Ikke kun for de rige - her hitter håndværkerfradraget mest
Nye tal fra Skatteministeriet viser, at anvendelsen af håndværkerfradraget steg fra 3,5 mia. kroner i 2020 til 6,5 mia. kroner i 2021. Mest populært var det vest for Storebælt, mens borgere i Region Hovedstaden brugte fradraget mindst.
I 2021 blev Boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, midlertidigt forhøjet.
Det skete som en del af krisehåndteringen under corona, og gav stort effekt:
Ifølge nye tal fra Skatteministeriet steg anvendelsen af håndværkerfradraget nemlig fra 3,5 mia. kroner i 2020 til 6,5 mia. kroner året efter.
- Håndværkerfradraget har levet en omtumlet politisk tilværelse og er nu afskaffet for grønne håndværksydelser som energiforbedringer - men fradraget har hele tiden været populært i befolkningen. Det bliver brugt i alle dele af landet og allermest vest for Storebælt, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri og uddyber, at nordjyderne har været mest vilde med håndværkerfradraget gennem hele dets levetid:
- Dermed er der hamret en pæl gennem myten om, at det kun er et fradrag for de 'rige' nord for København.
Håndværkerfradraget gennem årene:
Fra 2016 og indtil 1. april 2022 var ordningen opdelt i én øremærket del til håndværksopgaver og én del til serviceopgaver, samtidig med at håndværksdelen blev indsnævret og målrettet grønne energiforbedringer af boligen.
Resultatet var, at servicedelen af fradraget år for år fyldte mere i landskabet, og igen i 2021 var der - med 369.000 brugere - klart flere, der benyttede servicedelen af Boligjobordningen end de 269.000, der benyttede håndværksdelen af fradraget.
Der er dog i gennemsnit flere penge involveret i energirenoveringsopgaver end i for eksempel rengøring, og derfor udgjorde håndværksdelen rent økonomisk 60 % af de indberettede fradrag mod 40 % til serviceopgaver.
For få år siden var den tilsvarende fordeling ca. 90/10 %.
- Når flere danskere køber sig til hjælp på det hvide momsregistrerede marked med for eksempel rengøring, vinduespudsning og havearbejde, frigøres arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger - samtidig med at sort arbejde omdannes til hvidt, siger Anders Stouge og fortæller, at DI gerne havde set, at den nuværende Bygningspulje, som er øremærket til energirenovering, var en fradragsordning.
Til at regne med
En af de store styrker ved Boligjobordningen var nemlig, at den var enkel at gå til, lyder det:
- Selvom håndværkerfradraget ikke var perfekt, så var det ubureaukratisk og til at regne med. Nu er det erstattet af et virvar af forskellige tilskudsordninger som for eksempel bygningspuljen, hvor man som privat boligejer kun opnår støtte til for eksempel installation af en ny varmepumpe, hvis man har haft en heldig placering i telefonkøen eller har været hurtigere end andre med sin onlineansøgning om tilskud, siger han.
