Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Tema magasin
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Dansk Håndværk: Mange mestre risikerer at knække på nye klimakrav

Håndværk | Af kej | 23. nov. 2022 KL. 08:15

Håndværksmestre, der står som bygherre, har stadig ikke fået en vejledning fra myndighederne om, hvad de præcist skal gøre for at levere de komplette data for materialer og arbejdsprocesser i et nybyggeri, når kravene indtræder fra nytår. Foto: Gettyimages.
119431_1
  • 119431_1

Ifølge arbejdsgiverforeningen er håndværksvirksomhederne positive overfor at gøre byggeriet endnu mere bæredygtigt, men er der bekymring for, hvad en brat overgang til de nye klimaregler fra 2023 vil betyde - særligt for de mindre virksomheder.

Fra årsskiftet bliver alt nybyggeri omfattende af nye klimaregler. Det betyder, at bygherrer med et slag skal levere omfattende dokumentation for samtlige materialers klimapåvirkning.

Mandag skrev vi her på Dagens Byggeri, at det ifølge forskere vil betyde, at særligt de små og mellemstore virksomheder risikerer at blive sat af.

Læs mere: Forskere: Små og mellemstore virksomheder risikerer at blive sat af i 2023

I den sammenhæng fortæller direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, at håndværksmestrene ikke haft ordentlig mulighed for at blive klædt på til opgaven:

- Hvis de selv står som bygherre, skal de efter nytår levere komplette klimadata for materialer og arbejdsprocesser i et nybyggeri - fra råvarerne blev produceret til bygningen om mange år skal rives ned. Men de har stadig ikke fået en vejledning fra myndighederne om, hvordan de præcist skal gøre det. Derfor er vi bekymrede for, hvad en så brat overgang vil betyde - særligt for de mindre virksomheder.

En stor opgave - der skal gentages

For at illustrere, hvad de nye regler vil betyde, bruger Dansk Håndværk som eksempel et af de mange materialer, der indgår i et nybyggeri:

- Når tømreren skal lægge eksempelvis et gulv, skal han eller hun have klimadata for alle de processer, der var forbundet med produktion af træet. De afhænger af træsort og om træet er produceret i Danmark, Sverige eller eksempelvis Polen. Tømreren skal altså vide, hvad det klimamæssigt har kostet inklusiv belastning fra maskiner og materiale ved skovdriften, transport til fabrikken og fremstilling af de færdige brædder.

- Derefter skal han eller hun vide, om gulvet ligger, så man må forventes, at det skal udskiftes indenfor 50 år. Hvis det er tilfældet, skal tømreren beregne påvirkning for affaldsbehandling af gulvet og for de nye brædder, der bruges til udskiftning.

- Til slut skal tømreren beregne de klimapåvirkninger, der opstår, hvis bygningen blev revet ned om 50 år. Det vil sige affaldsbehandling, eventuel bearbejdning til genbrug, brug i varmeproduktion eller påvirkning som simpelt affald. Det sidste regnestykke tæller ikke med i bygningen klimaværdi, men håndværkeren skal alligevel beregne det, før han kan få godkendt den færdige bygning.

- Derefter skal tømreren gentage beregningen for alle de øvrige materialer, der indgår i et byggeri - eksempelvis tagspær, undertag, tagsten, vægge, lofter osv.

Brug for blød indkøringsperiode

Direktøren understreger, at håndværkerne er positive overfor at gøre byggeriet endnu mere bæredygtigt, men at det skal ske, så de kan indarbejde de nye rutiner uden, at det bliver en urimelig belastning:

- For nybyggerier under 1000 m2 stilles der ikke krav om at leve op til konkrete klimamål, men rapporten skal alligevel udarbejdes og godkendes. Mange af de data, som virksomhederne skal bruge til deres beregning, vil komme fra leverandørerne, men det vil tage tid, før alt er på plads. Og fordi der er tale om et kompliceret arbejde, bliver det en tidskrævende opgave i starten. Derfor foreslår vi nu, at man laver en blød indkøringsperiode, siger Morten Frihagen og er pessimistisk omkring forløbet, hvor kravene træder i kraft for nybyggerier, der skal søges tilladelse til efter nytår, og rapporten skal godkendes af kommunen for at opnå ibrugtagningstilladelse:

- Jeg tror ikke, at ret mange håndværkere selv er klar til at løfte opgaven med så kort varsel. De kan ikke købe hjælp hos konsulenter, fordi det er et nyt område uden det tilstrækkelige antal rådgivere. Desuden er Bolig- og Planstyrelsen stadigt ikke kommet med vejledningen til, hvordan kravene skal opfyldes i praksis. Det gør det vanskeligt for håndværkerne selv at forberede sig, forklarer Morten Frihagen.

Dansk Håndværk opfordrer derfor konkret til, at man laver en overgangsperiode for byggerier under 1000 m2 - altså de byggerier, hvor klimarapporten ikke skal leve op til bestemte klimakrav, men blot afleveres. I det første halvår bør kommunerne være meget fleksible, godkende rapporterne og mere se det som deres opgave at vejlede håndværkerne om, hvor beregninger mangler eller fremover skal laves anderledes.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Holbøll løfter bundlinjen trods lavere omsætning
  • Davidsens omsætning runder 4 mia. kr. - resultatet følger ikke med
  • Maycon fortsætter den grønne linje efter fornuftigt 2022
  • Give Steel runder en milliard i omsætning
  • Hurtigtvoksende Hillerød-bydel skæpper godt i M. Goldschmidts kasse
Se flere

Sponserede artikler

  • Biologisk baseret støvbindingsmiddel er en klar succes
  • Gp-link: Trafikværn og støjskærm som beskytter medarbejdere og beskytter mod støj fra byggepladsen
  • Slidstærke vinylgulve er populære hos udlejerne
  • Nyd stilheden på badeværelset
  • Virksomheder kan skære op til halvdelen af varmeregningen væk
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Første kommune tilslutter sig Reduction Roadmap
  • "Tiden er moden": Intego-stifter giver endeligt stafetten videre
  • C.F. Møller vinder i Norge: "Et kulturelt fyrtårn og generator for byudvikling"
  • Elektrisk tunnelovn skal bringe Laufen-ejer tættere på CO2-neutralitet
  • Overborgmester: Branchen er klar til større klimaansvar
  • Limtræstræer sikrer Henning Larsen banegårdsprojekt i Prag
  • Lægger Kongelunden i hænderne på fire entreprenør-teams
  • Danske Malermestre: Finanslov er et tyndt lag leverpostej
  • Lynetteholm på vej: Sidste 5,4 km stendæmning står klar i 2026
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook