Dansk Håndværk: Mange mestre risikerer at knække på nye klimakrav

Ifølge arbejdsgiverforeningen er håndværksvirksomhederne positive overfor at gøre byggeriet endnu mere bæredygtigt, men er der bekymring for, hvad en brat overgang til de nye klimaregler fra 2023 vil betyde - særligt for de mindre virksomheder.

Fra årsskiftet bliver alt nybyggeri omfattende af nye klimaregler. Det betyder, at bygherrer med et slag skal levere omfattende dokumentation for samtlige materialers klimapåvirkning.

Mandag skrev vi her på Dagens Byggeri, at det ifølge forskere vil betyde, at særligt de små og mellemstore virksomheder risikerer at blive sat af.

Læs mere: Forskere: Små og mellemstore virksomheder risikerer at blive sat af i 2023

I den sammenhæng fortæller direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, at håndværksmestrene ikke haft ordentlig mulighed for at blive klædt på til opgaven:

- Hvis de selv står som bygherre, skal de efter nytår levere komplette klimadata for materialer og arbejdsprocesser i et nybyggeri - fra råvarerne blev produceret til bygningen om mange år skal rives ned. Men de har stadig ikke fået en vejledning fra myndighederne om, hvordan de præcist skal gøre det. Derfor er vi bekymrede for, hvad en så brat overgang vil betyde - særligt for de mindre virksomheder.

En stor opgave - der skal gentages

For at illustrere, hvad de nye regler vil betyde, bruger Dansk Håndværk som eksempel et af de mange materialer, der indgår i et nybyggeri:

- Når tømreren skal lægge eksempelvis et gulv, skal han eller hun have klimadata for alle de processer, der var forbundet med produktion af træet. De afhænger af træsort og om træet er produceret i Danmark, Sverige eller eksempelvis Polen. Tømreren skal altså vide, hvad det klimamæssigt har kostet inklusiv belastning fra maskiner og materiale ved skovdriften, transport til fabrikken og fremstilling af de færdige brædder.

- Derefter skal han eller hun vide, om gulvet ligger, så man må forventes, at det skal udskiftes indenfor 50 år. Hvis det er tilfældet, skal tømreren beregne påvirkning for affaldsbehandling af gulvet og for de nye brædder, der bruges til udskiftning.

- Til slut skal tømreren beregne de klimapåvirkninger, der opstår, hvis bygningen blev revet ned om 50 år. Det vil sige affaldsbehandling, eventuel bearbejdning til genbrug, brug i varmeproduktion eller påvirkning som simpelt affald. Det sidste regnestykke tæller ikke med i bygningen klimaværdi, men håndværkeren skal alligevel beregne det, før han kan få godkendt den færdige bygning.

- Derefter skal tømreren gentage beregningen for alle de øvrige materialer, der indgår i et byggeri - eksempelvis tagspær, undertag, tagsten, vægge, lofter osv.

Brug for blød indkøringsperiode

Direktøren understreger, at håndværkerne er positive overfor at gøre byggeriet endnu mere bæredygtigt, men at det skal ske, så de kan indarbejde de nye rutiner uden, at det bliver en urimelig belastning:

- For nybyggerier under 1000 m2 stilles der ikke krav om at leve op til konkrete klimamål, men rapporten skal alligevel udarbejdes og godkendes. Mange af de data, som virksomhederne skal bruge til deres beregning, vil komme fra leverandørerne, men det vil tage tid, før alt er på plads. Og fordi der er tale om et kompliceret arbejde, bliver det en tidskrævende opgave i starten. Derfor foreslår vi nu, at man laver en blød indkøringsperiode, siger Morten Frihagen og er pessimistisk omkring forløbet, hvor kravene træder i kraft for nybyggerier, der skal søges tilladelse til efter nytår, og rapporten skal godkendes af kommunen for at opnå ibrugtagningstilladelse:

- Jeg tror ikke, at ret mange håndværkere selv er klar til at løfte opgaven med så kort varsel. De kan ikke købe hjælp hos konsulenter, fordi det er et nyt område uden det tilstrækkelige antal rådgivere. Desuden er Bolig- og Planstyrelsen stadigt ikke kommet med vejledningen til, hvordan kravene skal opfyldes i praksis. Det gør det vanskeligt for håndværkerne selv at forberede sig, forklarer Morten Frihagen.

Dansk Håndværk opfordrer derfor konkret til, at man laver en overgangsperiode for byggerier under 1000 m2 - altså de byggerier, hvor klimarapporten ikke skal leve op til bestemte klimakrav, men blot afleveres. I det første halvår bør kommunerne være meget fleksible, godkende rapporterne og mere se det som deres opgave at vejlede håndværkerne om, hvor beregninger mangler eller fremover skal laves anderledes.