Studieoptag 2022: Digitaliseringen og den grønne omstilling er i fare
Uddannelse | Af Louise S. Strøbech |
Stærkt bekymrende. Ærgrelse. Trist. Der er mange følelser i spil hos byggeriets parter, der har kigget ind i tallene for årets optag på landets videregående uddannelser. Tallene er lave. Alt for lave.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort tallene for optagede på de videregående uddannelser. 60.034 skal starte på en af landets videregående uddannelser i år. Det er et fald på hele 9 % i forhold til normalen i 2019 og et fald på 11 % i forhold til sidste år.
Der er ikke set så lave optagelsestal siden 2012, og byggeriets parter er foruroligede over tallene.
- Et fald i det her omfang er større end forventet og det er bekymrende, fordi vores virksomheder har hårdt brug for veluddannede unge. Vi er en af verdens mest konkurrencedygtige nationer, og skal vi holde den position, skal vores virksomheder bruge flere dygtige og veluddannede medarbejdere. Det kan blive en udfordring, hvis ikke vi får optaget til at stige igen i de kommende år, siger underdirektør i DI, Mikkel Haarder.
Sukker efter arbejdskraft
For ingeniøruddannelse viser årets optag, at 8 % færre er blevet optaget på diplomingeniøruddannelsen, mens 6 % færre er kommet ind på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med sidste år. Det truer både digitaliseringen og den grønne omstilling, lyder det fra formand for Ingeniørforeningen, IDA, Laura Klitgaard, der understreger, at kandidater med en it- og ingeniøruddannelse allerede i dag er eftertragtede på arbejdsmarkedet.
- Danske virksomheder sukker allerede efter arbejdskraft på disse områder, og er hensat til at stjæle medarbejdere fra hinanden. Med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet, vil efterspørgslen på ingeniører og it-uddannede kun stige, siger Laura Klitgaard.
Hun er bekymret for udviklingen, hvis der fra politisk side ikke bliver taget seriøst hånd om udfordringen.
- Der skal noget politisk handling til, for det er et dystert billede, der tegner sig. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi også kommer til at se et stigende optag, hvis erhvervslivets efterspørgsel skal imødekommes. Står der bare én kvalificeret ansøger til it- og ingeniøruddannelserne tilbage, er det udtryk for manglende klarsyn, siger hun.
Intuitivt tåbeligt
Adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver, finder udviklingen trist, men ikke overraskende, og han henstiller til, at man i stedet for at nøjes med at bekymre sig over tallene fokuserer på de mulige løsninger, der kan være:
- Det er de politiske rammer omkring vores videregående uddannelser, ikke de unges studievalg, der er problemet. Og politiske rammer, uanset om det er udflytning af uddannelser, lukning af velfungerende uddannelser til et jobmarked, der mangler kandidaterne eller begrænsning af udenlandske studerendes mulighed for at læse i Danmark, kan vi jo heldigvis gøre noget ved, siger Henrik Garver og uddyber:
- Vi har et stort, uudnyttet potentiale i internationale studerende og muligheden for at kunne undervise på engelsk. Der er i år ca. 4.000 færre studiepladser, som følge af den politiske aftale fra 2021 om at begrænse antallet af internationale studerende. Det er et konkret og markant problem, for med faldende ungdomsårgange og et stigende behov for højtuddannet arbejdskraft til det danske arbejdsmarked virker det intuitivt tåbeligt, at vi ikke ønsker at uddanne internationale studerende i Danmark, mener han.
Ikke overraskende fald
Også de tekniske uddannelser er hårdt ramt med et fald på cirka 11 % optagne i forhold til 2021.
- Det er ikke overraskende. Men udviklingen er stadig stærkt bekymrende. Faldet skyldes formentlig den aktuelle højkonjunktur og høje beskæftigelse i bl.a. industri- og installationsbranchen, vigende søgning til velfærdsuddannelserne samt de senere års store optag under coronapandemien, hvor rekordmange unge startede på en videregående uddannelse, vurderer Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomhederne indenfor el, vvs og metal.
Han peger som mange andre på den politiske reduktion i 2022 af optaget på de engelsksprogede uddannelser, som en vigtig årsag til nedgangen i optagne studerende - bl.a. på de vigtige erhvervsakademiuddannelser.
- Udviklingen er ekstra problematisk i en tid, hvor der i høj grad er brug for dygtige hænder og hoveder til den grønne omstilling. Vores medlemsvirksomheder har travlt og har et stort behov for dygtige medarbejdere med tekniske kompetencer til arbejdet med hele den grønne omstilling, omstillingen til bæredygtig produktion og den generelle håndtering af den teknologiske og digitale udvikling i det danske samfund. Derfor skal vi have endnu mere fokus på at tiltrække gode og motiverede studerende til disse erhvervsakademiuddannelser, siger han.
Næste fuldt hus
Det er dog ikke en jammerdal overalt. På Arkitektskolen Aarhus er alle 110 pladser besat, og DTU melder også om et flot optag.
- Det er glædeligt, at vi også i det nye år får næsten fuldt hus, for verden har i den grad brug for dygtige og kvalificerede ingeniører, som kan hjælpe med at skabe teknologier for bæredygtig forandring og hjælpe os igennem den grønne omstilling, siger DTU's dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø Lars D. Christoffersen, der dog trods de positive toner har 2 % tilbage gang i optagede ingeniørstuderende.
Stadig ledige studiepladser
Til de ansøgere, der endnu mangler en studieplads, er der ledige studiepladser på flere byggefaglige uddannelser landet over.
Bl.a. er der på fem af landets otte erhvervsakademier endnu ledige pladser, hvis man kunne tænke sig en uddannelse som f.eks. stærkstrøms- eller VVS-installatør, bygningskonstruktør, byggekoordinator, landinspektør eller urban landskabsingeniør.
På DTU er der fortsat ledige pladser på 11 ud af 36 uddannelser.
