Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Strammer klimakravene til DGNB-certificering

Bæredygtighed | Af los | 14. okt. 2022 KL. 12:00

Kontorbyggeriet Cph Pulse, der er det sidste af Skanskas byggerier på Havneholmen, opnår som det første kontorbyggeri i København den højeste bæredygtighedscertificering DGNB Platin. Nu strammes kravene i forhold til fremtidige DGNB-certificeringer. Illustration: Skanska
119201_1
  • 119201_1

Kravene til CO2-udledning i DGNB-certificeret nybyggerier samt ved omfattende renoveringer skærpes. Fremadrettet vil også bygningsdriften kunne certificeres. Målet er at nå den nationale klimamålsætning og Paris-aftalen.

Fra januar 2023 bliver det et krav i bygningsreglementet at lave LCA-beregninger for alt nybyggeri. For nybyggeri over 1.000 m2 bliver der desuden indført grænseværdier på 12 kg CO2/m2/år set over 50 års levetid. Det er ét af de centrale punkter i den politiske aftale om bæredygtigt byggeri, som regeringen indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet i marts 2021.

Nu strammer også den bæredygtige certificeringsordning DGNB, der på mange måder er blevet en de facto branchestandard for bæredygtighedscertificeringer i den danske bygge- og ejendomsbranche, kravene til en certificering yderligere.

Green Building Council Denmark, der bl.a. står for DGNB-certificeringer i Danmark, hæver bl.a. kravene til CO2-udledning i DGNB-manualen for nye bygninger og omfattende renoveringer med det formål at gøre Danmark globalt førende i den bæredygtige omstilling af bygninger og byer.

- Det er fantastisk positivt, at den LCA-beregningsmetode vi introducerede for 10 år siden og tilhørende CO2-krav fra DGNB-kriterierne, nu bliver indført i bygningsreglementet fra januar 2023. Dette medfører helt naturligt, at vi strammer kravene i DGNB, så vi fortsat sætter barren højt og rykker branchen endnu videre, udtaler Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.

DGNB er i dag den mest udbredte bæredygtighedscertificering af bygninger i Danmark. I dag certificeres omkring 20 % af alle store nybyggerier, og ansøgningerne til certificering stiger markant i disse år.

rich-media-1
Green Building Council Denmark med direktør Mette Qvist i spidsen strammer kravene i DGNB-certificeringen som en naturlig følge af, at LCA- beregningsmetoden og tilhørende CO2-krav bliver indført i bygningsreglementet fra starten af 2023.

Et nødvendigt skridt fremad

Mulighederne for at bygge med ambitiøse klimakrav med meget lavere CO2-udledning end kravene i det kommende bygningsreglement eksisterer allerede i dag, og mange aktører er godt i gang med høje klimakrav i deres bygninger.

Men hvis Danmark skal lykkedes med den grønne omstilling, skal flere med, og ambitionerne skal hæves, lyder det fra bestyrelsesformand hos hhv. Green Building Council og ejendomsudvikleren NREP, Mikkel Bülow-Lehnsby.

- De strammere CO2-krav i DGNB vil være med til at løfte ambitionsniveau og klimamål på tværs af branchen. (...) Den grønne omstilling er vores tidsalders største udfordring - og største forretningsmulighed - og det her er et af mange nødvendige skridt fremad, siger Mikkel Bülow-Lehnsby, der forventer, at branchens parter med de nye krav vil stå stærkere på den internationale scene til gavn for både klima og eksport.

Specifikke produktvalg bliver afgørende

I dag indgår DGNB i mange virksomheders forretning. Fremover betyder klimaopdateringen, at en del byggerier ikke vil kunne opnå den ønskede certificering, medmindre bygherrer, entreprenører, arkitekter m.v. sørger for at træffe strategiske valg ift. både bygningsgeometri, materialer og helt ned på produktniveau.

- Det bliver ikke let, og det betyder, at det specifikke produktvalg bliver afgørende ved byggeri i konventionelle materialer. Dette skaber en efterspørgsel på de specifikke produkter, hvor producenterne har gjort en indsats for at nedbringe miljøpåvirkningen i produktionsfasen, lyder det fra Hanne Tine Ring Hansen, faggruppechef for bæredygtighed hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører.

rich-media-2
Det er non-profit medlemsorganisationen Green Building Council Denmark, der står for DGNB-certificeringer i Danmark. Hovedformålet bag organisationen er at gøre Danmark globalt førende i den bæredygtige omstilling af bygninger og byer til gavn for mennesker, samfund og naturen.

DGNB på bygningsdrift er i støbeskeen

Den nye DGNB-manual er udviklet i samarbejde med repræsentanter fra en lang række virksomheder og organisationer i branchen, da det netop er branchens samlede viden, der gør det muligt at rykke barren for bæredygtighed yderligere op for byggeriet.

Green Building Council Denmark hører gerne fra flere af branchens parter frem til d. 1. december 2022, hvor den nye manual er i offentlig høring. Men Green Building Council Denmarks arbejde mod højere klimakrav i DGNB slutter ikke her.

Non-profit medlemsorganisation, der har mere end 650 medlemmer, gør allerede nu klar til at genbesøge CO2-kravet i DGNB i den kommende 2024-manual, og arbejder dertil både på en klimaudmærkelse og udbredelse af DGNB-certificering for bygningsdrift, hvor der også er store klimagevinster at hente.

- DGNB er altid under udvikling, for hvis DGNB skal forblive ambitiøs, skal kriterierne opdateres løbende, slutter Mette Qvist.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • DGNB-interessen stiger støt
  • Flexibelt biografbyggeri stiler mod DGNB guld
  • Mette Qvist: Stort udbytte af Mipim-deltagelse
  • Live: Biobaseret ydervæg modstod ilden i mere end en time
  • 22 meter høje huse: Brandtester facader i ubehandlet træ
Se flere

Sponserede artikler

  • Urban barrier sætter en ny standard inden for segmentet af trafikværn til benyttelse i byområder
  • Asfalten er på vej mod en grønnere fremtid
  • Grohe Red - kogende vand direkte fra hanen
  • ­­­Colas førte projekt i mål mellem to fodboldkampe
  • DKBad bygger badekabiner med fokus på lavt CO2 forbrug
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • En udfordret branche ændrer efterspørgslen til kompetencer
  • Dramaet om Fælledby fortsætter - kærer til landsretten
  • Afgjort: NREP skal forme kendt Herlev-grunds fremtid
  • 1.800 boliger på vej - udvikler udbygger i Vinge
  • Jagter vildt mål: 9 bygherrer skal reducere CO2-aftrykket med 75 pct.
  • Geotermi: Varm undergrund skal lune 150.000 københavnere
  • Giga-projekter giver historisk stort erhvervsbyggeri og redder året for projektmarkedet
  • 10.000 tons stål bliver tunnelelementfabrikkens rygrad
  • Tidligere topdirektør i NCC skal spille Aarsleff bedre
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook