Højesteret har talt: Slut med at stjæle kommunens jord

Tre grundejere har tilsammen nappet 1.350 kvm af Stevns Kommunes jord og inddraget dem i deres egne haver. Det går ikke, lyder det i en højesteretsdom, der kan få betydning for alle kommuner i landet.

En afgørelse i Højesteret betyder, at Stevns Kommune får ejendomsretten tilbage over et areal, som tre villaejere gennem mange år uretmæssigt har føjet til deres egen ejendom.

Tre grundejere har over tid indlemmet et samlet areal på 1.350 m2 i deres private haver, hvilket svarer til, at hver grund er blevet ca. 1/3 større. Arealet er i kommuneplanen udlagt som støj- og plantebælte mellem et parcelområde og et industriområde. Det beskyttende beplantningsbælte skulle skabe afstand mellem villa- og industriområde og ikke mindst fungere som et vildt voksende læhegn, hvorfor svindet først er kommet til kommunens kendskab i 2013.

Stevns Kommune forsøgte først at afgøre sagen ved mindelig dialog, men det var ikke muligt, hvorfor sagen gik videre til retssystemet. Den blev først afgjort til kommunens fordel i byretten. Siden fik grundejerne medhold i landsretten, hvorefter Stevns Kommune søgte procesbevillingsnævnet om at få sagen ført i Højesteret, hvor den nu er endelig afgjort.

- Min retsfølelse på stevnsboernes vegne er intakt, så jeg er meget tilfreds, for det havde fået uoverskuelige konsekvenser, hvis vi havde tabt. Det ville have betydet, at vi nu skulle til at føre kontinuerligt tilsyn med alle vores kommunale arealer for at sikre vores ejendomsret, og det ville blive rigtig dyrt for de stevnske skatteborgere. Samtidig kan læbæltet nu genskabes til sin oprindelige funktion til glæde for virksomhederne og de beboere i området, som bor i 2. og 3. række til industriområdet, udtaler Flemming Petersen, formand for Plan, Miljø og Teknik.

En principiel sag

Når sagen kunne nå helt til højesteret, er det fordi, den er principiel. For hvis nogen, vel vidende at et areal ikke er deres, i det skjulte kan føje arealet til deres private ejendom (snighævd) og bagefter påkalde sig retten til arealet, har det betydning for alle offentligt ejede arealer i hele Danmark. Derfor er Kommunernes Landsforening også gået ind i sagen til støtte for Stevns Kommune.

Havde Stevns Kommune tabt sagen, ville det betyde, at kommunen måtte se sig nødsaget til enten at hegne offentligt tilgængelige arealer ind og forbyde adgang, eller føre hyppigt tilsyn med arealerne.

Borgmester Henning Urban Dam Nielsen siger:

- Det er på ingen måde et ønskescenarie at føre en sag mod egne borgere helt til højesteret. Omvendt er sagen så principiel, at vi har set os nødsaget til at føre den til ende, og vi har nu højesterets ord for, at arealet retmæssigt er Stevns Kommunes. Det er jeg tilfreds med.

Stevns Kommune råder over 735 hektar jord med offentlig adgang til det meste, så det kunne have fået store økonomiske konsekvenser, hvis kommunen havde tabt den endelige retssag.