En udfordret branche ændrer efterspørgslen til kompetencer

Byggebranchen er i konstant udvikling, og det samme er de kompetencer, virksomhederne efterspørger hos kommende medarbejdere. Blandt andet får den grønne omstilling endnu større betydning for den specialistviden, som både bygherrer, rådgivere og udførende har brug for.

Efter flere års overophedning vurderer flere brancheorganisationer, heriblandt DI og Dansk Erhverv, at den nuværende afmatning i byggeri- og anlægsbranchen vil fortsætte ind i 2023.

Dette betyder dog ikke, at behovet for arbejdskraft reduceres, tværtimod. For aktivitetsniveauet er stadig højt, og det vil det blive ved med være i de kommende år, hvilket understøttes af prognoser fra data- og researchvirksomheden Byggefakta.

Dét, der til gengæld vil ændre sig - og allerede er godt i gang med at gøre det - er de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, at medarbejderne besidder.

Renovering, ESG og digitalisering

Bortset fra et kort dyk under de første måneder af corona-pandemien har ledere og specialister bredt i byggeriet igennem en årrække været i særlig høj kurs.

Det skyldes blandt andet det stigende fokus og skærpede krav om grøn omstilling og bæredygtigt byggeri, som samtidig har medført en aftagende efterspørgsel på medarbejderes kvalifikationer inden for nybyggeri og produktudvikling, mens flere virksomheder og myndigheder har brug for kompetencer inden for renovering.

Ligeledes har branchen i stigende grad brug for specialistviden inden for ESG (Environment, Social, Governance), da alle større virksomheder fra og med 2024 skal rapportere om deres arbejder med den bæredygtige omstilling herunder forbrug og CO2-udledninger, sociale forhold, medarbejdere, menneskerettigheder mm.

Og alt dette skal dokumenteres og analyseres for øget effektivitet og en fremtidig grønnere branche, hvorfor data- og digitaliseringskompetencer - både som udvikler og udførende i driften - vinder frem.

Udfordringer i hele værdikæden

Krigen i Ukraine, energikrisen, rentestigninger, stigende materialepriser og den meget høje inflation har sat sine tydelige spor i hele branchen.

Hos bygherrerne er finansieringen udfordret af rentestigningerne, ligesom inflationen og de stigende materialepriser (siden corona-pandemien) har øget udgifterne markant. Foruden stigende fokus og krav til grøn omstilling har det betydet, at noget nybyggeri er sat i bero, og i stedet går retningen mod mere renovering, digitalisering, logistik og energi.

Og det præger naturligt de resterende aktører i værdikæden:

Med flere forsinkede eller aflyste projekter reduceres udviklernes behov for projektudviklere.

Samme billede tegner sig hos arkitekter og ingeniører, der de senere år har befundet sig i et marked med stigende antal virksomhedsopkøb og deraf behov for styrkelse af kompetencer inden for due diligence.

Separat efterspørger kommuner fortsat arkitekter som bygherrer/projektledere ifm. opførelse af skoler og institutioner, mens de rådgivende ingeniørvirksomheder oplever et stigende behov for tekniske ingeniører i takt med, at byggerier bliver mere tekniske.

De usikre priser, høje renter og inflationen udfordrer entreprenørvirksomhederne ift. totalentreprisekontrakter, men med det - trods alt - fortsat høje aktivitetsniveau forbliver efterspørgslen på projektchefer og -ledere uændret.