Minister-initiativ mod frafald på faguddannelser er forkert taktik

Undervisningsministeren vil fokusere på at nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne, frem for at få flere elever fra folkeskolen til at søge ind på de efterspurgte fag - men nye tal viser ifølge arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk, at det på mange måder er en forkert taktik.

Tal fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier viser nemlig, at det slet ikke er de elever, der kommer direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasse, der er årsag til at frafaldet på faguddannelserne er væsentligt større end det er i gymnasiet:

Går man bag om tallene viser det sig, at frafaldet på grundforløb 1 - det forløb som netop folkeskoleelever starter med - ikke er væsentligt anderledes end det er for gymnasiet.

Problemet opstår på grundforløb 2 og skyldes altovervejende ældre elever og voksne, som starter med det forløb, fordi kommer fra andre indgangsvinkler. Det er særligt dem, der afbryder deres uddannelse. Så der er ingen begrundelse for at bremse indsatsen for at få flere elever fra folkeskolen til at søge ind på uddannelserne.

Organisationen har regnet videre på tallene fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og på den baggrund er budskabet til ministeren ikke til at tage fejl af.

Umiddelbart ser frafaldt for elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse ud til at være omtrent 21 procent mod 17 i gymnasiet. Men det tal medregner dem, der ret hurtigt finder ud af, at de skal skifte til en anden linje inden for skolens fag - altså eksempelvis skifte fra murerfaget til uddannelsen som tømrer.

Regnes det ikke som frafald men blot som linjeskift, så er tallene, når man kun ser på den unge gruppe af elever, næsten identiske for gymnasiet og erhvervsuddannelsen.

Flere fra folkeskolen en del af løsningen

Dansk Håndværk mener derfor, at problemet skal deles op og løses med tre indsatsområder.

Først og fremmest skal andelen af elever, der søger ind på erhvervsuddannelserne direkte efter 9. eller 10. klasse, op.

Målsætningen skal fortsat være 30 procent. Det vil i sig selv sænke frafaldsprocenten, da andelen af elever med lav frafalds risiko bliver større.

Dernæst skal folkeskolen bruge langt mere tid på at informere om erhvervsuddannelserne og deres indhold. På den måde vil færre af de unge, der går den vej, blive skuffede eller opleve, at de skal skifte til et andet fagområde efter at de er startet.

Og endeligt skal der gøres en ekstra indsats overfor gruppen af voksne, der søger ind efter at have taget en anden uddannelse, kommer via jobrådgivning, virksomheder eller aktiveringsområdet.

De voksne, der rådes til at tage en faguddannelse, skal åbenlyst have mere viden om, hvad de går ind til.

Det er nemlig i særlig grad den gruppe, der er årsag til at frafaldsprocenten er høj, påpeger organisationen.

Giver uddannelsen et dårligt ry

Vi må stoppe snakken om, at det er de unge fra folkeskolen, der falder fra. Det problem er ikke større end at det kan løses med mere information og praktisk undervisning i folkeskolen.

Skal 30 procent af en årgang have en faguddannelse, bør 30 procent af undervisningen i folkeskolen vel også have det som udgangspunkt.

Men at tale om et stort frafald i forhold til den gruppe elever er ikke alene forkert - det er med til at give faguddannelserne et dårligt ry, og det er det stik modsatte vi har brug for.