Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Stramt finanslovsforslag får ris og ros fra byggeriet

Erhverv | Af Kenneth Jørgensen | 23. mar. 2023 KL. 13:37

Foto: Gettyimages.
120120_1
  • 120120_1

Regeringen har netop præsenteret et finanslovsudspil, og hos både DI, SMVdanmark og Dansk Metal fremhæves positive elementer, mens forslaget også efterlader noget at ønske.

Regeringen har netop præsenteret et finanslovsforslag, hvori der samlet set er planlagt en markant stramning af finanspolitikken i år svarende til en finanseffekt på -0,9 %-point, hvilket dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi.

- Formålet med finansloven for 2023 er meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen.

- Det er det ansvarlige og rigtige at gøre. Hvis vi skal styrke vores forsvar, forbedre vores velfærd, og samtidig sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling, så kræver det, at vi holder fast i reformsporet, og at vi fortsat træffer kloge og ansvarlige beslutninger, tilføjer han.

Undgår skattesmæk for klimainvesteringer

I Dansk Industri glæder man sig over, at regeringens forslag til finanslov, der sikrer, at der ikke bliver sat aktiviteter i gang, som skubber unødigt til inflationen.

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen roser blandt andet, at regeringen har fundet ny finansiering frem for den såkaldte 'lagerbeskatning' fra den tidligere regering, der ville betyde, at værdistigninger herunder for eksempel energirenoveringer af ejendomme løbende ville blive beskattet:

- Dermed undgår man at give et skattesmæk for klimainvesteringer som efterisolering, skift til nye ruder og grønnere varmekilder i erhvervsejendomme. Så det er helt rigtigt set, siger han.

Erhvervsorganisationen havde dog håbet, at regeringen havde indfriet sit løfte om et permanent fradrag for forskning og udvikling (FoU):

- Usikkerheden er det værste for virksomhederne. De var blevet lovet et fradrag på 130 % for deres FoU-investeringer, og nu ved de ikke, hvad de skal regne med. Derfor bør regeringen hurtigst muligt sikre anden finansiering af erhvervslivets forskning, så man kan indfri løftet om et permanent FoU-fradrag på 130 % allerede i år.

Tak - men hvad med erhvervsskolerne?

Hos SMVdanmark mødes den generelle stramme økonomiske linje med et tak:

- Det er helt rigtigt set af regeringen, at den letter foden lidt fra bremsen, når det kommer til byggeriet. Byggevirksomhederne oplever allerede nu, at deres ordrebøger svinder ind og på visse områder, for eksempel nybyggeri af huse, er markedet fuldstændigt frosset til. Det ville have været endnu en blodtud til en hårdt ramt byggesektor, hvis regeringen havde fastholdt, at der skulle spares på fx vedligeholdelse og byggeri af veje og statslige bygninger, siger adm. direktør Jakob Brandt.

Dog mangler der i høj grad penge til erhvervsuddannelserne. For den grønne omstilling kommer i fare uden flere faglærte, lyder det:

- Vi har i den grad brug for et løft af erhvervsskolerne, men når regeringens finanslovsforslag kun har en forhandlingsreserve på 200 mio. kroner, frygter jeg, at der ikke kommer en krone ekstra. Vi opfordrer kraftigt til, at erhvervsuddannelserne bliver tilgodeset af partierne, og der bliver givet håndslag på et markant løft i næste finanslov for 2024. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent. Man uddanner jo ikke over natten.

Politisk svigt af den grønne omstilling

Hos Dansk Metal savner man også investeringer i erhvervsuddannelserne:

- I skåltalerne er der nærmest ingen grænser for, hvor meget politikerne vil den grønne omstilling i Danmark. Men i virkelighedens verden kan det ikke lade sig gøre, hvis vi ikke får mange flere faglærte, som jo er dem, der skal producere og opsætte det, vi skal bruge - som for eksempel vindmøller og varmepumper. Nu præsenterer regeringen så endnu en finanslov uden investeringer i erhvervsuddannelserne. Det skriger til himlen, og det er et politisk svigt af den grønne omstilling, som man ellers taler så pænt om, siger forbundssekretær Kasper Palm, som er ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.

Han glæder sig dog over, at regeringen genindfører uddannelsesløftet på 110 % dagpenge, som gennem efteruddannelse kan give flere uden for arbejdsmarkedet en faglært uddannelse. Det bør gøres permanent og ikke kun være midlertidigt.

Regeringen vil invitere til forhandlinger om finansloven snarest muligt.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Mange stikkontakter er (stadig) ikke sikre nok
  • Lynetteholms havbund sendes i høring: Skal ikke længere klappes ud ved Køge Bugt
  • Nyt Gellerup-kvarter tager imod de første beboere
  • Hurtigtvoksende Hillerød-bydel skæpper godt i M. Goldschmidts kasse
  • 1,7 milliarder i omsætning: Aarhus-entreprenør vil gøre bygherrer trygge
Se flere

Sponserede artikler

  • Søger du en ultraresistent, bæredygtig facadebeklædning?
  • Brandgodkendt, holdbar og fremtidssikret bolig med Thermomur
  • Succes-armaturer flytter til køkkenet
  • GROHE hjælper med livscyklusvurderingerne
  • Først i Danmark: Belægningssten sparer over 50 procent CO2
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Byggefakta opkøber TBCs aktieandel i Grow Your Business
  • LM Byg når ny milepæl på Mary Elizabeths Hospital
  • Jönsson med rekordår: Forventer samme niveau for 2023
  • Tre teams finaleklar: De skal redde Vikingeskibsmuseet fra bølgerne
  • Boligselskab starter transformationen af unikke Sankt Hans-bygninger
  • Rambøll: Vi har behov for mere lean processer for at reducere konfliktniveauet
  • Urban Partners runder 1 milliard: Har udsigt til vækst og øget indtjening
  • Vinder-holdet fundet: Vandkunsten og SLA skal over de næste mange år udvikle Odense indre havn
  • Første investor køber sig ind i fjordby - nu mangler bare lokalplanen
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook