Giga-projekter giver historisk stort erhvervsbyggeri og redder året for projektmarkedet

Der blev bygget erhvervsprojekter for 30 mia. kroner i 2022, hvor boligmarkedet svigtede. Byggeriet rettede sig dermed efter et turbulent år, men forude venter nye snublesten.

Optur, nedtur, ordretørke og aflyste projekter. Projektmarkedet strøg derudaf i årets første måneder, for så at blive ramt af stigende renter, skyhøje materialepriser og krig i Ukraine. En giftig cocktail, der lukkede festen, og fik advarselslamperne til at blinke i krystalkuglen hos eksperter og branchefolk.

Men byggeriet har trodset sortsynet og satte i årets sidste kvartal punktum for et usikkert 2022 med en forrygende rekord for erhvervsbyggeriet. Og samlet set med en pil op for et broget projektmarked, der påbegyndte bygge- og anlægsprojekter for hele 112 mia. kroner. Det endda uden at regne Femern-forbindelsen med.

Heraf stod erhvervsbyggeriet for små 30 mia. kroner, og det er en stigning på 11,5 mia. eller 63 procent fra 2021, der lå på nogenlunde samme niveau som de foregående fire år. Det fremgår af den seneste trendrapport fra data- og analysevirksomheden Byggefakta, som følger byggebranchens aktiviteter.

Dermed er erhvervsbyggeriet med butikker, kontor, lager, industri og transport, det suverænt næststørste aktivitetsområde for byggebranchen. Tættere end nogensinde på det traditionelt største segment, boligbyggeriet, som med 37 mia. kroner påbegyndt byggeri måtte notere et kraftigt dyk i aktiviteten på over 4 mia.

De to hovedgrupper tegner sig tilsammen for 60 procent af den samlede aktivitet for det professionelle byggeri på projektmarkedet. Hos Byggefakta har senioranalytiker Rasmus Schulian kigget på aktiviteterne i de to hovedsegmenter.

Megaprojekter løb rekorden hjem til erhvervsbyggeriet

- Erhvervsbyggeriet har ganske rigtigt haft et helt ekstraordinært godt år, hvor der blev taget første spadestik på en række megaprojekter. De 10 største projekter udgør omkring 12 mia. kroner, og det er endda uden Meta Data Center i Odense til 2,4 mia., der blev bremset og er taget ud af årets opgørelse, siger han og påpeger, at selv uden megaprojekterne har væksten i erhvervsbyggeriet været markant.

Rasmus Schulian vurderer, at noget af udviklingen kan skyldes tilfældigheder. At nogle projekter måske har fået mere vind i sejlene under corona-nedlukningen, mens andre har været midlertidigt sat i bero og nu er blevet klar til realisering.

Ifølge analytikeren skal vi ikke regne med en gentagelse af niveauet fra 2022 foreløbigt, men erhvervsbyggeriet vil dog fortsat være på et højt niveau i 2023.

- Kontorbyggeriet har ikke haft vækst i 2022, men også her ser vi antydningen af en positiv tendens i fjerde kvartal. Og der er flere store projekter inden for logistik og produktion i pipelinen.

- Nogle af de private aktører holder kortene tæt til kroppen. Vi fik først sent kendskab til nogle af de store projekter i 2022, så det er muligt, at 2023 også vil byde på overraskelser i det segment.

Privat boligbyggeri lurer på et comeback

Årets store skuffelse var boligbyggeriet, som samlet set tog et markant dyk oven på en overraskende god start.

De almene boligselskaber var ganske vist allerede fra begyndelsen af 2022 ramt af stigende priser, og opførelsen af nye almene boliger er nu næsten gået helt i stå. Der er kun igangsat almene nybyggerier for 2,5 mia. kroner i 2022, og markerer dermed den nedgang, der har præget segmentet de seneste år. I 2019, inden materialepriserne røg gennem loftet, toppede det almene byggeri således med påbegyndt byggeri for over 6,4 mia. kroner.

Trods krigen i Ukraine blev der fortsat igangsat mange private byggerier i hele første halvår. Men kombinationen af høje byggeomkostninger og høje renter gav en kraftig opbremsning i tredje kvartal

- Der er i første halvår taget første spadestik til boligprojekter for godt 23 mia. kroner, mens der i andet halvår kun er igangsat byggerier for 14 mia. Men i fjerde kvartal er der alligevel et lille lyspunkt. Niveauet er ikke lige så højt som tidligere, men flere projekter er igangsat tidligere end forventet, fortæller Rasmus Schulian.

- I forhold til vores prognose fra udgangen af tredje kvartal, blev der igangsat boligbyggerier for 1,6 mia. mere end forventet. Det kan hænge sammen med, at renten faldt igen, så hvis vi undgår nye rentestigninger, kan der komme mere gang i det private boligbyggeri i 2023, mener han.

Ny byggeoptur nok ikke sandsynlig

Når Byggefaktas analytiker opsummerer 2022, så er det alt i alt et meget usædvanligt år for projektbyggeriet.

- Vi lagde ud i et rekordhøjt tempo, men efter krigen i Ukraine brød ud stod udfordringerne i kø med leveranceproblemer og stigende priser fra et i forvejen højt niveau. I andet kvartal var der mange meldinger om aflyste licitationer eller manglende bud, på dem der blev afholdt. Men når vi ser på hvor meget byggeri, der blev igangsat, fortsætter det høje tempo i hele første halvår. Der blev her taget første spadestik til projekter for 66 mia. kroner mod 58 mia. kroner i samme periode året før, siger Rasmus Schulian.

- I tredje kvartal fik yderligere prisstigninger og stigende renter til gengæld dæmpet lysten til at sætte gang i nye byggerier. Allerede i årets sidste kvartal er der positive tendenser, hvor en række byggerier er igangsat tidligere end forventet.

Trods de positive takter, vil analytikeren trods alt ikke melde fri bane for en ny byggeoptur:

- Ud fra tallene alene kunne man næsten forledes til at tro, at krisen allerede var overstået. Meget tyder dog på, at der er mere substans i den nuværende krise, og de nuværende udfordringer vil fortsat være aktuelle i 2023, lyder hans vurdering.