Manglende fokus på energidesign er en barriere for klimavenligt byggeri

På trods af mere end et årti med krav til energirammeberegninger, er der forbavsende få arkitekter, der beregner bygningens energi-performance i de tidlige faser, og hermed optimerer de ikke bygningens klimaaftryk.

I løbet af de sidste mange år har der været krav til at begrænse energiforbruget i nye bygninger. Selv om kravene er strammet gentagne gange, har det ikke medført, at arkitekter laver energiberegninger i de tidlige faser.

Det er ellers i designfasen, at arkitektens designændringer gør det muligt at optimere bygningens energiforbrug ved at begrænse behovet for opvarmning, køling og ventilation.

I stedet designer arkitekter ofte uden at tage højde for disse forhold ud fra en forhåbning om, at deres projekt overholder den lovpligtige energiramme. Lykkedes det ikke, må ingeniørerne kompensere med yderligere isolering, flere lag glas i vinduerne og måske solceller på taget.

I denne proces er det let at overse, at det ensidige fokus på energirammen frem for integreret energidesign siden 1990 medført, at materialeforbruget til bygninger er steget med hele 50%.

Og mange af materialerne, vi benytter til at optimere energiforbruget, er dem, som udleder allermest CO2e i form af traditionelle isoleringsmaterialer og glas.

LCA er en helhedsorienteret disciplin

De nye LCA-krav, der træder i kraft ved årsskiftet, skal blandt andet rette op på dette. Men faren er, at vi erstatter ét tunnelsyn med et andet, når vi flytter fokus fra CO2e-aftrykket fra driftsenergien til byggematerialernes CO2e-aftryk.

Jo mere vi optimerer materialernes klimapåvirkning, jo mere fylder energiforbruget til driften forholdsmæssigt.

I takt med at klima-aftrykket fra materialerne optimeres, stiger klima-aftrykket fra energien fra bygningens brug til mellem 40 og 60% af det samlede CO2e-aftryk.

Derfor giver det heller ingen mening at beregne CO2e-aftrykket fra driftsenergien som et fast procentmæssigt tillæg i LCA-beregningen, da procentdelen netop stiger, når materialernes klima-aftryk nedbringes.

Design med fokus på at nedsætte klimaaftrykket af både materialer og driftsenergi

At arkitekterne endnu ikke har omfavnet energiforbruget til bygningsdriften som designparameter, skyldes højst sandsynligt, at kun få arkitekter selv beregner energiforbrug til driften i de tidlige designfaser, selv om det faktisk er relativt simpelt, hvis man skitserer i BIM og benytter softwarens indbyggede energiberegner.

Alternativet er at lade ingeniører beregne energirammen, hvilket oftest først kan betale sig i den afsluttende del af projekteringen, hvor det praktisk talt er umuligt at gennemføre større designændringer.

Det er ærgerligt, da der er en stor klima- og procesgevinst at hente, hvis arkitekterne i de tidlige faser eksperimenterede med energiforbrugets CO2-udledning. Det kan gennem energioptimeret udformning af bygningskroppen, bygningens rotation i forhold til verdenshjørnerne, udnyttelse af tagudhæng som solafskærmning eller vinduernes placering.

Så vil de kunne se, hvilken forskel det gør at dreje bygningen i forhold til sol og vind. Eller hvor meget det påvirker det samlede LCA-resultatet, at flytte vinduer fra én facade til en anden.

Tænker vi disse designmuligheder ind fra starten, vil vi kunne udnytte mest mulig solenergi i vintermånederne og hermed minimere energiforbruget til opvarmning.

Hvis vi også placerer solafskærmning på en intelligent facon, undgår vi overophedning om sommeren og nedsætter CO2e-aftrykket fra køling og ventilation og så videre.

En yderligere faktor er, at mens vi beregner LCA over en periode på 50 år, står bygningerne ofte meget længere. I Danmark udgør CO2 fra energiforbruget til drift ca. 2/3 af byggebranchens samlede udledning.

Vil man begrænse branchens klima-aftryk, er det altså hér man første skal sætte ind!

Overblik over klimaaftrykket i de tidlige faser

Her op til 2023 og de nye LCA-krav, ser mange LCA-værktøjer dagens lys. Nogle er BIM-baserede, andre kombinerer BIM med regneark-øvelser og atter andre er rene regneark, der indeholder en lang række byggematerialedata.

Vores bud er DesignLCA som vi har udviklet i samarbejde med Lendager. Den er en 100% BIM-baseret LCA-beregner, som giver arkitekter overblik over klimaaftrykket af deres byggeprojekter i de indledende faser og giver mulighed for for at træffe klimavenlige design- og funktionalitetsbeslutninger i de indledende faser, før designet låses. På den måde bliver LCA et aktivt design-værktøj.

Det gode ved LCA er, at det giver et samlet overblik over bygningernes klimapåvirkning. Fokuserer vi blot på at optimere materialerne, overser vi halvdelen af regnskabet og går potentielt glip af nogle lavthængende klimagevinster.

Uanset om rådgiverne vælger at gennemføre hele LCA-beregningen i et BIM-program eller kombinerer BIM med regneark eller andre programmer, kan man håbe på, at bygningsreglementets kommende krav til LCA-beregninger på alle nye byggerier fra 1. januar 2023 medfører en mere helhedsorienteret tilgang fra starten.

Det gavner bygherrer, de kommende brugere og klimaet, hvis vi ikke stirrer os blinde på byggematerialernes klima-aftryk, men også tager højde for klimaaftrykket fra energien til bygningens drift allerede i de tidlige faser.