri af veje og statslige bygninger, siger adm. direktør Jakob Brandt.

Dog mangler der i høj grad penge til erhvervsuddannelserne. For den grønne omstilling kommer i fare uden flere faglærte, lyder det:

- Vi har i den grad brug for et løft af erhvervsskolerne, men når regeringens finanslovsforslag kun har en forhandlingsreserve på 200 mio. kroner, frygter jeg, at der ikke kommer en krone ekstra. Vi opfordrer kraftigt til, at erhvervsuddannelserne bliver tilgodeset af partierne, og der bliver givet håndslag på et markant løft i næste finanslov for 2024. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent. Man uddanner jo ikke over natten.

Politisk svigt af den grønne omstilling

Hos Dansk Metal savner man også investeringer i erhvervsuddannelserne:

- I skåltalerne er der nærmest ingen grænser for, hvor meget politikerne vil den grønne omstilling i Danmark. Men i virkelighedens verden kan det ikke lade sig gøre, hvis vi ikke får mange flere faglærte, som jo er dem, der skal producere og opsætte det, vi skal bruge - som for eksempel vindmøller og varmepumper. Nu præsenterer regeringen så endnu en finanslov uden investeringer i erhvervsuddannelserne. Det skriger til himlen, og det er et politisk svigt af den grønne omstilling, som man ellers taler så pænt om, siger forbundssekretær Kasper Palm, som er ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.

Han glæder sig dog over, at regeringen genindfører uddannelsesløftet på 110 % dagpenge, som gennem efteruddannelse kan give flere uden for arbejdsmarkedet en faglært uddannelse. Det bør gøres permanent og ikke kun være midlertidigt.

Regeringen vil invitere til forhandlinger om finansloven snarest muligt.