NCCs danske asfalt-forretning kæmper med omkostningerne
I tredje kvartal er antallet af ordre steget, mens koncernens overskud er faldet. Særligt driften inden for asfalt trækker ned, og blandt andet i Danmark har de negative påvirkninger kunnet mærkes.
Fra juli til september oplevede NCC-koncernen en stigning i ordre til SEK 11.607 mio. (8.905) sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Nettoomsætningen faldt til SEK 14.068 mio. (14.531), ligesom driftsresultatet faldt til SEK 510 mio. (877). Resultat efter skat udgjorde SEK 425 mio. (706) svarende til SEK 4,13 (6,56) pr. aktie.
- Resultatet for tredje kvartal er påvirket store udfordringer inden for vores asfaltdrift, hvor vi ikke fuldt ud har var i stand til at kompensere for stærkt øget omkostninger, siger CEO Tomas Carlsson og tilføjer:
- Samtidig har vi en stærk ordreindgang og en god ordrebeholdning med god kvalitet inden for alle forretningsområder. De fleste af vores projekter og aktiviteter klarer sig godt trods stærk inflation og økonomisk usikkerhed.
Prisstigninger kompenserer ikke omkostningerne
Om udfordringerne inden for asfaltdriften, der hører underforretningsområdet Industri, uddyber han:
- På trods af meget kraftige prisstigninger har de højere omkostninger ikke kunnet kompenseres, og vi forventer, at de negative påvirkninger vil fortsætte året ud. De negative påvirkninger er særligt mærkbare i Danmark og Norge.
Han tilføjer dog:
- Asfaltdriften er karakteriseret ved en relativ kort ordrebeholdning og tydelige sæsonudsving, så vi ser stadig gode betingelser for at kunne forbedre situationen til næste år. Forretningen er stabil, både hvad angår omsætning og resultat.
Udvikling vigtigere end nogensinde
Koncernchefen fortæller, at Norden går en hårdere periode i møde økonomisk, og at det ikke er til at vide, hvornår det vender:
- Inflation, højere renter og en afmatning i økonomien er faktorer, der påvirker vores drift, og som vi forbereder os på. Vi fortsætter med at vælge de rigtige projekter og kontrollere risikoen. Vi har en relativt stor andel af projekter i partnerskab, og vi tilføjer stort fokus på håndtering omkostningsstigningerne i vores kontrakter.
- At fortsætte med at udvikle virksomheden i den retning, vi udstikker, er vigtigere end nogensinde, og vi skal være førende inden for såvel håndtering af komplekse byggeprocesser og have en diversificeret projektportefølje. Trods usikkerhed er vi godt rustet til at tage os af både nuværende og fremtidige projekter.