Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Byggecentre skal gøre bæredygtighed forståelig

Bæredygtighed | Af los | 6. feb. 2023 KL. 14:10

Hvordan bliver byggecentrene bedre til at beskrive og forklare, hvad bæredygtighed er, når det handler om byggematerialer og -metoder? Det skal fire byggecenterkæder nu undersøge. Foto: Lisbeth Holten
119812_1
  • 119812_1

Havnens Hænder, XL-Byg Brejnholt, Davidsen Tømmerhandel og Bygma, der tilsammen har 94 byggecentre, skal nu sætte ekstra fokus på den rette formidling af de bæredygtige valg, der ligger i forskellige byggematerialer.

Når danske boligejere renoverer, bygger om eller bygger nyt, skal de træffe en lang række afgørende valg i forhold til omfang, materialer og æstetisk udtryk. Alle valg har langtrækkende konsekvenser for bl.a. indeklimaet, boligens levetid og energiforbrug - hvilket samtidig gør, at valgene har stor betydning for klimaaftrykket.

Mange danskere affaldssorterer, spiser økologisk og køber tøj i genbrugsbutikken, men når det kommer til byggematerialer og -løsninger, mangler de viden om de mere bæredygtige løsninger.

Den barriere skal nu rives ned, lyder det fra den filantropiske forening Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius, der gennem projektet Bo Bæredygtigt har besluttet sig for at støtte de fire byggecentre Havnens Hænder, XL-Byg Brejnholt, Davidsen Tømmerhandel og Bygma, så de kan sætte ekstra fokus på formidling af de bæredygtige valg.

For forbrugernes valg, når de skal bygge nyt eller om, starter ofte i byggemarkedet, og her skal bæredygtighed i forbindelse med byggematerialer nu gøres mere forståelig.

Magnus Henriques, co-founder, Havnens Hænder, siger:

- Det er vores håb, at projektet kan hjælpe os med at udbrede viden om de biobaserede byggematerialer til danskerne. Havnens Hænder er et rent bæredygtigt byggemarked, og vores biogene materialer kan virkelig gøre en forskel. Indtil nu har vores kunder fundet frem til os via artikler og 'word of mouth'. Vi vil gerne nå alle dem, der vil bygge bæredygtigt, men ikke ved det endnu. Vi vil give dem den korte, let forståelige version af, hvorfor det her er vejen frem, hvis vi skal nå vores mål om at reducere CO2 med 70% inden 2030.

Hannah M. Brejnholt, der er bæredygtighedschef i XL-Byg Brejnholt, tilføjer:

- Med dette projekt vil vi igennem dialog fordre, at så mange byggematerialer som muligt kan blive brugt igen - eller i det mindste genanvendt i nye produkter. Der er masser for os at lære, så det er i høj grad også en læring om dialog, analyser og at tænke anderledes.

Bæredygtighed skal ind på lystavlen

Aktiviteterne bliver rullet ud i de fire virksomheders tilsammen 94 forretninger over hele landet i løbet af 2023. Der vil bl.a. være fysiske arrangementer, en digital videnportal for biobaseret byggeri, animerede film om biobaserede materialer, one-pagers og digitale kampagner på sociale medier, som kan understøtte en god dialog med kunderne og give dem mere viden om bæredygtighed.

- Vi ved, at mange danskere ikke har bæredygtighed i tankerne, når de står midt i et byggeprojekt og skal vælge materialer og løsninger nede i byggecentret. Derfor har vi inviteret landets byggecentre til et samarbejde. Her vil vi sammen undersøge, hvordan vi endnu bedre end i dag kan formidle viden om bæredygtige materialevalg i boligen til flest mulige danskere, siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.

Viden, råd og ny inspiration

En undersøgelse fra YouGov foretaget for Videncentret Bolius og Realdania i 2022 viser, at der er et stort behov for mere oplysning til boligejerne om deres muligheder, når det kommer til at vælge mere bæredygtige byggematerialer.

Tre ud af fire danskere har i mindre grad eller slet ikke viden om bæredygtige byggematerialer. Og to ud af tre har det stort set ikke i tankerne, når de står i byggecentret og skal købe ind til et bygge- eller renoveringsprojekt i deres bolig.

- Der ligger et stort potentiale i at gøre opmærksom på de mere bæredygtige valg, når vi skal renovere eller bygge nyt. Byggecentret er et rigtig godt sted at sætte ind, fordi det er der, de fleste af os søger vejledning om materialer, siger Vera Noldus, projektchef i Realdania, der også har inddraget brancheforeningen Danske Byggecentre i projektet.

- Mange danskere vil en mere bæredygtig livsstil og her er valg af bæredygtige materialer og løsninger en del af det. Derfor er det helt naturligt, at private også søger råd og vejledning om bæredygtige valg i det lokale byggecenter, præcis som de professionelle gør, siger Palle Thomsen, adm. direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre.

Indsatsen Bo Bæredygtigt er en del af Realdanias samlede bæredygtighedsindsats og har som mål at levere viden, råd og ny inspiration til danskerne om at bo mere bæredygtigt. Den konkrete indsats drives af Videnscentret Bolius, og aktiviteterne vil sammen med byggecentrene blive evalueret i slutningen af 2023.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Fakta

Fem principper for en bæredygtig bolig

- Vælg materialer med lavt klimaaftryk og lang levetid

- Vedligehold og genbrug mere

- Udnyt pladsen i hus og have bedre

- Brug mindre energi, og vælg en grønnere energikilde

- Find fælles løsninger, og del mere

Kilde: Videncenter Bolius

Lignende artikler

  • Der bliver kræset om byfællesskabet i ny Køge-bydel
  • AAB renoverer seniorvenligt: Antallet af ældreboliger skal op
  • Rejser etagehus i træ i en rasende fart
  • 23 ansøgere vil indfri kommunale klimamålsætninger
  • Tager udfordringen op: Klimaaftrykket skal ned med 75 pct.
Se flere

Sponserede artikler

  • Hillerød Kommune udbyder storparcel til opførelse af ca. 71 boliger
  • Gp-link: Trafikværn og støjskærm som beskytter medarbejdere og beskytter mod støj fra byggepladsen
  • Kingspan rykker nærmere sine mål for klodens helbred
  • Nu dropper byggebranchen egne regneark og griber ud efter digitalt værktøj
  • I-Wood Denmark® halverer monteringstiden med patenterede 5G låseteknologi
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Sweco-rapport finder milliard-besparelser i cirkulær brug af råstoffer
  • Efter knapt et år: Aarsleff har solgt sine russiske forretninger
  • Har store planer med Danmark: Ejendomsudvikler starter i Vejle
  • Den første af 40 ladeparker står klar på Fyn
  • VAM kommer med skuffende regnskab
  • Graver 500 meter fjernkølerør ned i Aarhus - midt i påsken
  • Her går strømmen fra Danmarks største havvindmøllepark i land
  • Arkil-koncernen overgår målsætning - nærmer sig 4 milliarder
  • Kæmpeskruer flytter vandet i en fart: Kolding klar til skybrud i 2026
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook