Klimavenligt comeback: Nu skal vi bygge og bo i lerstampede huse

Nogle af de første huse blev bygget af ler, og nu ser det klimavenlige byggemateriale, der frit tilgængeligt findes i store mængder i hele landet, ud til at være på vej tilbage i byggeriet.

Det er lige til at grave op af jorden og udleder under optimale forhold et minimalt CO2-forbrug i forarbejdningen; de indeklimatiske egenskaber er i top og tilmed sikres en god akustik; og så har vi bygget med det før.

Helt tilbage til 7200 f.v.t. er der fundet tegn på lerjordsbyggeri, og de første huse i en konstruktion med stampet ler blev opført for ca. 3.000 år siden. Den Kinesiske Mur er bygget med stampet lerjord, og det samme er Alhambra i Spanien og Shibam i Yemen.

Også i nyere tid er materialet flittigt blevet brugt til at bygge med, i Danmark særligt med arkitekt C.F. Hansen som den store pioner i årene omkring 1800.

Faktisk har man bygget i ler helt op til 1930'erne, hvorefter det industrielle byggeri for alvor tog fart. I Danmark slog blandt andre Vindrosen Tegnestue i 1970'erne et slag for det bæredygtige og billige byggemateriale, men i mange år har leret måtte se især beton og træ løbe med opmærksomheden.

Med de stigende krav til et bæredygtigt byggeri, et godt indeklima, tårnhøje materialepriser og generel mangel på jordens ressourcer rettes fokus nu igen mod alternativerne, herunder ler, og i dag er brugen af stampet ler i byggeri bredt anvendt og under stor udvikling i flere europæiske lande.

Særligt i Østrig og Tyskland, der gennem flere år er blevet kendt for deres klimavenlige materialeløsninger som for eksempel CLT og træfiberisolering samt bæredygtighedscertificeringsordningen, DGNB.

I forhold til lerbyggeri har man i Østrig allerede producenter, som udvikler præfabrikerede elementer i stampet lerjord på 1x1,5 meter, der bruges i produktion af typehuse. Én af de førende personer i udviklingen er østrigeren Martin Rauch:

For at kunne følge med det opskruede byggetempo udviklede hans virksomhed, Lehm Ton Erde, for år tilbage en maskine til fremstilling af præfabrikerede byggeelementer i lerjord, som gør det muligt at bygge større projekter med stampet ler. Hele infrastrukturen bliver etableret på stedet, og de lerstampede modulelementer er af lokalt materiale, mens fordelene ved præfabrikation giver en vejruafhængig produktion, hurtigere produktionstid, lavere omkostninger og samlet set kortere byggeperioder.

Realdania støtter 5-etagers byggeprojekt

Herhjemme er brugen af materialet dog knap så udbredt. Men det er det på vej til at blive.

Der findes allerede enkelte huse af lerjord bygget af private, og på KEA forsker to adjunkter, Niels Brix og Johan Jeppesen, i, hvordan man kan bruge stampet lerjord til klassisk etagebyggeri i større byer. Ambitionen er, at stampet lerjord også kan udbredes til typehuse og de klassiske 5-etagers ejendomme.

Ifølge de to adjunkter er de foreløbige resultater lovende.

De fortæller, at stampet lerjord er bæredygtigt, fordi det er en ubegrænset ressource, og at leret ikke skal brændes. Til gengæld skal den ubrændte ler stampes, og det tager tid. Så selvom råmaterialet er gratis, er processen dyr og tilmed også dyrere end træ og beton, som det ser ud lige nu:

- Men hvis man kunne skabe storskalafaciliteter i stil med betonindustrien, ville man kunne komme ned i pris og skabe et mere lige marked. Og laver man etagebyggerier, så er der jo tale om enorme mængder, siger de.

Niels Brix og Johan Jeppesen har modtaget 500.000 kroner fra Realdania og Boligfonden til at lave en prototype på to etager samt ingeniørberegninger af et byggesystem til 5-etagers byggeri.

- Målet er at bygge et 1:1-hus i stampet lerjord, så der kan måles på det, og derudover tage fat i nogle fonde og almene boligselskaber med henblik på at lave et forsøgsbyggeri i Danmark, fortæller de.

Forskellige lokale, cirkulære ressourcer

Et andet sted på Nørrebro i København har arkitektfirmaet Thi Dencker Arkitekter også kastet sig over det ny-gamle byggemateriale.

I samarbejde med Vejdirektoratet, DTU, Region Hovedstaden og entreprenørfirmaerne Remco og Holbøll undersøger de, om nogle af alle de millioner tons overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, der hvert år produceres i Danmark, kan bruges til at bygge støjskærme langs motorveje. Undersøgelsen kan også afdække, om de samme produktionsteknikker kan finde anvendelse i byggebranchen.

- Vi tror på, at vi i fremtiden bliver nødt til i langt højere grad at finde anvendelse af mange forskellige lokale, cirkulære ressourcer, og her ser vi et stort potentiale for, at lerjorden kan indgå i fremtidens byggeri, som én af mange løsninger, siger Mikkel Dencker.

Derudover er arkitekterne i gang med at designe en pavillon med en udstilling af stampede lerjordselementer, der skal opføres på Københavns Havn, når den internationale arkitekturkongres 'World Congress of Architects' åbner i sommeren 2023 under overskriften 'bæredygtig fremtid'.

Positivt modtaget bredt i branchen

Foruden de mange tons overskudsjord, der potentielt kan bruges årligt, er råmaterialet tilmed vidt udbredt i Danmark, forholdsmæssigt billigt og let tilgængeligt.

Lerjorden behandles i en homogeniseringsproces og fugtes til et vandindhold på omkring 10 %, hvorefter den fyldes på forskallingsform og stampes lag på lag til den ønskede murhøjde er nået.

Det er sådan, Thi Dencker hidtil har udført deres forsøg, og denne traditionelle fremgangsmåde indebærer en høj grad af manuelt arbejde:

- Udfordringen er at finde den finjusterede balance mellem vandindhold, lerjordens bestanddele og komprimeringsgrad. Ligesom mange andre arbejdsgange i byggeriet er heller ikke denne metode endnu automatiseret, men det er målet, at den bliver det i nær fremtid, fortæller Linda Thi, der oplever, at branchen generelt er positivt indstillet på at bygge med ler:

- Det er overraskende at se, hvor mange - heriblandt arkitekter - der arbejder på lerløsninger. Folk er åbne for at tilføre branchen nye byggemåder og andre materialer.

Byggesystem afgørende for succesen

Inspireret af den østrigske udvikling, der mekanisk opblander lerjord, påfylder forskallingsformene og stamper, er Thi Dencker Arkitekter sammen med DTU og de øvrige projektpartnere i gang med at udvikle en prototype på et produktionsapparat, der kan opføre vægge i elementer.

Men for at materialet for alvor vil slå igennem i Danmark, mener de danske arkitekter, at et modulsystem skal udvikles:

- Vi er nu i gang med at teste, hvad det reelt kræver at systematisere processen til storskalaproduktion, siger Mikkel Dencker og tilføjer:

- Vi sigter mod at udvikle et produktionsapparat løbende med, at projekter opføres og testes.

Arkitekterne søger derfor fonde og private investorer, der deler ønsket om at bygge mere klimavenligt, fortæller Linda Thi:

- Vi er ikke ler-ideologer, som står fast på, at alt i fremtiden skal bygges i stampet ler. Vi vil undersøge, hvor vi kan supplere byggeriet med ler, og hvilke steder det giver mening at ler kan erstatte mere CO2-tunge materialer.

Arkitekterne undersøger mulighederne i boliger fra en til tre etager, men også andre bygningstypologier som eksempelvis industrielle anlæg.

- Men byggemetoderne skal også være konkurrencedygtige. Stampet lerjord er på nuværende tidspunkt ikke en mulig løsning på grund af omkostninger og ineffektivitet. Derfor tror vi på, at udviklingen af produktionen og selve byggesystemet er nøglen til, at stampet ler kan få større udbredelse i vores bygningskultur.