Rapport: Sådan får vi mest klimagevinst af vores beton-affald

Beton er blandt de største affaldsfraktioner i Danmark, og der er stor forskel på klimabelastningen fra brugt beton - Teknologisk Institut har undersøgt, hvordan den gamle beton bedst kan indgå i et nyt cirkulært kredsløb.

De senere år er der sat spot på beton som et klimabelastende materiale. Derfor arbejdes der på at optimere fremstillingen og mindske brugen i nye byggerier. Men der er også klimaoptimering af hente ved at lade gammelt beton indgå i nye cirkulære kredsløb.

Det kan være ved genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton eller som anden materialenyttiggørelse - som når knust beton bruges som bærelag under veje.

Hos Teknologisk Institut har seniorspecialist Stefania Butera, der er ekspert i LCA (livscyklusvurdering), udarbejdet en rapport som gennemgår de forskelige anvendelsesmuligheder med den brugte beton.

I rapporten fastslås det, at den mest optimale brug for cirkulært genbrug afhænger af en række faktorer herunder oprindelig brug, betonkvalitet og transportafstande.

- Som det er i dag, er de mulige behandlingsmetoder for betonaffald. Enten ved direkte genbrug, hvor hele betonelementer/-produkter udtages og genbruges igen. Det kan også være som genanvendelse, hvor betonen knuses og bruges som tilslag i ny beton. Eller ved materialenyttiggørelse, hvor affaldsmaterialer anvendes f.eks. i nedknust form som ubundne bærelag under veje og i pladser, forklarer Stefania Butera.

En del forvirring omkring klimagevinster

Stefania Butera har med rapporten sat sig for at skabe system i de mange anvendelsesmuligheder - ud fra en erkendelse af, at det er et vanskeligt og omdiskuteret område at navigere i.

- En del af diskussionen går på, hvorvidt der reelt er klimagevinster at hente ved at fremme genanvendelse af beton i forhold til anden materialenyttiggørelse, da beton i begge tilfælde fortrænger primære råstoffer som sten, sand eller grus, siger Stefania Butera.

- Det er også her, forskellige LCA'er er kommet frem til forskellige konklusioner, og det kan være forvirrende at navigere rundt i den eksisterende viden uden en kritisk analyse af beregningsforudsætninger, rammebetingelse og afgørende parametre, siger hun.

Hun har derfor gennemgået nogle af de mest relevante undersøgelser på området, for at afdække den eksisterende viden omkring betonens klimapotentialer fra genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse i et LCA-perspektiv.

Beton-recepten er afgørende

Hun forklarer, at selvom den praktiske erfaring med direkte genbrug af betonelementer og betonaffald er begrænset, så peger al eksisterende viden i samme retning.

- Der er betydelige klimagevinster at hente ved at fremme direkte genbrug af beton. Derfor er direkte genbrug ikke som sådan en del af undersøgelsen, som har fokuseret på genanvendelse, der er mere komplekst, siger hun.

- Ser vi derimod på genanvendelse af beton, er billedet mere nuanceret. De eksisterende undersøgelser peger i forskellige retninger. Og produktionen af beton med genanvendt tilslag kan føre til enten større klimabelastninger end konventionel produktion af beton eller også en mindre reduktion af klimabelastninger. Helt afgørende parametre er betonrecepten, nærmere bestemt cementforbruget, det substituerede materiale som er grusgravmateriale eller granit samt transportafstandene - alle meget case-specifikke parametre - og det gør det svært at generalisere, siger Stefania Butera.

Ingen nemme standardløsninger

I sin rapport konkluderer Stefania Butera, at man bør overveje genanvendelse af betonaffald som tilslag i ny beton prioriteret over nyttiggørelse i en række tilfælde.

- Hvis en eller flere af følgende forhold gør sig gældende, så skal man tænke i betonaffald som tilslag i ny beton fremfor nyttiggørelse, siger hun og oplister:

- Det gælder, hvis betonaffaldet har høj kvalitet, f.eks. beton til aggressiv eller ekstra aggressiv miljøpåvirkning, og det samtidig er korrekt sorteret og dermed ikke er blandet med andet betonaffald til lavere miljøpåvirkninger, og hvor der er identificeret en anvendelse i produktion af høj kvalitet beton, eller som kræver tilslag af højere kvalitet end grusgravmaterialer.

- Et andet forhold som er afgørende, er hvis der er lokale genanvendelsesmuligheder. Det kan f.eks. være anvendelse på samme sted som nedrivningen eller tæt på og måske ved brug af et mobilt knuseanlæg. Det sidste aspekt er, hvis man kan genanvende betonaffaldet i betonrecepter/-produkter, uden at øge cementindholdet, forklarer Stefania Butera.

Kræver en case-specifik analyse

Ifølge konklusionen i rapporten skal der laves en case-specifik analyse for at belyse de konkrete forhold på hvert enkelt projekt. De kan nemlig være afgørende for, om brug af tilslag fremstillet af genanvendt beton i sidste ende medfører en klimamæssig besparelse - eller i stedet udgør en, dog typisk begrænset, klimamæssig belastning.

- Det er et komplekst emne vi har fat i, og der er desværre ikke en one-size-fits-all løsning, selvom det selvfølgelig havde været at foretrække, siger Stefania Butera.

Samtidig er det vigtigt at vi har fokus på at genanvende vores betonaffald mest hensigtsmæssigt, fordi det udgør så stor en andel af affaldet, både i Danmark og i en stor del af verden og derfor bliver vi nødt til at vurdere de enkelte projekter og vælge den bedste løsning hver gang, slutter Stefania Butera.