Alsidig profil er nu tiltrådt som ny topchef i H+H
43-årige Jörg Brinkmann er tiltrådt som ny CEO for danske H+H International, der er en af Europas største producenter af porebeton og kalksandsten.
Jörg Brinkmann kommer fra en stilling som europæisk CEO for James Hardie Europe, det tidligere Fermacell, i en periode med markant vækst og har haft ledelsesroller i både den europæiske og tyske del af organisationen siden 2011.
Inden da var han marketingdirektør og i ledelsesgruppen i Tyskland for Xella.
Jörg Brinkmann, der er tysk statsborger, er kandidat fra universitetet i Duisberg-Essen og har en PhD fra Hohenheim universitetet i Stuttgart.
Han efterfølger Michael Troensegaard Andersen, der efter at have stået i spidsen for H+H siden 2011 nu ønsker at fokusere på bestyrelsesarbejde.
H+H International driver 32 fabrikker i Nord- og Centraleuropa og beskæftiger mere end 1.600 medarbejdere i otte lande.