Infrastrukturelt presset campus: Dansk tegnestue løser udfordringerne
Arkitektur | Af los |
Schmidt Hammer Lassen Architects har gennemtænkt det bynære CampusF i Stockholm, der bliver klemt mellem motorvej, jernbane og eksisterende bygninger. Det giver behov for atrier, tagterrasse og stillearbejdszoner.
I konkurrence med 3XN og Kanozi Arkitekter har danske Schmidt Hammer Lassen Architects vundet arkitektkonkurrencen om opførelsen af den nye life science campus, CampusF, i Hagastaden, som Stockholm City, Strategic Architecture og Vectura Ejendom udbød i slutningen af 2021.
Juryen omtaler bl.a. Schmidt Hammer Lassens vinderforslag med ordene 'Et elegant forslag, der lykkes i kunsten at skabe sin egen identitet og tilføjelse til Hagastadens byfront - uden at dominere omgivelserne.' Vinderforslaget er udviklet i samarbejde med den svenske tegnestue Bau.
CampusF bliver den sidste brik i puslespillet, som skal forbinde tilstødende kvarterer og samle de mange forskellige institutioner i området mellem Stenstaden, Karolinska Instituttet, Karlsberg Slott og Hagastaden. Visionen for den nye sammenhængende bydel, hvor der også skal være boliger og arbejdspladser, er at skabe en smeltedigel for forskning, innovation og co-working inden for life science.
Fokus på det gode indendørs miljø
Den nye campus på 23.011 m2 opføres i et af Nordeuropas tætteste infrastrukturelle områder, og bygningen skal derfor danne støjvold mod motorvej og jernbaneskinner i baghaven.
Bygningsvolumen er placeret rundt om tre atrier, der sikrer dagslys helt ind i kernen af bygningen. Dermed er der mulighed for at indrette flere stillearbejdszoner væk fra motorvejen, som fortsat lever op til kravene om gode dagslysforhold.
Træ er blevet brugt som et gennemgående byggemateriale i projektet da det, udover at være et bæredygtigt materiale, bidrager til et godt indendørsmiljø ved at forbedre luftkvaliteten, sikre god akustik og være stressreducerende.
Ved at introducere grønne byrum skabes der en imødekommende atmosfære og udendørs opholdsrum. Selve bygningen samler campusfunktioner under ét tag ved at stable dem i lag.
Fra de grønne uderum er der adgang til bygningens overdækkede fællesrum 'Orangeriet' - en smuk træstruktur, der snor sig gennem bygningen med grønne planter og offentlige udadvendte funktioner såsom cafeer, restauranter og butikker, som også offentligheden har adgang til.
Design inspireret af DNA-strenge
De tre atrier medvirker til, at bygning opleves sammenhængende horisontalt, idet der skabes visuelle forbindelser mellem dens forskellige funktioner. Den vertikale sammenhængskraft, på tværs af bygningens lag, skabes via tre karakteristiske trapper placeret i atrierne.
Trapperne, der er inspireret af DNA-strenge, skaber synergier på tværs af bygningens lag og funktioner, og den dynamiske form lægger op til bevægelse. Således understøtter den ikke blot et sundt fysisk arbejdsmiljø, men ligeledes et miljø, hvor nye forbindelser kan opstå på tværs af fagligheder, erfaring og interesser.
Referencen til life science feltet er ikke kun gældende i de indvendige DNA-trapper, men afspejles ligeledes i bygningens ydre, idet facaderytmen er inspireret af det neurologiske system.
Som kronen på værket løfter bygningens tagetage og -terrasse sig i tre niveauer hen mod området Hagastaden for at integrere bygningen i den eksisterende byplan samt skabe optimale udsigtsforhold. Tagetagens fleksible program betyder, at den kan anvendes til konferencer, eller indrettes som bar og/eller restaurant.
