Plan22+ kalder landets kommuner til handling
De danske kommuner har været gode til at udvikle klimahandlingsplaner, men nu skal der handling bag planerne. Plan22+ skal hjælpe kommunale, CO2-reducerende pilotprojekter i gang.
Hvordan kan kommunerne indfri klimamålsætninger gennem den fysiske planlægning - og samtidig sikre velfungerende byer og landområder af høj livskvalitet?
Det er de store spørgsmål, som Plan22+ nu lægger ud til landets kommuner.
Formålet med Plan22+ er at understøtte kommunernes klimaarbejde ved at udvikle det faglige grundlag for at vurdere, prioritere og diskutere, hvordan klimahensyn og reduktion af CO2 kan indarbejdes i lokalplaner, kommuneplaner og planstrategier - og samtidig afvejes med andre interesser i den fysiske planlægning.
De kommunale planer og strategier er med til at sætte rammerne for hverdagslivet. Derfor har alle plangreb også en klimapåvirkning, og kommunernes fysiske planlægning er et vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling. Men der er brug for mere viden om, hvordan det gøres bedst muligt.
Plan22+ inviterer fra i dag Danmarks kommuner til at søge støtte til pilotprojekter, som kan udvikle nye redskaber og metoder i planlægningen, der kan styrke den fysiske planlægnings rolle i den grønne omstilling og medvirke til at sikre kvalitet og helhedssyn i udviklingen.
CO2-reduktion i den fysiske planlægning
Næsten alle landets kommuner har gennem DK2020 arbejdet med at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalen. Skal vi nå målene for reduktion af CO2 er der brug for at tage alle midler i brug - også den fysiske planlægning. Der er med andre ord brug for aktiv handling.
I denne første ansøgningsrunde kan den enkelte kommune søge om op til 0,5 mio.kr. til medfinansiering af projekter - enten alene eller sammen med andre kommuner, bygherrer, organisationer m.fl.
Projekterne skal generere ny viden, nye metoder eller nye redskaber med henblik på at inddrage CO2-reduktion i den helhedsorienterede fysiske planlægning. Samtidig skal de sikre en høj kvalitet i det fysiske miljø.
Bag Plan22+, der virker igennem et selvstændigt sekretariat forankret i Dansk Byplanlaboratorium, står Realdania sammen med staten. Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania, siger:
- I dén proces er det fysiske plangrundlag et meget vigtigt redskab. Fordi det sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning. Og på den måde skal mange forskellige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen forenes. Bl.a. bevaring, bymiljøer, boligsammensætningen, naturværdier, erhvervsudvikling og klimahensyn. Der er brug for, at vi får udforsket, hvordan udviklingen af attraktive byer og landområder med høj arkitektonisk kvalitet kan gå hånd i hånd med et fokus på reduktion af CO2, siger Astrid Bruus Thomsen, der dermed opfordrer kommunerne til sammen med rådgivere, forskere eller andre at tænke innovativt og udvikle nye redskaber og metoder i planlægningen.
Britt Vorgod Pedersen, sekretariatschef for Plan22+, tilføjer:
- Vi har i sekretariatet mødt en stor interesse i kommunerne for at få mere viden om, hvordan klimahensyn kan inddrages i den fysiske planlægning. Planlæggerne har særlig efterspurgt viden om bolig- og byudvikling, mobilitet og planlægning for VE-anlæg i det åbne land, og de har peget på behov for nye samarbejdsformer og værktøjer til vurdering af CO2-effekter. Vi glæder os til at se den interesse omsat til forslag til pilotprojekter.
Første ansøgningsrunde for ansøgninger til Plan22+ er netop åbnet. Frist for ansøgninger er d. 28. februar 2023 kl. 12. Denne ansøgningsrunden er den første af to-tre planlagte ansøgningsrunder målrettet kommunerne frem mod 2027.
