Synergi: Sundere bygninger giver en halv bededag

I jagten på et øget arbejdsudbud kan politikerne se mod usunde bygninger. For sundere bygninger kan give 4.300 årsværk, viser en ny undersøgelse. De er dermed en overset og uudnyttet kilde til både øget velfærd, arbejdskraft og produktivitet, mener Synergis formand Bendt Bendtsen.

Overenskomstforhandlingerne er i gang, og særligt debatten om store bededags status som helligdag raser.

Regeringen vil inddrage fridagen med henblik på at frigive, hvad der ifølge Finansministeriet svarer til 8.500 personers arbejdskraft. Til sammenligning kan et forbedret indeklima i bygninger levere et øget arbejdsudbud på 4.300 personer om året.

Det viser en ny undersøgelse fra EA Energianalyse foretaget for Synergi.

Jeg vil ikke forholde sig til regeringens forslag, men ser et stort, uudforsket potentiale i at investere i et bedre indeklima.

Forbedret indeklima er nøglen

Der er mange måder at øge arbejdsudbuddet på, men en af de absolut mest omkostningseffektive er ved at forbedre produktiviteten og mindske sygefraværet gennem sundere bygninger.

Der er efterhånden masser af evidens for udfordringerne med dårligt indeklima, der også har store negative konsekvenser for f.eks. indlæring i skolen og udbredelsen af luftvejssygdomme. I et land med så meget fokus på velfærd er det mig en gåde, at der er så lidt interesse for at rette op på det dårlige indeklima, der er veldokumenteret og både gør os fattigere og mere syge.

Helt konkret når EA Energianalyse frem til, at potentialet ved at styrke indeklimaet beløber sig til henholdsvis 2.300 årsværk gennem forbedringer i boliger og 2.000 i handels- og serviceerhvervene.

Det reducerede sygefravær fra førstnævnte giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. om året, mens den forbedrede produktivitet i kølvandet på sidstnævnte estimeres til 0,9 mia. kr.

I kommunerne ligger meget af guldet gemt

Særligt i en tid med historisk stor mangel på arbejdskraft er det vigtigt at afsøge alle muligheder for at skaffe flere hænder.

Aldrig har der været så mange ledige stillinger i den private sektor som i andet kvartal af 2022. Knap 70.000 ubesatte job var der i den periode i den private sektor. Tallet faldt til 67.000 i tredje kvartal (nyeste data), men ligger stadig markant over de ca. 25.000 i 2020.

Det er skidt for samfundsøkonomien, når virksomhederne ikke har adgang til den arbejdskraft, de behøver. Endnu værre bliver det, når manglen på hænder rammer producenter af teknologi, der er helt afgørende for den grønne omstilling. J

Jeg ved, det er en udfordring, som regeringen heldigvis er opmærksom på.

Dette forslag er endnu en mulighed for at øge arbejdsudbuddet. Der er meget at hente ved f.eks. at prioritere renovering af kommunale bygninger som skoler og administrationsbygninger. Desværre har kun en tredjedel af kommunerne mål for at forbedre indeklimaet i deres bygninger. Det kunne være et oplagt sted at starte.

Investeringen giver fire gang højere sumfundsindtægt

Indeklimaets kvalitet vurderes bl.a. på baggrund af luftkvalitet og temperaturniveau. Dårligt indeklima kan forbedres ved f.eks. at renovere, udskifte vinduer o.lign.

EA Energianalyse har ikke regnet på, hvad det vil koste at opnå indeklima-gevinsterne. Konsulenthuset Transition har dog for Synergi tidligere beregnet forholdet mellem udgifter til indeklima-forbedringer og gevinster i f.eks. folkeskoler.

Her var konklusionen, at den samfundsøkonomiske indtægt over en 30-årig periode vil være ca. fire gange højere end investeringen.