Danmarks højeste kontorbygning skal finde fremtidens grønne byggeplads

I forbindelse med opførelsen af Mindet på Aarhus Havn etablerer Teknologisk Institut og Per Aarsleff en datadrevet fuldskala-demonstration af initiativer til at sænke energiforbrug, støj og luftforurening under byggeprocessen.

I en del af det gamle foderstoflager på Aarhus Havn opføres kontorbygningen Mindet i op til 139 meters højde.

Men det er ikke kun i højden, at byggeriet gør sig bemærket.

Selve byggepladsen på Mindet bliver nemlig et udstillingsvindue for, hvad man på byggepladser kan iværksætte af konkrete tiltag for at skabe fremtidens byggeplads.

Teknologisk Institut og Per Aarsleff står i spidsen for projektet 'Fremtidens Grønne Byggeplads', der blandt andet et sensornetværk med realtidsmonitorering af luftkvalitet og støj på og omkring byggepladsen, mens forsøg vil påvise effekten af blandt andet biobrændstof (HVO), elektriske og hybride entreprenørmaskiner samt støvdæmpende materialer.

Projektet vil også demonstrere fremtidssikret og CO2-besparende energiforsyning til byggepladser samt en energieffektiv skurvognsby med forbedret arbejdsmiljø.

- Vi ønsker at give branchen dokumentation for, hvilke miljø- og klimaforbedrende tiltag der giver mest effekt. Vi afprøver derfor alternative drivmidler og andre løsninger til at reducere både energiforbrug samt klima- og miljøpåvirkning på byggepladsen. Dermed får bygge- og anlægsbranchen et bedre grundlag for at træffe beslutninger, som kan understøtte arbejdet med den grønne omstilling, siger Lars Overgaard, projektleder, Teknologisk Institut.

Udvikler og tester løbende

Byggepladsen skal blandt andet have en smart energi-infrastruktur med solceller ovenpå skurvognsbyen, opvarmning med effektive varmepumper og energilager. Her vil Teknologisk Institut afdække og analysere elforsyning og -forbrug for byggepladsen, hvor øget antal elektriske maskiner fremadrettet vil fordre en smartere byggestrøm. Et sådant set up reducerer omkostning til tilslutningsafgift, tilføjer fleksibilitet, øger andelen af grøn strøm i stikkene og sikrer tilstrækkelig effekt til de stadigt større elektriske entreprenørmaskiner.

Rune Østergaard Haven, seniorfagleder hos Per Aarsleff, fortæller, at entreprenøren gennem projektet får en unik viden og mere præcis dokumentation for nogle af de tiltag, virksomheden allerede arbejder med på sine byggepladser, for eksempel konvertering til HVO100 biodiesel og øget brug af eldrevne maskiner:

- Samtidig udvikler og tester vi sammen med projektets øvrige partnere en række helt nye teknologiske løsninger, som skal bringe os det næste skridt mod fremtidens emissions- og fossilfrie byggepladser i Aarsleff. For eksempel udvikling af mere energieffektive skurmoduler, som både er produceret med mere energieffektive varme- og ventilationssystemer og samtidig gennem aktiv brug af sensordata understøtter medarbejdere i blandt andet energirigtig adfærd, siger han.

Kort over gummigeden

Som en del af projektet bliver der også kigget på logistikken på byggepladsen og vurderet, hvor kørsel og energiforbrug kan minimeres.

Sammen vil Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet udvikle en såkaldt digital twin, som med input fra sensorer, telematik og lokationsdata blandt andet kan frembringe en dynamisk heat map over, hvor for eksempel en gummiged har kørt, hvad den laver, og hvor meget den koster i udledning af partikler og CO2.

Målsætningen er at skabe et databaseret værktøj, som dokumenterer den aktuelle kørsel og giver mulighed for løbende at vurdere, hvor det er muligt at optimere logistik og drift for blandt andet mindre tomgangskørsel og forurening med partikler og CO2.