Henning Larsen tog på opdagelse og skabte årets bygning ud fra japansk kunstform
Arkitektur | Af kej |
58 år efter, at Uppsala Rådhus åbnede første gang, opfylder det nu endelig sit oprindelige formål. For arkitekterne bag har det krævet nærmest arkæologisk undersøgelse af historien og japansk inspiration for at fuldende transformationen.
Kintsugi er en ældgammel japansk teknik, hvor brudt keramik repareres med lak og lim blandet med pulveriseret guld, sølv og platin.
Og det er ud fra denne kunstforms tanke, at Henning Larsen i samarbejde med SLA og Tyréns har tegnet den omfattende transformation og udvidelse af rådhuset i Uppsala nord for Stockholm på i alt 25.000 m2, heraf 14.000 m2 nybyggeri.
Rådhuset har netop vundet prisen Årets Svenske Bygning 2022, men hele transformationen går langt tilbage i tiden ved, at arkitekterne er dykket dybt ned i bygningens konteksten for fuldt ud at udfolde de sociale, miljømæssige og historiske forhold, herunder udforskning af andres arbejde, hvor man undersøger fortiden gennem det byggede miljø.
- Et rådhus er en fysisk manifestation af vores demokrati i den forstand, at det samler vores folkevalgte og embedsmænd og symboliserer fællesskabet. For at reflektere det og samtidig bygge videre på rådhusets originale vision har vi designet et rådhus, hvor borgerne inviteres helt ind i hjertet af rådhuset, når de møder kommunens politiker, embedsmænd og andre medborger, siger Jacob Kurek, Global Design Director, Henning Larsen.
- I takt med at arkitekturen har udviklet sig, har vores teknologi også udviklet sig, og på Uppsala Rådhus har vi brugt de nyeste løsninger til at forvandle en bygning fra 1960'erne til en moderne, super energieffektiv bygning designet til de næste 60 års demokrati, tilføjer han.
Store ambitioner og utrolig planlæggelse
Det senmodernistiske design foreslået af Erik og Tore Ahlsén havde planlagt fire fem-etagers bygninger samlet omkring en central udendørs gårdhave.
Byggeriet blev dog mødt med økonomiske kampe, der afsluttede projektet før tid i 1964, og en af bygningerne blev ikke opført i sin helhed. Som et resultat blev der dannet en L-form, og den forestillede gårdhave forblev udefineret og blev til sidst en trist parkeringsplads.
I løbet af de fem årtier, der fulgte, forsøgte byen flere gange at fortsætte med at bygge, men uden held:
- Fire sammenhængende bygninger var oprindeligt planlagt, men kun to blev bygget. Faktisk blev en af dem ikke bygget som planlagt, men havde kun tre etager. Ikke desto mindre havde de forberedt en struktur nedenunder, der var stærk nok til at fortsætte byggeriet i fremtiden. De vidste, at det ville blive svært at gøre senere, så de forberedte sig, fortæller Per Ebbe Hansson, Lead Design Architect, Henning Larsen.
- Det er bare så grundigt planlagt, og det var ganske utroligt at have et så gennemplanlagt grundlag at arbejde ud fra og opdatere det til nutidens standard både med hensyn til samfund og bygning regler, forklarer han.
Den urealiserede plan betød, at dens tilsigtede funktion aldrig helt blev opfyldt, og Uppsala Rådhus formåede aldrig at rumme alle de kommunale afdelinger og kontorer, da mange af dem gennem årtierne spredte sig over hele byen.
Et mysterium, man forsøger at løse
I 2016 blev et hold bestående af Henning Larsen, SLA, og Tyrens udvalgt til at tage udfordringen op:
- Vi måtte lede efter de små detaljer i byggeriet og forsøge at afdække, hvad den egentlige plan var: Hvad var betydningen af disse valg? Hvad ønskede de af dette rum for alle de år siden? Og så måtte vi spørge os selv: Hvordan kan vi bygge videre på det? Hvordan kan dette informere vores tilbud? Så det var virkelig som at tage på en opdagelsesrejse og optrevle fortiden på en måde, som jeg ikke havde forventet. Forskellige elementer kom sammen som et mysterium eller puslespil, som du forsøger at løse, fortsætter Per Ebbe Hansson.
Fortiden, nutiden og fremtiden samles
Rejsen ind i byggeriet af Ahlsén-brødrenes ufærdige bygning udløste ideen om at bruge den japanske kunst at reparere keramik med guld, Kintsugi, som inspiration til at forbinde den oprindelige bygning med en ny.
- Transformationsprocesser har en meget anden tankegang end at designe ud fra nyt, men samtidig kan det give spændende og uventede resultater, skubbe og udfordre det nye, fordi man har den gamle arkitektur til at spille en aktiv rolle, som en anden stemme i diskussionen. Vi ønskede at tilføje den eksisterende bygning på en måde, der fremhæver det eksisterende og det nye. Det var da ideen om Kintsugi kom op. Vi har simpelthen brugt glas i stedet for guld. Som et resultat mødes fortid, nutid og fremtid i det forvandlede rådhus, siger Per Ebbe Hansson.
